Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genserik - gensidig Kontrakt - gensidigt Testamente - Genskin - Gensler - Gensonné, Arnaud - Gent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genserik, se Geiserik.
gensidig Kontrakt er en Kontrakt, hvori
begge Parter er forpligtede over for hinanden
paa en saadan Maade, at de Ydelser, der skal
erlægges, forholder sig til hinanden som
Vederlagsydelser, saaledes f. Eks. Kontrakter om
Køb og Salg, Lejekontrakter og
Tyendekontrakter. I Modsætning hertil benævnes saadanne
Kontrakter, iflg. hvilke kun den ene Part skal
præstere til den anden (f. Eks.
Gældsbrevskontrakter ell. Gavekontrakter), ensidige.
E. T.
gensidigt Testamente (reciprokt T.)
oprettes hyppigt mellem barnløse Ægtefæller,
saaledes at den Længstlevende indsættes til
Enearving af hele Boet, medens dette efter den
Længstlevendes Død deles mellem begge
Ægtefællers Arvinger efter Loven. Saa længe
Testamentet ikke er traadt i Kraft ved den ene
Ægtefælles Død, kan hver af Ægtefællerne i
Alm. tilbagekalde sin Bestemmelse, naar blot
Tilbagekaldelsen meddeles den anden. Desuden
bortfalder Testamentet af sig selv ved
Ægtefællernes Skilsmisse og vistnok ogsaa ved deres
Separation. Naar der ikke er gjort særlige
Begrænsninger, har den Længstlevende som
Enearving fri Raadighed over Boet i levende Live,
medens det ved den Længstlevendes Død med
Halvdelen tilfalder Mandens og med Halvdelen
Hustruens lovlige Arvinger efter de da
stedfindende Arveforhold. I Henseende til
Arveafgiften betragtes Arven som faldet efter den af
Ægtefællerne, med hvem Arvingen er nærmest
beslægtet, medmindre den Længstlevende iflg.
det g. T. kan træffe testamentarisk
Bestemmelse over Boet og har gjort Brug af denne
Ret. I øvrigt er det g. T. undergivet samme
Regler som andre fælles Testamenter
(s. d.).
N. C.
Genskin, Lys, der er kastet tilbage. Maanens
Lys er et G. af Solens. Naar Landet er
dækket med Sne, og Havet aabent, ser man ofte
ved Kysterne, at en lav Skyhimmel viser en
Afb. af Kystens Former, idet Sneens G. lyser
Skylaget op, medens det er mørkt over Vandet.
K. S. K.
Gensler, Navn paa tre hamburgske Brødre
og Malere, der har haft megen Bet. for
Hamburgs Kunstliv:
1) Günther, f. 28. Febr 1803 i Hamburg,
d. 28. Maj 1884 smst.; uddannet af Hardorf i
Hamburg, senere bl. a. i Dresden, 1850—68
Tegnelærer ved Hamburgs Johanneum, virkede
som Portrætmaler. Han malede i
smaaborgerlig Aand og med trofast Omhu og Sanddruhed
sin Families Medlemmer og Vennekredsen;
ogsaa genremæssige Arbejder. I Mus. i Leipzig
Gruppebillede af fire Kunstnere (1854), i Mus.
i Köln et lgn. (1859); i Hamburgs Kunsthalle
»Kunstnerisk Underholdning« (1849), »Gammel
Kunstven« (1867) m. v.
2) Jakob, f. 21. Jan. 1808 i Hamburg, d. 26.
Jan. 1845 smst., Elev af W. Tischbein i Eutin,
af Münchens og Wiens Akademier, var fra 1831
sysselsat i sin Fødeby og vandt Navn ved
mange hyggelige og natursande Folkelivsbilleder.
I Hamburgs Kunsthalie »Kirkegaarden« (1837).
Han raderede ogsaa.
3) Martin, f. 9. Maj 1811 i Hamburg, d.
15. Decbr 1881 smst., Elev af sine to ovenn.
Brødre, siden uddannet i München, malede
især Arkitektur- og Genrestykker (ogsaa i
Akvarel), adskillige Billeder af holl. Fiskerliv.
I Hamburgs Kunsthalie bl. a. »Sakristiet« (1835).
Han var ogsaa virksom som Raderer og ganske
særlig i Kunstindustriens Tjeneste. (Litt.: F.
Bürger, »Die G., drei Hamburger
Malerbrüder d. 19. Jahrh.« [Strassb. 1916]).
A. Hk.
Gensonné [зãså’ne], Arnaud, fr.
Revolutionsmand, f. 10. Aug. 1758 i Bordeaux,
henrettet i Paris 31. Oktbr 1793. Han blev Advokat
i Bordeaux og fik 1791, da Kassationsretten
stiftedes, Sæde i denne. Dept Gironde sendte ham
til den lovgivende Forsamling og senere til
Konventet. Som Deputeret blev han hurtig en
af de mest fremragende af de navnkundige
Girondiner (s. d.), i hvis Stormløb mod
Kongemagten og Ludvig XVI og derpaa flg. Kamp
med Bjerget han stod i første Række. G. var
paa Talerstolen koncis, klar og logisk, og mod
Bjergets og Tribunernes Rasen satte han en
urokkelig Koldblodighed. Han blev derfor
snart en af dem, hvis Hoved Pøbelen først og
fremmest forlangte, om han end en Tid lang
sad inde med stor Indflydelse. 31. Decbr 1791
foreslog han som Medlem af Forsamlingens
diplomatiske Komité og satte igennem, at
Kongens to Brødre, Condé, Calonne m. fl.
Emigranter sattes under Anklage, og var ogsaa en
af Hovedmændene for Krigserklæringen mod
Østerrig. Da Bevægelsen efter 10. Aug.
(Tronens Fald) voksede Gironden og G. over
Hovedet, og Rædslerne i Septbr frastødte dem,
forlangte han vel Straf over Morderne og
anklagede Robespierre, Danton og Kommunen for
at have foranstaltet Myrderierne, men
Gironden og G. var ikke længere Robespierre og
Bjerget voksne, og Dumouriez’ Flugt over til
Fjenden medførte deres Fald. Statskuppet 31.
Maj (og 2. Juni) fældede dem. G. arresteredes,
stilledes for Revolutionstribunalet som
Landsforræder, dømtes til Døden og henrettedes
sammen med sine Fæller.
(F. J. M.). P. L. M.
Gent [gænt] (fr. Gand [gã]), Hovedstad i den
belg. Prov. Østflandern, ligger ved Foreningen af
Schelde og Lys og er et vigtigt Knudepunkt paa
Jernbanen Bryssel—Ostende (Baner til
Terneuzen, Eecloo, Antwerpen og Oudenaarde);
(1912) 167477 Indb., med Forstæderne
Ledeberg, G.-Brügge og flere. (1912) 211519 Indb.
Ved Floder og Kanaler er G. delt i talrige
Øer, som forbindes ved over 200 Broer.
Inden for Byens Grænser findes mange Haver,
Enge og Promenader. En stor Del af G. har et
middelalderligt Udseende med snævre Gader
og gl. got. Huse; de nyere Kvarterer, ved
Jernbanestationen og Havnen, gør dog et ganske
moderne Indtryk. Bl. Byens mange interessante
Bygninger maa især fremhæves den got.
Katedral Skt Bavo (Sint Baafs), hvis Krypt er fra
941, medens Koret er opført 1274—1300, Skibet
og det smukke ottekantede Taarn i 15. og 16.
Aarh.; dens noget tunge Ydre staar i en
ejendommelig Modsætning til det pragtfulde Indre,
rigt smykket med Skulptur og Malerier,
deriblandt »Lammets Tilbedelse« af Hubert og Jan
van Eyck, som begge ligger begravede i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
