Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genève - Genèver - Geneviève - Genévois, Le - Genèvre - Genezareth - Genf - Genferkorset - Genfersøen eller Lac Léman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskoppen af G., som siden 1535 havde maattet
søge Tilflugt i Annecy. Ved et overraskende
Angreb Natten mellem 21. og 22. Decbr 1602
(11.—12. Decbr gl Stil) gjorde Hertugen et
sidste Forsøg paa at tage Byen, men led et
fuldstændigt Nederlag; G.’s Borgere fejrer endnu
hvert Aar Mindet om denne Sejr, som kaldes
l’escalade, fordi Angriberne brugte Stiger
under deres Forsøg paa at storme Bymurene.
Freden i St Julien (21. Juli 1603) beseglede
Savojens Nederlag i den 3 Aarh. lange Kamp
am G. 17. og 18. Aarh. kendetegnedes ved en
Række af indre Stridigheder mellem Folket og
de gl. aristokratiske Familier, i hvis Hænder
Regeringen laa, 1707 udbrød saaledes et
blodigt Oprør; men Folkeføreren Pierre Fatio
blev henrettet, og Aristokratiet beholdt
Magten. Omkr. Midten af 18. Aarh. nød G. en
kommerciel Blomstring, og samtidig var Byen et
Arnested for Videnskab og Litt. G.’s mest
berømte Søn, J. J. Rousseau, fik stor Bet. ogsaa
for sin Fødeby; da hans Émile og Contrat
social 1763 blev domfældte og brændte af
Bøddelen i G., medførte dette en Oprørsbevægelse,
der vedvarede til 1768, hvorefter Aristokraterne
maatte indrømme Folket nogen Indflydelse paa
Regeringen. Den fr. Revolution gav stærk
Genlyd i G., hvor Regeringen blev styrtet og en ny
demokratisk Konstitution indført 1794. Men 1798
blev G. annekteret af Franskmændene og gjort
til Hovedstaden i Dept Lêman. Det gl.
Bispedømme G. blev endelig ophævet 1802. 1813
rømmede Franskmændene G., da en østerr. Hær
nærmede sig, og G. genvandt sin
Uafhængighed. 12. Septbr 1814 blev G. optaget i det
schweiziske Forbund. Ved Traktaterne i Wien
(1815), Paris (1815) og i Turin (1816)
erhvervede G. nogle Grænsedistrikter fra Frankrig og
Savojen, Den kat. Religion, der fra 1535 havde
været forbudt i G., blev ved Konstitutionen af
1814 tilladt. Efter sin Optagelse i det
schweiziske Forbund nød G. en stærk økonomisk
Blomstring. Byen voksede hurtigt;
Fæstningsværkerne nedlagdes 1849 o. flg. Aar. Den meget
konservative Konstitution af 1814 gav Anledning
til politiske Kampe og blev omsider afløst af
en demokratisk Forfatning af 24. Maj 1847,
foreslaaet af de Radikales Leder James Fazy,
der styrede G. indtil 1864, da et
liberalt-konservativt Parti (Demokraterne) kom til Magten.
Pavens Forsøg paa at genoplive det gl.
Bispedømme G. gav Anledning til en »Kulturkamp«,
hvorunder de Radikale atter styrede G.
(1870—78). Demokraterne, der havde Magten
1878—80 og 1889—97, indførte Referendum (1879),
»Initiativ« ell. Ret for Vælgerne til at foreslaa
ny Love (1891) og Forholdstalsvalgmaade (1892).
1907 vedtoges ved Folkeafstemning Adskillelse
mellem Stat og Kirke i G. (Litt.: Gautier,
Histoire de Genève des origines à l’année 1691
[Bd I—VIII, G. 1896—1912]; Roget, Histoire
du Peuple de Genève depuis la Reforme jusqu’à
l’Escalade [Bd I—VII, G. 1870—83]; Choisy,
l’État Chrétien calviniste à Genève [G. 1903];
Cherbuliez, Genève, ses institutions et ses
maturs [G. 1868]; Mémoires et documents publ.
par la Société d’histoire et d’archéologie de
Genève [G. 1841—97]; Galiffe, Genève
historique et archéologique [Bd I—II. G.
1864—72]).
G. Ht.
Genèver [sje’ne’vər, holl. jə’ne.fər]. Enebærbrændevin, tilvirkes navnlig i Holland af
en tynd Rugmæsk, idet den deraf vundne
Raasprit rektificeres med en Tilsætning af
Enebær. G. indeholder sædvanlig c. 40 Vægtprocent
Alkohol og sælges ofte efter Alkoholindhold.
Den eftergøres ofte ved Tilsætning af
Enebærolie til ren, fuselfri Brændevin. Engelsk G.,
Gin, indeholder sædvanlig en Del Krydderier
og Sukker.
K. M.
Geneviève [зön’viæv], se Genoveva.
Genévois, Le [lö-зne’vwa], gl Prov. i Savojen,
ligger S. f. Genève i det fr. Dept
Haute-Savoie, omkr. Rhônes Biflod Fier og Søen Annecy.
Landet er mod Ø. et paa Græsgange rigt
Alpeland (højeste Punkt over 2400 m), medens det
mod V. sænker sig ned til Rhône og her er et
frugtbart, bakket Land med Kornmarker,
Vinbjerge og store Kastanieskove. Grevskabet G.
kom 1401 under Savojen, 1860 indlemmedes det
med dette i Frankrig. Den savojiske Prov. G.
omfattede da 1423 km2 med 110000 Indb.
G. Ht.
Genèvre [зö’næ.vr]» se Mont G.
Genezareth, se Gennesaret.
Genf, tysk Navn for Genève.
Genferkorset, se Røde Kors.
Genfersøen eller Lac Léman, Romernes
Lemanus, Middelalderens Lacus Losanete eller
mare Rhodani (Mer du Rhône), ligger omgivet
af de schweiziske Kantoner Genève, Vaud og
Wallis, samt det fr. Landskab Savojen og
indtager et Areal paa 582 km2 ell. omtr. som
Bornholm; den er ikke alene den største
Alpesø, men ogsaa den største Sø i Vest- og
Mellemeuropa. Dens Form er en mod S. konkav
Halvbue, hvie østlige Spids dog efterhaanden
er blevet helt udfyldt af Rhône-Flodens
Aflejringer og nu danner den brede Dalfure mellem
Villeneuve og Bex. Udfyldningen skrider her
stadig frem; medens man endnu ved Beg. af
19. Aarh. fra Villeneuve havde Udsigt over
Søen til Bouveret paa den sydlige Bred, ligger
der nu mellem de to Byer en bred Halvø, hvis
Pile- og Poppelplantninger ganske skjuler dem
for hinanden. Søens Længde tangs Nordsiden er
95 km, langs Sydsiden 72 km, den største
Bredde mellem Evian og St Sulpice er 13,8
km, 348 km2 af Søen tilhører Schweiz, 234
km2 Frankrig. Den lige Afstand mellem G.’s
to Yderpunkter, Villeneuve og Genève, er 63,4
km. Søens Overflade ligger 372 m o. H.
Dybden er meget betydelig, gennemsnitlig 152,7 m,
og paa det dybeste Sted mellem Evian og
Lausanne 309,7 m. Den smallere og mindre
dybe vestlige Del af Søen kaldes Petit-Lac,
medens den brede og dybe østlige Del kaldes
Grand-Lac; mellem disse to Dele strækker sig
en undersøisk Banke, omtr. ud for Yvoire, med
66 m Vand. Grand-Lac er en udpræget Alpesø
og har som fl. a. af de schweiziske Alpesøer
en nordvestlig Hovedretning; Petit-Lac har
derimod en sydvestlig Retning, parallel med
Jurakæderne, og stemmer herved overens med
Neuchâtel og Bieler-Søen. I geol. Henseende
er G.’s Bassin en Del af Rhônes Erosionsdal;
nogle Forskere mener, at det udelukkende maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
