Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generallandvæsenskollegiet - General-Landvæsenskommission - Generallæge - Generalløjtnant - Generalmajor - Generalmarch - Generalnævner - Generalpardon - Generalpause - Generalpostamt - Generalpostdirektion - Generalprokurør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udredelse in natura hævet, Hoveriet fikseret,
Arvefæste indført paa Krongodset, Vejene
reparerede m. m. Kollegiet, der fik A. G. Moltke til
Formand, var ikke stemt for radikale
Reformer, men gennemførte dog adskillige
Foranstaltninger af Bet., saaledes den første
Hoveriforordning 6. Maj 1769, Frd. 13. Maj 1769 om
Selvejendom og en ny Frd. om Ophævelse af
Fællesskabet 28. Juli 1769. Det bestod til 19.
Novbr 1770, da Struensee erstattede det med en
General-Landvæsenskommission,
der fik en mere reformvenlig Sammensætning
(et af dens virksomste Medlemmer i den første
Tid var Oeder) og fl. ny Opgaver, bl. a. den,
at søge Stavnsbaandet ophævet ell.
indskrænket, men som i øvrigt foreløbig bevarede den
samme administrative Myndighed, som Kollegiet
havde haft. Kommissionen arbejdede i Beg.
med Iver paa Løsningen af de stillede
Opgaver, gennemførte en ny og videregaaende
Hoveriforordning 20. Febr 1771 og beskæftigede
sig ogsaa med Stavnsbaandet, ang. hvis
Indskrænkning den gjorde Forestilling. Dens Bet.
svækkedes imidlertid stærkt ved, at den 4.
Juli 1771 til det nyoprettede Finanskollegium
maatte afgive sin administrative Myndighed og
dermed ogsaa Tilsynet med Gennemførelsen af
sine Foranstaltninger, saa at den fremtidig kun
havde at befatte sig med alm. Lovforslag. Den
ophævedes 15. Apr. 1773, hvorefter dens
Forretninger henlagdes under Rentekamret.
P. J. J.
General-Landvæsenskommission, se
Generallandvæsenskollegiet.
Generallæge er i Danmark Chefen for
Hærens Lægekorps. Han har Overledelsen og
Tilsynet med Hærens Sundhedsvæsen. Han er
ansvarlig for, at Bestemmelserne ang.
Sundhedstjenestens Ordning holder Skridt med
Hærens Udvikling, han vaager over deres
Overholdelse, i hvilken Anledning han inspicerer
Sundhedstjenesten, Sanitetsmateriellet og de
sanitære Forhold ved Afdelinger m. fl.
Sanitetsdepotet og Sundhedstroppernes Depot er
ham underlagt. I alle Faganliggender er
Generalkommandolægerne ham underlagt.
B. P. B.
Generalløjtnant, i Østerrig
Feltmarskalløjtnant, i Frankrig général de division, hører til
Generalsklassen og staar nu som oftest i Spidsen
for en Division. I Tyskland og Østerrig betød
i 16. og 17. Aarh. G. Kejserens Stedfortræder
i Krig, udrustet med en overordentlig
vidtgaaende Myndighed. Undertiden anvendtes
Betegnelsen »Generalissimus«. I Danmark er G. den
højeste Generalsgrad, der i Fredstid falder
sammen med de i Spidsen for de 2
Generalkommandoer staaende kommanderende
Generaler.
B. P. B.
Generalmajor er den laveste Generalsgrad.
G. staar ordentligvis i Spidsen for en Brigade
og benævnes i fl. Hære derfor ogsaa
Brigadegeneral. I Danmark er ogsaa
Generalinspektørerne G. I tidligere Tid hed
undertiden den laveste Generalsgrad
Generalvagtmester, ligesom den laveste
Stabsofficersgrad hed Oberstvagtmester. Da
der for denne sidste indførtes Benævnelsen
Major, overførtes dette Navn ulogisk til
Navnet Generalvagtmester, saaledes at G. nu er
lavere Grad end Generalløjtnant.
B. P. B.
Generalmarch er et Signal udført paa Horn
ell. Tromme og angiver, at enhver i fuld
Udrustning hurtigst muligt skal indfinde sig paa
Alarmpladsen. I Danmark er det sammensat af
Signalerne »Det Hele«, »Hurtig«, »Samling«. G.
maa ordentligvis kun befales udført af den paa
Stedet Højestbefalende. I Tilfælde af Fjendens
pludselige Tilsynekomst er dog enhver Officer
berettiget og enhver Vagt forpligtet til paa
eget Ansvar at lade det udføre.
B. P. B.
Generalnævner, se Brøk.
Generalpardon, en Benaadningsakt, der
omfatter alle, som har begaaet Forbrydelser ell.
— hvad der er mere praktisk — alle, der har
begaaet Forbrydelser af en vis Art, f. Eks.
politiske Forbrydelser.
A. Gl.
Generalpause kaldes en Pause paa mindst
en fuld Takt for samtlige de i et Musikstykke
medvirkende Instrumenter og Sangstemmer.
Generalpostamt, se Postvæsen.
Generalpostdirektion, se Postvæsen.
Generalprokurør. Blandt de Institutioner,
som Enevældens Indførelse i Danmark og
Norge kaldte til Live, var ogsaa G.-Embedet. Dette
sorterede opr. under Rentekammeret, og G.’s
Hverv var ogsaa til at begynde med af finansiel
Natur, idet han skulde paase, at Statens
Fordringer blev inddrevne. Inden længe overdroges
det ham dog tillige at vogte over, at intet skete
til Skade for Suveræniteten og Kongens
Højhed ell. til de kgl. Interessers Svækkelse, i
hvilket Øjemed han skulde holde flittig
Korrespondance med Embedsmændene i Provinserne
og ogsaa jævnlig selv berejse disse. Heraf
udviklede sig allerede i Kristian V’s Tid en
omfattende Virksomhed med Afgivelse af
Indberetninger og Betænkninger, saa at Embedet
blev et af de vigtigste i Staten. 1730 knyttedes
det nærmere til Kancelliet, i hvilket G. fik
Sæde, og i den flg. Tid øgedes dets Bet. endnu
mere, idet dets Indehaver efterhaanden blev
Kronens jur. Konsulent og Raadgiver i alle
tvivlsomme Retstilfælde. Han hørtes ved
Udarbejdelsen af ny og vigtigere Love og
Anordninger; det var hans Ret og Pligt at gøre
opmærksom paa Mangler ell. Uoverensstemmelser
i den bestaaende Lovgivning, som kunde
tiltrænge Forandring, og han var pligtig til efter
særlig Befaling at tage Sæde i de
Kommissioner, som i forsk. Øjemed blev nedsatte,
ligesom han, naar dertil var Anledning, kunde
beordres til at foretage Rejser for at inspicere
de forsk. under Justitsen sorterende
Indretninger rundt om i Riget og gøre Indberetning om
deres Tilstand, ledsaget af Forslag til
Forbedringer og Udvidelser. Det var saaledes et
baade betydningsfuldt og besværligt Hverv, og
Embedet har derfor ogsaa, saa længe det
bestod, kun været betroet til de ypperste danske
og norske Jurister: P. Scavenius (1660—85),
Niels Bentzon (1686—1708), A. Hojer
(1736—39), Henrik Stampe (1753—84), fra hvis
Embedstid de berømte Erklæringer (udgivne i 6
Bd) om saa at sige alle Forhold af retlig
Interesse hidrører, O. L. Bang (1784—88), Christian
Colbjørnsen, Landboreformernes navnkundige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
