- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
530

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gekkoer - Gela (oldgr. By) - Gela (se Guadalcanar) - Gelada-Bavian - Gelanthum - Gelasius

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tæerne ikke forsynede med særlige
Fasthæftningsredskaber. Hos Hemidactylus bærer den
indre Del af Tæerne to Rk. af Hudblade. En Art af
denne Slægt, H. turcicus L., lever i Sydeuropa.
Ptyodactylus har smækre Tæer, der paa deres
Spids bærer en dobbelt vifteformet Hæfteskive.
Phyllodactylus: Tæernes Spids bærer en
hjerteformet Hæfteskive. Kløerne er meget smaa.
Platydactylus (Fig. 1) har en enkelt ell.
dobbelt Række af Hudblade under Tæerne i disses
hele Udstrækning. P. mauritanica L. er hyppig
i Sydeuropa. Ptychozoon er en af de
ejendommeligste G. Dens Tæer er forbundne med
hinanden ved en Hud og bærer paa deres hele
Underside en Række af Hudblade. Saavel
Hoved, Krop og Hale som Lemmerne er
udstyrede med en Hudbræmme, der tjener som
Faldskærm, saaledes at Dyret kan foretage særdeles
lange Spring. Rygsiden er brunlig til gulgrøn
med Tværbaand af mørkere Farve; Undersiden
er gullig. Den lever paa Træerne og
forekommer især hyppig paa Java. Sphæriodactylus
(Fig. 2): Hver Taa bærer paa sin Spids en
Hæftepude. Øjets Pupil er rund ell. elliptisk.
G. bebor de mest forskelligartede Lokaliteter.
Nogle Arter lever i Skove, hvor de ofte skjuler
sig i hule Træer ell. i Revner i Barken, hvor
de p. Gr. a. deres Farve næsten ikke er til at
opdage. Andre Former lever i Ørkener og
borer sig undertiden ned i Sandet. Endelig
tager mange, paa Klipper boende Former
Ophold i Menneskets Boliger, hvor de kan træffes
i Kældere, paa Lofter, i Murenes Revner o. s. v.
Om Natten kommer de frem fra deres
Skjulesteder for at opsøge deres Føde, der
væsentligst bestaar af Insekter og Edderkopper. De
forskrækkes ved den mindste Støj og farer med
Lynets Hast tilbage til deres Skjulesteder. Selv
om fl. Arter bebor samme Lokalitet, har hver
Art sine bestemte Skjulesteder, hvor de
opholder sig isolerede fra de andre. Naar de
løber op ell. ned ad Træernes Stammer ell.
ad Murene ell. hen under Lofterne, hvad de
kan gøre med stor Sikkerhed, presser de
Kroppen tæt ind imod Underlaget og spiler Benene
og Tæerne ud. De gør Nytte ved at fortære
skadelige Insekter, men p. Gr. a. deres
hæslige Udseende dræbes de ofte af Menneskene.
G. lægger kun nogle faa runde Æg, der er
forsynede med en haard Skal. Der kendes en
enkelt levendefødende Art fra Ny Zeeland
Kønsforskellen er ikke stor. Hannens Hale er
i Alm. stærkere opsvulmet ved
Grunden end Hunnens. Naar der
er Forskel i Størrelse, er det
Hannen, der er størst. Navnet G.
hidrører fra den Lyd, de
frembringer. Det er de eneste Øgler,
der vides at have Stemme. (Litt.:
se under Øgler).
(A. C. J.). R. H. S.

Fig. 1. En Gekko (Platydactylus) samt Fod af samme,<bset fra Undersiden.
Fig. 1. En Gekko (Platydactylus) samt Fod af samme,

set fra Undersiden.


Fig. 2. En Gekko (Sphæriodactylus) med Fod af samme.
Fig. 2. En Gekko (Sphæriodactylus) med Fod af samme.


Gela, oldgr. By paa Siciliens
Sydkyst, i et rigt Landskab, ved
nuv. Terranova, ved den lille
Flod Fiume di Terranova. G. var
dorisk Koloni, anlagt c. 689—90 f.
Kr. af Rhodiere, for en stor Del fra Byen Lindos.
Selv anlagde den atter Akragas (c. 582), der
senere overfløjede sin Moderstad. Under
Eneherskeren Kleandros (505—498) blev G. den mægtigste By
paa Sicilien, men da Gelon blev Herre i
Syracus, Broderen Hieron i G., overførtes
Halvdelen af Indbyggerne til Syracus. Dog var det
vistnok endnu en velhavende By. Aischylos døde
her 456. I de senere Tider er Byens Historie
opfyldt af Kampe, først borgerlige Uroligheder
efter Eneherskernes Fordrivelse, siden i
Forbund med Syracus Krig mod Athen (413).
Siden fulgte Kampe mod Karthagerne, og 405
erobrede Himilko Byen og ødelagde den. Vel
hævede den sig atter af næsten
intet og fik 338 af Timoleon atter
Befæstning samt styrkedes ved
Nybyggere fra Keos. Men 311
erobredes den af Agathokles, og 280
ødelagdes G. helt af Tyrannen
Fintias fra Akragas, der flyttede
Befolkningen til den af ham
grundede Nybygd (Fintias),
hvorefter Stedet siden Oldtiden
igennem var øde. Det nuv. Terranova
ligger delvis paa Oldtidsbyens Grund. Af
Bygningsrester er der kun lidet; dog er Byens
Historie i det hele veloplyst, og fra
Gravpladserne er der fremkommet overordentlig
rige og for hele Siciliens Historie
betydningsfulde Fund.
H. A. K.

Gela, se Guadalcanar.

Gelada-Bavian, se Bavianer.

Gelanthum [-tum] kaldes en Hudfernis, der
skal være en Opløsning af lige Dele Gelatine og
Tragant i en Blanding af Glycerin og
Rosenvand med Tilsætning af lidt Thymol for at
gøre Blandingen holdbar.
E. K.

Gelasius, Navn paa to Paver. 1) G. I, den
Hellige
, sandsynligvis Afrikaner, blev Pave
492, døde 496. G. hævdede med selvbevidst
Styrke Roms Primat: Romerbispen kan kassere
alle andre Bispers Domme, men hans egen
Dom er inappellabel. Han fornyede sin
Forgængers Bandbulle mod Patriarken i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free