Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - General-Court - Generaldebat - Generaldecisorat - Generaldirektorat - Generaldirektør - Generaldivisor - generale Kurs og Distance - Generalfeltmarskal - Generalfelttøjmester - Generaltiskal - Generalforklaring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
General-Court [’dзenəral-’kå.ət] var i
Massachusetts og et Par andre af Kolonierne i
Ny-England det opr. Navn for den folkevalgte
Forsamling og bruges endnu i Massachusetts
som Fællesnavn for Statens to lovgivende
Forsamlinger, medens man ellers i Nordamerika
bruger Navnet General-Assembly.
E. E.
Generaldebat, den alm. Forhandling af et
Forslags Principper modsat Drøftelsen af dets
Enkeltheder. Efter Forretningsordenen for det
østerr. Rigsraads Repræsentanthus, hvor dette
tekn. Udtryk bruges, finder en udsondret alm.
Forhandling Sted ikke blot ved et Lovforslags
1. Behandling (1. Læsning), men ogsaa ved dets
2. Læsning, umiddelbart forud for Drøftelsen af
Enkelthederne. Ellers er det i Reglen i
Parlamenterne Praksis, at den alm. Forhandlings
Sted er ved 1. Behandling, samt til Slutn. ved
3. Behandling, umiddelbart før
Generalafstemningen.
K. B.
Generaldecisorat (for det indirekte
Skattevæsen, for Postvæsenet o. s. v.) var tidligere
(fra 1848) Betegnelse for tilsvarende
Regnskabsafdelinger i Centraladministrationen.
Finansministeriets Regnskabs-Revision og Decision
varetages nu af 1. Revisionsdepartement og
Toldrevisionsdepartementet.
F. T.
Generaldirektorat kaldes undertiden de
Afdelinger af et Ministerium, der forestaas af
en Generaldirektør (s. d.). Saaledes findes der
f. T. et G. for Statsbanerne og et G. for
Postvæsenet, og paa lgn. Maade kaldes en af de
Afdelinger af Finansministeriet, der henhører
under Generaldirektøren for Skattevæsenet, for
Generaltolddirektoratet. Derimod taler man af
de under Generaldirektør anførte Grunde ikke
om et G. for Telegrafvæsenet.
P. J. J.
Generaldirektør er i Danmark Betegnelsen
for visse Embedsmænd, der umiddelbart under
en Minister har den øverste Ledelse af en
omfattende Forvaltningsgren. Af saadanne
Embedsmænd findes f. T. 4, nemlig 1) under
Finansministeriet G. for Skattevæsenet, der er
Chef saavel for Generaltolddirektoratet,
hvorunder Toldvæsenet og Forbrugsafgifterne hører,
som for Skattedepartementet, der behandler
Sager vedrørende de direkte Skatter (i
Perioden 1902—05 kaldtes denne Embedsmand
Generaltolddirektør), 2) under Ministeriet for
offentlige Arbejder G. for Statsbanerne, G. for
Postvæsenet og G. for Telegrafvæsenet. Alle
disse G. har direkte Referat til Ministeren og
er for saa vidt stillede som
Departementschefer, men i Modsætning til disse kan de ikke
blot afgøre løbende Sager paa Ministerens
Vegne, men har med bestemte Undtagelser Ret til
i eget Navn at resolvere i alle dem underlagte
Sager, dog under Rekurs til Ministeren. G. for
Telegrafvæsenet, der tillige er
Departementschef i Ministeriet for offentlige Arbejder,
indtager for saa vidt en Særstilling, som der
under ham igen er ansat en Telegrafdirektør, der
har den daglige Overledelse af Telegrafvæsenet.
Han danner et Mellemled mellem denne og
Ministeren, for hvem han refererer de
Telegrafsager, der kræver ministeriel ell. kgl.
Resolution, men resolverer ved Siden heraf selv i
visse af de Sager, der ikke kan afgøres af
Telegrafdirektøren.
P. J. J.
Generaldivisor, se Rentesregning.
generale Kurs og Distance [-’staŋsə]
(Søv.). Kursen og Distancen mellem en
afførende og paakommende Plads. Har et Skib
mellem disse 2 Pladser styret forsk. Kurser,
findes G. ved at sammenkoble de forsk.
Kurser og de paa disse udløbne Distancer (i
Sømil) og Beregningen udføres ved de nautiske
Tabeller.
H. E.
Generalfeltmarskal er i Tyskland den højeste
Generalsgrad, der som Regel kun opnaas efter
et sejrrigt Felttog. I Rang med G. staar i
Tyskland Generaloberst i Infanteriet og
Kavaleriet og Generalfelttøjmester,
hvilke Benævnelser nærmest er Ærestitler. Den
sidste Titel gives undertiden til Prinser af det
kgl. Hus.
B. P. B.
Generalfelttøjmester, se
Generalfeltmarskal og Felttøjmester.
G. benævnes i Norge den Stabsofficer, som
staar i Spidsen for den tekn. fælles Etat. Han
har f. T. Grad af Oberst.
M. H.
Generaltiskal, et efter 1660 i Danmark
oprettet Embede som øverste Statsanklager, hvem
det paalaa, i vigtigere Tilfælde efter Konference
med Generalprokurøren, at paatale
Embedsforseelser og i det hele alle Statsforbrydelser,
idet han, som det hed i hans Instruks, skulde
paase, at intet foretoges mod Kongens
Suverænitet og Arverettighed samt andre Regalier,
og at Kongens Mandater og Forordninger
vorder iagttagne. Fra først af skulde han tillige
paatale alle Sager, Statskassens Interesse
vedrørende, og fungerede saaledes for saa vidt i
Lighed med den senere Kammeradvokat.
Embedet besattes bl. Højesteretsadvokaterne, da
han selv personlig skulde føre Sagen for
Højesteret, medens han kunde lade andre paa sine
Vegne paatale Sagen ved Under- og Overret.
Under ham stod en Tid lang Underfiskaler
(Land- og Provinsfiskaler), hvilke senere
bortfaldt. Af G. skal nævnes Wiwet (1763—75), der
anklagede Struensee og Brandt, Skibsted
(1789—1812), der anklagede P. A. Heiberg og M. C.
Bruun, Treschow (1828—46), der anklagede
David, O. Lehmann (1841—42 og 1845). G.’s
Embede blev 1850 bestemt til at inddrages ved
første Vakance og er derfor ikke blevet besat
siden den daværende G., Blechinberg’s Død
1863. Se i øvrigt Fiskal.
K. B.
Generalforklaring kaldes den
Kvartalsangivelse, som enhver Kreditoplagshaver straks
efter Udløbet af Kvartalet (senest 4. i den
paafølgende Maaned) maa afgive til Toldvæsenet.
I denne G. (hvortil benyttes trykte Formularer)
skal Oplagshaveren for hver enkelt Vare, han
har taget paa Kreditoplag, oplyse: a)
Beholdningen ved Kvartalets Beg., b) hvad der er
indgaaet paa Oplaget i Kvartalets Løb, c) hvad
der er modtaget fra andre Oplag, d) udført til
fremmede ell. indenlandske Steder, e)
borttransporteret til andre Kreditoplag, f) hvad der
er afsat til Forbrug i Landet, og endelig g)
Beholdningens Størrelse ved Kvartalets Udløb.
Efter Modtagelsen af G. foretages Toldeftersyn
af Kreditoplaget, og først derefter betaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
