Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalkirkeinspektionskollegiet - Generalkirkekommissarius - Generalkommando - Generalkommissariat eller Generalkommissariatkollegium - Generalkommissionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kollegium og senere under Kancelliet. Kollegiet
fik umiddelbart Referat til Kongen og stilledes
derved næsten lige med de høje
Regeringskollegier. Dets Myndighed blev meget
omfattende; det skulde vaage over, at den
evangeliske Lære lærtes uforfalsket, varetage den
skærpede Kirkedisciplins Udøvelse, censurere
teol. og religiøse Skr, paase, at Gudstjenesten
holdtes paa rette Maade, men ogsaa, at der
ikke fandt Misbrug Sted ved gejstlige
Embedsbesættelser, at Bisper og Provster øvede deres
Visitatspligt paa tilbørlig Vis, og at
Menighederne ikke led Mangel paa retskafne Lærere
og opbyggelige Bøger. Kollegiets Medlemmer
var væsentlig ivrige Pietister, som Andreas
Hojer, Hofpræst Bluhme og Johan Ludvig
Holstein. Dets Bet. maatte naturligvis forringes,
da Christian VI døde, og Pietismen fortrængtes
fra Regeringen. Under Struensee mistede det
1771 sin Ret til at sende Kongen Forestillinger
og gik fra dette Tidspunkt ud af Rækken af
egl. Regeringskollegier, men blev ved at bestaa
under det gl. Navn, indtil det fuldstændig
ophævedes ved Reskr. af 28. Oktbr 1791, og dets
Funktioner blev henlagte under Kancelliet.
O. D.
Generalkirkekommissarius var en dansk
Embedsmand, der havde Overtilsyn med alle
Kirker i Danmark. Embedet blev oprettet ved
Pl. 22. Apr. 1663 og nedlagt 1672 ved Frd. 23.
Aug., hvorved Stiftsbefalingsmændene og
Bisperne fik Overtilsynet. Som G.’s Medhjælpere i
de enkelte Stifter fungerende Stiftsskrivere, der
besørgede de mindre vigtige Forretninger ved
Kirkerne, medens alt vedrørende Kirkernes
Regnskabsvæsen og Bortfæstningen af deres
Gods m. v. af Stiftsskriverne skulde indsendes
til G.
O. D.
Generalkommando. I militær Henseende er
Danmark delt i 2 Generalkommandodistrikter.
Af disse omfatter 1. G. Provinserne Ø. f. Store
Bælt, 2. G. Provinserne V. f. samme. I Spidsen
for en G. staar den kommanderende
General (Generalløjtnant) umiddelbart under
Krigsministeren med Overbefalingen over alle
Troppeafdelinger af Fodfolket, Rytteriet,
Artilleriet og Ingeniørtropperne med Undtagelse af
de tekn. Afdelinger samt over de i Distriktet
værende befæstede Punkter m. H. t. deres
Anvendelse i milit. Øjemed og over de milit.
Etablissementer, der er til de ham underlagte
Troppers Afbenyttelse. 1. G. garnisonerer i
Kbhvn, 2. G. i Viborg. Til Raadighed for den
kommanderende General, hvis Stab bestaar af
Generalstabsofficerer, staar
Generalkommandointendanten (Stabsintendant),
der i alle Forhold, som ikke angaar den
sagkyndige Forvaltning af Forplejningsvæsenet, er
ham umiddelbart underlagt, og
Generalkommandolægen (Stabslæge), der vel i
alle Faganliggender staar under Generallægen,
men som i alle andre Tjenesteanliggender
sorterer umiddelbart under den kommanderende
General. I Tyskland staar den kommanderende
General i Spidsen for Armékorpset og danner
i Forbindelse med sin Stab G. Han har
Overbefalingen over alle i Distriktet værende
Tropper, Fæstninger, militære Skoler og Fabrikker
o. s. v.
I Norge har den kommanderende
General paa Kongens Vegne den højeste
Befaling over Armeen, han udøver sin Myndighed
som Chef for Armékommandoen gennem en
Ekspeditionsafdeling, hvis Personale rekruteres
fra Generalstaben. Han er Generalinspektør for
samtlige Vaaben.
B. P. B.
Generalkommissariat eller
Generalkommissariatkollegium var under
Enevælden Benævnelsen for forsk. milit.
Kollegier, der havde med de milit. Etaters
Økonomisager at gøre. Et Kommissariat for
Søetaten oprettedes første Gang 1673, for
Landetaten første Gang 1674, men disse Institutioner
overlevede ikke den skaanske Krig. 1683
organiseredes imidlertid paa ny et G., der indtil
1690 og igen 1694—1712 var fælles for begge
Etater, medens i den mellemliggende Periode
og efter 1712 hver Etat havde sit eget
Kommissariat. Søetatens G. forenedes 1746 med
Admiralitetet til Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet, der omfattede
alle de sømilitære Sager og med et Par korte
Afbrydelser (1766—70 og 1781—84), under
hvilke et særligt G. genoprettedes, bestod indtil
1848. For Landetaten gennemførtes en lign.
Ordning 1763, da Etatens G. gik op i et nydannet
alm. Generalkrigsdirektorium, der
efter allerede forinden at være undergaaet visse
Forandringer 1767 afløstes af et ligeledes alm.
Generalitets- og
Kommissariatskollegium. Dette bestod dog kun til 1808,
idet man da paa ny udsondrede
Økonomisagerne, der henlagdes under et G.-Kollegium,
under hvilket de derefter forblev til 1848. Siden
d. A. har alle milit. Sager været forenede under
henh. Krigsministeriet og Marineministeriet,
men under det sidste bestaar endnu som et
Minde om den ældre Ordning et særligt
Kommissariatsdepartement.
P. J. J.
Generalkommissionen. Ved kgl. Resol. af
18. Marts 1891 oprettedes under
Krigsministeriet en G. med det Hverv at afgive
Betænkning over saadanne Spørgsmaal vedrørende
Hærens Anliggender, der kræver en mere alsidig
Behandling, og som af Krigsministeriet maatte
blive Kommissionen forelagte, særlig ang.
Hærens Mobilisering og Forberedelserne til denne,
Hærens Sammensætning, Sammendragning og
Dislokation i Tilfælde af Krigsberedskab.
G. bestod af Hs. kgl Højhed Kronprins
Frederik som Formand samt Chefen for
Generalstaben, Generalinspektørerne for Fodfolk og
Rytteriet, Artillerigeneralen og
Ingeniørgeneralen som faste Medlemmer. Endvidere kunde
Formanden tilkalde, naar det skønnedes
nødvendigt. Generalauditøren, Generalintendanten,
Generallægen og Stabsdyrlægen, enkeltvis ell. alle
i Forening, for at deltage i Forhandlingerne
som stemmeberettigede Medlemmer.
Krigsministeren kunde, naar han ansaa det for
ønskeligt, lade Departementscheferne i
Krigsministeriet give Møde i Kommissionen for paa hans
Vegne at forelægge ell. give yderligere
Oplysninger i de Sager, over hvilke Kommissionens
Betænkning ønskedes. — Som Sekretær ansatte
Krigsministeriet en Officer af Oberstklassen.
Han var ikke stemmeberettiget. Formanden var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
