Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genova
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alle Fordelene af sin solrige Beliggenhed mod
S.; Middeltemp. for Byen G. er 16,2°, medens
Turin i Sletten inden for Bjergene kun har
11,9°, og selv den koldeste Maaned, Jan., har
7,8° mod Turins 0,57°. Klimaet paa Rivieraen
er saaledes varmere end i Rom, og Palmen kan
her allerede optræde. Kun Byen G. selv ligger
meget udsat for Vinden, og p. Gr. a. den hyppig
bratte Vekslen i Temp. kan den ikke anbefales
Lidende til Opholdssted. Landskaberne langs
Golfen er henrivende skønne, delvis smykkede
med den frodigste Plantevækst; Dyrkningen af
Korn og Grønsager er dog indskrænket til de
faa Slettepartier, hvorimod Bakkestrøgene er
dækkede af Plantninger med Vin, Oliven,
Morbær o. a. Sydfrugter. Genueserne taler et
særligt, for de andre Italienere vanskelig
forstaaeligt Landskabsmaal, der staar nær det
sardinske; det er en smuk, arbejdsom og
meget livlig Race, men navnlig tidligere var de
bekendte som snu og hensynsløse, for hvem
Forretning og Magt gik forud for alt; som
dygtige Sømænd har de altid været berømte.
Foruden Skibsfarten og Handelen er ogsaa
Industrien højt udviklet; de betydeligste
Havnestæder er G., Spezia, Albenga og Savona. De
vigtigste Industrigrene er Skibsbyggeri og
Maskinfabrikation, Silke-, Uld- og
Bomuldsvæverier, Fabrikation af Papir, Sæber, Konserves
og Nudler. Fra Bjergene indvindes Kobber,
Kali, Gips, Alabast, Marmor og Skifer; endelig
er ogsaa Fiskeriet af stor Bat. Prov. deles i 5
Kredse: G., Albenga, Chiavari, Spezia
og Savona.
2) G., Hovedstaden i Prov. af s. N., p. Gr. a.
sin herlige Beliggenhed og mange
Pragtbygninger kaldet la superba. »den prægtige« (i
det genuesiske Landskabsmaal Zene), ligger i
en Halvcirkel1 om det inderste af G.-Bugten
mellem de to dybe Floddale Bisagno mod
Ø. og Polcevera mod V. og hæver sig
amfiteatralsk fra Havet op ad de liguriske
Apenniners Skraaninger til en Højde af 190 m. (1911)
281000 Indb. De udstrakte Befæstningsanlæg fra
Midten af 17. Aarh. er i den nyere Tid blevne
forbedrede, saa at G. nu er en af Italiens
stærkeste Fæstninger. Fra det store Fyrtaarn paa
Vestsiden strækker en ydre Enceinte sig over
Høje og Date til det store Fort Sperone
og derfra til Bisagnos Munding i en Længde
af 15 km. Uden for denne og langs Kysten
ligger detacherede Forter og Batterier. — Sin
store Bet. skylder G. den udmærkede Havn.
Den gl. Havn omsluttes af to mægtige
Dæmninger, og paa den vestlige Side bærer et
Forbjerg et højt Fyrtaarn, hvis blendende Lys (115
m o. H.) er synligt næsten 20 Sm. bort. I den
inderste Del af den gl. Havn findes den gl.
Krigshavn, Darsena, hvori Fiesco druknede
1547, og Østsiden indtages af den tidligere
Frihavn, Porto franco, fra 1867 en Oplagsplads
for udenlandske Varer: Den stigende Trafik i
Siutn. af 19. Aarh. bevirkede snart, at den
gl. Havn viste sig utilstrækkelig, og 1877
paabegyndtes derfor store Udvidelser og
Forbedringer, til hvis Realisation Hertugen af
Galliera skænkede 20 Mill. Lire. Der blev
derved skabt en ny Havn, Porto nuovo, med en
Yderhavn, Avamporto; i den nyeste Tid er
Havnen udvidet mod V. med endnu et Bassin,
Vittorio Emanuele III. Havnen er tilgængelig
for de største Skibe, da Minimumsdybden er
9—10 m; den har to Tørdokker og en Flydedok
og er indrammet af store Varehuse og
Magasiner. G. bliver derfor Marseille en stedse
farligere Konkurrent til Pladsen som Middelhavets
vigtigste Handelsstad.
Havet, den uforlignelige Beliggenhed, det for
en sydeuropæisk Havnestad saa karakteristiske
Liv og Erindringen om den gl.
Handelsrepubliks Storhed og Glans gør G. til et fængslende
Opholdssted for nordiske Rejsende, men ogsaa
selve Byens Indre frembyder meget af
Interesse. P. Gr. a. den indskrænkede Plads, som
Terrainforholdene tvinger Byen til at indtage,
er de fleste Gader smalle, uregelmæssige og
hyppig meget stejle, og de høje Huse paa ofte
8—9 Etager gør dem mørke, men de er yderst
renlig holdte og i Reglen belagt med
Stenfliser. Da Gaderne snart fører op, snart ned,
er de ofte forsynede med Trapper ell.
forbundne med Broer, naar de skilles af en
Klippespalte; den betydeligste af disse Broer
er Ponte Carignano. Hovedaaren for Trafikken
mellem Banegaarden ved Havnen og den indre
By dannes af Via Balbi med dens Fortsættelse
Via Cairoli og Via Garibaldi et Gadestrøg,
der allerede blev anlagt i 16. Aarh. De talrige
Paladser, som her næsten ligger Side om Side,
gør med deres Underbygninger, deres mægtige
søjlesmykkede Facader og prægtige Vestibuler
et imponerende Indtryk; de flade Tage er
besatte med Blomster, Orange-, Myrte- og
Granattræer, hist og her med Statuer ell. Springvand.
En Vrimmel af snævre Stæder, Smaahandelens
og Smaahaandværkets Sæde, dels sænker sig
herfra ned mod Havnen, dels klatrer op ad
Bjerget. I den nyere Tid er der dog anlagt en
Mængde smukke og brede Gader. Fra Piazza
Ferrari, Trafikkens og Sporvognssystemets
Knudepunkt, fører Via Settembre, en bred,
smuk Gade mod SØ. til Ponte Pila, Hovedbroen
over Bisagno; Gaden selv er overbygget af en
elegant Bro, bærende Corso Andrea Podesta,
en moderne Avenue paa Højderne ovenover. En
anden vigtig Trafikaare er Via Roma, der gaar
fra Byens Centrum mod Ø. til Piazza Manin i
Nærheden af Fæstningsvolden. En smuk
Promenade er Via di Circonvallazzione a monte
paa Højderne bag ved Byen; den fører fra
Piazza Manin i store Bugtninger under forsk.
Navne uden om hele den nordvestlige Del af
Byen til Piazza Acquaverde og frembyder
mange glimrende Vuer over Byen. En tilsvarende
Promenade, Via di Circonvallazzione a mare
fører fra Havnen uden om Byens østlige Del.
De offentlige Torve og Anlæg har
gennemgaaende kun en ringe Størrelse. Paa Piazza
Acquaverde uden for Hovedbanegaarden staar
imellem Palmetræer et Mindesmærke for
Columbus, G.’s berømteste Søn; endvidere kan
fremhæves Piazza Ferrari med en Rytterstatue
af Garibaldi, foran Carlo Felice Teatret, Piazza
Corvetto med en kolossal Rytterstatue af
Victor Emanuel II, den højtliggende Park
Giardino Aquasola, anlagt paa en Del af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
