Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalstab - Generalstabskort - Generalstabsrejser - Generalstabsskole - Generalstaterne - Generalstænderne - Generalsuperintendent - Generaltolddirektorat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oberstløjtnant som Stabschef og en Kaptajn som
Souschef. Ved hver Division, ved
Fodfolksbrigaden i Jylland, samt hos
Generalinspektørerne for Fodfolket og Rytteriet er ansat en
Kaptajn af G. som Stabschef. Endvidere er til
Tjeneste ved G. 20 Premierløjtnanter. Foruden
Officerer omfatter G. et Antal Officianter og
Underofficerer, der er særlig uddannede til at
gaa Officererne til Haande i deres
Virksomhed.
B. P. B.
G. i Norge bestaar — efter Plan af 11.
Septbr 1915, fastsat af Forsvarsdepartementet,
efter Bemyndigelse meddelt ved kgl. Resol. af
19. Jan. 1912 — af flg. Personel: 1
Generalmajor — Chef —, 4 Afdelingschefer, Oberstløjtn.
ell. Majorer, 6 Stabschefer, Majorer ell.
Kaptajner, 6 Kaptajner ved den centrale
Generalstab, 10 à 11 Adjointer, 12 Aspiranter, 5
Stabsfanejunkere. G. afgiver af dette Personale 1
Kaptajn og 1 Aspirant til den kommanderende
Generals Stab og 1 Stabschef til hver af de 6
Divisioner.
I Fred er G. organiseret i 1 Adjutantur, 1
Efterretningskontor og 4 Afdelinger, nemlig:
Kommunikationsafdelingen,
Mobiliseringsafdelingen, den administrative Afdeling, den
topografiske Afdeling.
G. er baseret paa Passagesystemet; der
tjenstgøres derfor kun en vis Tid inden for hver
Tjenestegrad, hvorefter Vedk. igen gaar ud i
sit Vaaben. Den ordinære Tjenestetid i G. er:
som Afdelingschef 4 Aar, som Stabschef og
Kaptajn i den centrale G. tilsammen og
sammenhængende 6 à 7 Aar, som Adjoint 4 Aar.
For at kunne ansættes som Kaptajn i G.
forlanges, at Vedk. har bestaaet en streng
praktisk Prøve, G. Eksamen (G. E.), og for at blive
Aspiranter forlanges god Højskoleeksamen (H.
S.). G.-Officerer betegnes med G. O. og har
egen Uniform, der ligner Generalitetets, men
med de til deres Grad svarende Distinktioner.
M. H.
Generalstabskort kaldes de Kort, der
udarbejdes ved Generalstabene til milit. Brug,
men som tillige for det meste udkommer i
Boghandelen. Den overordentlige Bet., som det
har for Krigsførelsen at være i Besiddelse af
nøjagtige Kort, har allerede tidligt foranlediget
Fremstilling af G. i de fleste Stater. De
vigtigste af de Kort, den danske Generalstab nu
udgiver, og som omfatter hele Landet, er flg.:
Maalebordsblade i 1:20000, fotoalgrafisk
Farvetryk; Atlasblade i 1:40000, baade i Kobberstik
og Farvetryk; Danmark i 1:100000. Farvetryk;
Danmark i 1:160000, Kobberstik og Farvetryk;
Oversigtskort i 1:320000, Litografi i Farvetryk
(de to sidstnævnte Kort ogsaa i Bogform);
Oversigtskort i 1:500000, fotoalgrafisk Farvetryk.
For Islands Vedk.: Kort i 1:50000 og
1:100000 i Farvetryk.
I Norge — ligesom for øvrigt i de fleste
andre Lande — kendes ikke Benævnelsen G.
Samtlige i Handelen værende norske
Kortværker: topografiske Kort i 1:100000,
Amtskort i 1:200000 og Generalkort i
1:400000 udgives af Norges geografiske
Opmaaling.
M. S.
Ved Fremstilling af tilstødende fremmede
Statsomraader følges gerne vedk. Lands
officielle Retskrivning; dog bruger f. Eks. danske
G., som rimeligt er, den gl. officielt danske
Retskrivning i Sønderjylland. Ret enestaaende
turde det være, at den preuss.
»Landes-Aufnahme« (1881), medens Geerz var Leder,
systematisk indførte fortyskende Navneformer i
Kongeriget Danmark, jfr Kortbilag hos G.
Schütte, »Altyskerne og Danmark«, Tillæg S.
8—9.
G. S-e.
Generalstabsrejser er Øvelsesrejser til
Uddannelse for Generalstabsofficererne. De har
deres Oprindelse fra Preussen og stammer fra
Beg. af 19. Aarh. For Øvelserne, der
ordentligvis foretages i 2 Partier, lægges en bestemt
Situation til Grund. Paa Basis af foretagne
Rekognosceringer gives der nu Partierne
Lejlighed til at disponere over de supponerede ell.
markerede Styrker og Deltagerne Lejlighed til
at udføre de Arbejder, der vil paahvile
Generalstabsofficerer under virkelige Forhold.
Saadanne ell. lgn. Øvelser foretages næsten i alle
Stater under Generalstabschefens Ledelse og
desuden med Eleverne i Generalstabsskolerne.
B. P. B.
Generalstabsskole (fransk Oprindelse [école
d’état major]) er en militær Uddannelsesskole,
der har til Maal at give Officerer en højere
militærvidenskabelig Uddannelse, der gør dem
egnede til Tjeneste i Generalstaben. Saadanne
Skoler findes under forsk. Navne i saa godt
som alle Stater, saaledes Krigsskolerne
i Wien og Turin, Krigsakademierne i
Berlin og München, école supérieure de guerre
i Paris,
Nikolæaus-Generalstabsakademiet i Petrograd og Staff College i
Sandhurst. I Danmark foregaar Uddannelsen af
Generalstabsofficerer i Officerskolens ældste
Klasses Stabsafdeling.
I Norge uddannes Generalstabsofficerer
ved den milit. Højskoles øverste Afdelings
2-aarige Kursus samt under en 4-aarig Ansættelse
som Aspiranter i Generalstaben.
B. P. B.
Generalstaterne (de Heeren Staten) kaldtes
i den nederlandske Republik de
Repræsentanter for de enkelte Landes Stænder, der
udøvede Suverænitetsmyndighed over hele
Republikken i de fælles Anliggender. Efter 1593
mødtes de i Haag. Forsamlingens første
Medlem var Arvestatholderen, og der stemtes ikke
efter Hoveder, men Afsendingene fra hver
Provins havde tilsammen kun een Stemme, de
var altsaa at betragte som en Slags Gesandter,
der stemte efter Instruks hjemme fra. G.
repræsenterede Republikken over for Udlandet
og havde Ret til at erklære Krig, slutte Fred
og indgaa Forbund. Da Frankrig 1795 erobrede
Holland, ophørte G., men siden 1814 fører
Folkerepræsentationen i Kongeriget
Nederlandene Navnet G. (de Staten Generaal) og har
fremdeles Sæde i Haag. Den er nu delt i G.’s
Andet og Første Kammer. De gl. G.’s Titel var
Hoogmogenden Heeren; nu kaldes de
Edelmogenden.
(A. Frs.). K. B.
Generalstænderne, se états-généraux.
Generalsuperintendent, se
Superintendent.
Generaltolddirektorat, se Toldvæsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
