Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genberg, Paulus - Gendaab - Gendarmer - Gendron, Auguste - Gendøbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom han lagde Grunden til de sv. lærde Sko-
lers nuv. Organisation og 1852 udfærdigede ny
Vedtægter for Univ. G. blev Biskop i Kalmar
Stift 1852. Efter hans Død udgav O. Svahn
hans »Valda Skr« (1876—78). (Litt.:
Snoilsky, »Lefnadsteckning öfver G.« [»Svenska i
akademiens handlingar«, 52. Del], og »P. G.,
Minnesteckning af O. Svahn« [1880]).
A. M. D.
Gendaab, se Gendøbere.
Gendarmer [sjaŋ’dar’mər] (fr.). Allerede i
den tidlige Middelalder anvendtes Benævnelsen
Gens d’armes paa de fr. Kongers Livvagt, men
Navnet blev først officielt, da Karl VII 1445
oprettede et staaende Rytteri (compagnies
d’ordonnances), inddelt i 15 Kompagnier à 100 G.,
i Beg. udelukkende sværtbevæbnede
Lanseryttere. Hver G. med Følge, bestaaende af 5 Mand,
nemlig en Page (valet), en Væbner (coutillier)
samt 3 Armbrøstskytter (archers à cheval),
dannede en fuldstændig Lanse (lance
fournie). Dette Korps, der i Tidernes Løb undergik
forsk. Forandringer, stod indtil dets Opløsning
1788 i stor Anseelse. Lgn. mindre Korps
fandtes senere i enkelte andre Stater. I Frankrig
opkom vel igen i kort Tid Navnet G. paa et til
Anvendelse i Felten bestemt Korps, men 1792
overførtes Benævnelsen paa det saakaldte
Maréchaussée, et Korps, hvis Opgave det var at
vaage over den alm. Sikkerhed; og denne
Anvendelse af G. til Polititjeneste efterlignedes
efterhaanden rundt om i Europa. G. danner
derfor nu et til Polititjeneste, næsten overalt
militært organiseret Korps, der rekruteres af
Underofficerer og Mandskab, der har gjort god
Tjeneste i Hæren, og som skønnes at være i
Besiddelse af de Egenskaber, der kræves i
Polititjenesten. G. er dels beredne, dels
uberedne og forretter hovedsagelig Tjeneste i
Landdistrikterne. Ofte gives der G. en særlig
Bemyndigelse til i paakommende Tilfælde at
gøre Brug af deres Vaaben. De er som oftest
underkastede de milit. Love, men er tillige
under visse Forhold underordnede de stedlige
Politimyndigheder. I Danmark haves et mindre
Korps, Grænsegendarmeriet, til
Bevogtning af Toldgrænsen mellem Nørre- og
Sønderjylland. Korpset har milit. Organisation
og milit. Pligter som for Hæren foreskrevet,
samt milit. Jurisdiktion, men sorterer under
Finansministeriet og særlig under
Generaltolddirektoratet, der ansætter Underofficerer og
menige G. Oflicerspladserne besættes fortrinsvis
med Officerer af Rytteriet. Korpset bestod af:
Chefen, Næstkommanderende, 2 Stabssergenter,
7 Oversergenter og 106 Sergenter og G.; men
ved Lov af 15. Febr 1919 har Korpset faaet en
meget betydelig Udvidelse, foranlediget ved de
særlige Forhold efter Verdenskrigen.
Udvidelsen bestaar af 2 Løjtnanter, 7 Stabssergenter, 2
Oversergenter og 277 Sergenter og G.
Udvidelsen er midlertidig, dog ikke længere end
til 31. Marts 1920. Ved foreløbig L. af 27. Oktbr
1885 oprettedes som Bestanddel af Hæren et
Gendarmerikorps, inddelt i 4 Afdelinger i
Kjøbenhavn, Ringsted, Kolding og Aarhus, fra
hvilke Stationer Detachementer udsendtes til
mange forsk. Steder i Landet. Korpset, der
stod umiddelbart under Krigsministeren og
havde til Formaal at yde de civile Myndigheder
Understøttelse til Opretholdelse af den
offentlige Sikkerhed, var dels beredent, dels
uberedent. Det ophævedes fuldstændig 1894. Se
endv. Feltgendarmeri.
B. P. B.
Gendron [зã’drå], Auguste, fr.
Historiemaler, f. 1818 i Paris, d. Juli 1881 smst. G.,
Elev af Delaroche, gjorde megen Lykke ved
Arbejder med interessevækkende Emner og
følelsesfuld elegisk Grundtone, mytologiske som
»Willis og Sylfiderne«, »Nymfer ved Adonis’
Grav«, kristelige (»Den hell. Katharina’s Lig
bæres af Engle« [1847] etc.), Scener fra
Renaissancens Tid (»Florentinsk Søndag« [1855,
Luxembourg-Mus.]) o. m. a. Større dekorative
Arbejder har han udført bl. a. for Louvre og
Kirken St Gervais i Paris.
A. Hk.
Gendøbere (Anabaptister, Døbere),
Medlemmer af et kristeligt Parti, som forkaster
Barnedaaben og derfor gendøber de Barnedøbte;
Navnet stammer fra Modstanderne; selv kalder de
sig Døbere, thi de betragter de Voksnes Daab
som den første og eneste. Ved G. forstaar man
hovedsagelig den radikale religiøse Retning paa
Reformationstiden; de vilde bryde helt med det
Overleverede og gaa tilbage til den apostoliske
Tidsalder, hvor der intet Embede fandtes, men
alle var Præster, og hvor Aanden herskede
uden Baand. Den hellige Skrift skulde være
eneste Rettesnor baade for det kirkelige og
det politiske Liv, Gud alene være Konge og de
af ham besjælede styre Verden. De blev
forfulgte baade af Staten og af Kirken, og under
Forfølgelsen, som de taalte med ægte
Martyrfrejdighed, udvikledes det sværmeriske hos
dem, og de profeterede i gammeltestamentlig
Stil mod den onde Verden, hvis Ende var nær,
og om det forestaaende Herlighedsrige,
Tusindaarsriget, hvor de Hellige alene skulde herske,
hvor der var Frihed, Lighed og Broderskab
med Ejendomsfællesskab. Som Følge af deres
konsekvente Subjektivisme træffer man de
forskelligste Afskygninger bl. dem, lige fra den
fineste Mystik til det ekstatiske og erotiske
Sværmeri, fra den kraftigste Tro til den
fladeste Rationalisme. Reformationstidens G.
fortsætter den kirkefjendtlige Religiøsitet, som hele
Mellemeuropa var gennemsyret af i Slutn. af
Middelalderen, og som stod i Forbindelse med
Valdesierne, Hussitterne og de franciskanske
Tertiarer og Spiritualer, men som først rigtig
fik Luft under de bevægede Forhold i Beg. af
16. Aarh. G. havde deres Arnesteder i
Haandværkerkredse. — G. er de Profeter fra Zwickau,
der kom til Wittenberg 1521, men som blev
afviste af Luther; deres Leder var Thomas
Münzer, der med Magt vilde virkeliggøre sine
Idealer og spillede en Hovedrolle i
Bondekrigen 1525. Fra Zwingli’s Kreds udgik en
gendøbersk Bevægelse, og i Sydtyskland bredte
den sig stærkt og greb der ogsaa nogle af de
højere Kredse, men 1527 begyndte baade kat.
og protestantiske Øvrigheder en voldsom
Forfølgelse af G., og 1528 befalede Kejser Karl
V, at de skulde udryddes med Magt.
Sydtyskeren Melchior Hofmann blev paa samme Tid
G’s Leder i Nordtyskland og Holland, og han
samlede de forsk. gendøberske Retninger om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
