Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generationsskifte - Generationsveksel - generatio spontanea - generatio æquivoca
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befrugtningen — nemlig af Hensyn til
Sædlegemernes fri Bevægelse — kan finde Sted (se
Befrugtning). Dette er ikke Tilfældet med
Blomsterplanterne, hvilket stemmer med den
endnu yderligere reducerede og langt mindre
selvstændige Form, hvori den kønnede Æt
optræder. Støvkornene hos Blomsterplanterne
svarer til Mikrosporerne hos de heterospore
Karkryptogamer. Kun i Nøgenfrøedes Støvkorn
findes vegetative Rester af Forkimen; for
øvrigt indeholder Støvkornet den saakaldte
generative Kerne, der svarer til et Sædlegemes
Kerne hos Karkryptogamerne (se i øvrigt
Befrugtning og Støvkorn). Kimsækken i
Blomsterplanternes Æg er ligesom Støvkornet
en Spore, men særlig homolog med
Makrosporen hos de heterospore Karkryptogamer. Den
indeholder hos Nøgenfrøede endnu en Forkim
(Frøhviden, der altsaa er dannet før
Befrugtningen), som i Spidsen bærer de reducerede
Arkegonier; hos Dækfrøede indeholder
Kimsækken ikke engang Forkim (Frøhviden dannes
efter Befrugtningen), i dens Spids findes
Ægcellen, der svarer til Ægcellen i et Arkegonie,
og Synergiderne (se Befrugtning og Æg).
Hos Blomsterplanterne er Sædmassens
Overførelse til Ægcellen ikke bundet til Forekomsten
af Vand; Støvkornets Spiring og Støvrørets
Vækst sker under ganske særlige Betingelser
(se Befrugtning), og de øvrige
forudgaaende Skridt for den egl. Befrugtning, Støvets
Overførelse til Arret, finder Sted paa ofte
meget komplicerede Maader (se Bestøvning).
Den fundamentale Forskel mellem
Blomsterplanter og blomsterløse Planter — her tænkes
særlig paa Mosser og Karsporeplanter — bliver
efter det ovf. sagte ikke saa meget den, at hine
har Blomster, disse ikke, men beror snarere
paa den Omstændighed, at den ukønnede Æt
hos Mosser og Karsporeplanter udvikler sig
uden Afbrydelse, medens den hos
Blomsterplanterne, hvor den altsaa repræsenteres af den
fuldt udviklede blomsterbærende Plante, som
Kim indesluttes i Frøet og som Regel først
efter en Hvile vokser videre, nemlig ved Frøets
Spiring. Medens Frøet altsaa ganske mangler
hos blomsterløse Planter, er dets Optræden hos
Blomsterplanterne meget karakteristisk for
disse, som derfor snarere bør benævnes
Frøplanter. Hvilende hos Mosser og
Karsporeplanter er Sporerne, der hos Blomsterplanterne
derimod hurtig spirer.
Opdagelsen af G. i Planteriget er et af de
smukkeste Resultater af den sammenlignende
Morfologi og skyldes først og fremmest
Hofmeister’s banebrydende og geniale
Arbejder (»Vergleichende Untersuchungen der
höheren Kryptogamen«, 1851 o. s. v.). Senere har
talrige Undersøgelser fra andres Haand
uddybet Forstaaelsen af G. og gjort Sammenhængen
i Systemet klarere trods de manglende
Mellemled (se for øvrigt Systematik, Planternes).
A. M.
2) Ved G. forstaas i Zoologien det lovmæssige
Skifte mellem en kønnet Generation og een
ell. flere Generationer, der forplanter sig ad
kønsløs Vej. Idet Begrebet G. begrænses ved
denne Definition, udelukkes derved alle de
cykliske Forplantninger, som er karakteriserede
ved en fortsat Række af kun kønnede
Generationer med indbyrdes forsk. Udseende og som
oftest levende under forsk. Livsforhold.
Begrebet Heterogoni er forbeholdt disse
Forplantningsmaader (Rundorme, Bladlus, Galhvepser,
visse Sommerfugle). Allerede 1819 opdagede
Digteren Adelbertus de Chamisso G. hos
Salperne, men den derimod, der har grundlagt
Læren om G. og paavist den som Lov inden for
store Afdelinger af Dyreriget, er Japetus
Steenstrup, hvis epokegørende Arbejde »Om
Forplantning og Udvikling gennem vekslende
Generationsrækker, en særegen Form for
Opfostring i de lavere Dyrerækker« udkom 1842. G.
er paavist hos entoparasitiske Ikter,
Bændelorme, visse Ledorme, Salper, Kolonisøpunge,
Ildpølser, Gopler og Koraldyr, se i øvrigt disse
Artikler.
C. W.-L.
Generationsveksel, d. s. s.
Generationsskifte.
generatio spontanea, se generatio
æquivoca.
generatio æquivoca [-kvi-] (lat.) (ogsaa
kaldet g. spontanea ell. Abiogenesis), levende
Væseners direkte Opstaaen ved »Selvdannelse«
af livløst Stof. For de ældre Naturforskere vakte
Tanken om en saadan direkte Opstaaen af
levende Væsener ikke alene ingen Betænkelighed,
men den blev hævdet som den alm.
Opstaaelsesmaade for en stor Mængde Organismer.
Aristoteles antog saaledes, at talrige Krybdyr,
Insekter og Orme kunde opstaa af Dynd og Mudder
under Solens Paavirkning. Gennem hele
Middelalderen var slige Opfattelser herskende. Saa
sent som i 18. og i Beg. af 19. Aarh. var
det i hvert Fald en udbredt Mening, at f. Eks.
Indvoldsorme kunde opstaa af sig selv ved en
g. æ., og endnu i Midten af 19. Aarh. søgte
visse Forskere direkte ad Forsøgets Vej at
bevise Tilstedeværelsen af en g. æ., at
»fremstille« Liv af livløst Materiale. — Jo mere
Kundskaben til de levende Væseners Udvikling
og Livsbetingelser skred frem, desto mere tabte
imidlertid Tanken om en g. æ. Fodfæste. Det
har til alle Tider været karakteristisk, at en
g. æ. kun har været hævdet for de Dyr, hvis
Udvikling var mindst kendt. Først maatte
Tanken opgives for Hvirveldyrenes Vedk.
Mikroskopets Opfindelse og de mikroskopiske
Undersøgelser i 18. Aarh. viste, at der i en Mængde
Tilfælde, hvor man før saa g. æ., i
Virkeligheden fandtes en Udvikling fra Kim ell. Æg.
Paa den anden Side aabnede Mikroskopet
Adgangen til en Verden af Infusionsdyr o. a.
lavere Organismer, hvis Oprindelse var uklar, og
her fandt Tanken om g. æ. et Holdepunkt. Da
endelig de mindste kendte Skabninger,
Bakterierne, blev opdagede, fandt man i disses ofte
uventede Fremkomst paa Steder, hvor man
mindst skulde vente Liv, en tilsyneladende
Støtte for en g. æ.
Imidlertid har der — i hvert Fald i de sidste
Aarh. — stadig rejst sig vægtige Indvendinger
mod denne Opfattelse af Livets Oprindelse.
Allerede den berømte eng. Fysiolog Harvey’s
(1578—1658) Undersøgelser over Forplantningen førte til
Slagordet Omne vivo ex ovo (alt levende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
