Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geoplane - Geoplastik - Geoponika - Georama - Georg, Sankt - Georg (dansk prins)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Geoplane, se Fimreorme.
Geoplastik (gr.), Fremstilling af Jordens
Relief ell. enkelle Dele af samme.
Geoponika er Navnet paa et gr. Værk i 20
Bøger om Landbrug, som i 10. Aarh. e. Kr.
Kassianos Bassos forfattede paa
Foranledning af den byzantinske Kejser Konstantinos
Porfyrogennetos; han benyttede derved i rigt
Maal sine Forgængeres Skrifter, navnlig
Vindanios Anatolios, der under Kejser
Julian havde samlet de ældre Skrifter om
Landbrug i et stort Værk paa 12 Bøger. Udg.:
Beckh, Geoponica s. Cassiani Bassi
scholastici de re rustica eclogae (1895).
K. H.
Georama, en kolossal hul Globus, hvor
Beskueren er anbragt i Midten og ser Jordklodens
Ydre aftegnet paa Kuglens Inderside. En
saadan, forfærdiget af Wyld, forevistes 1851 i
London.
C. A.
Georg, Sankt (i Danmark Skt Jørgen),
er en Helgen fælles for Katolikker og
Muhammedanere; de sidste kalder ham Ghergis.
Han var en kappadokisk Kristen, Kriger af
fornem Herkomst, der 306 led uhørte Pinsler og
til sidst dræbtes for sin Tro i Nikomedien under
Diokletian. Saaledes fortæller de ældste græske
og senere latinske Beretninger fra 4., 6. og 8.
Aarh. Den gyldne Legende fra 13. Aarh. føjer
til dette Beretningen om, at Skt G. ved Berytus
i Syrien befriede en Prinsesse Kleodolinde
fra en Drages Vold, og det er paa denne
Bedrift, at Skt G.’s Berømmelse som Krigerhelgen
er grundlagt. Muligvis har der eksisteret en
kristen Martyr af Navnet G., hvis Pinsler de
ældste Legender behandler, men Bedriften med
Dragen er et Folkesagn, som senere er knyttet
til, optegnet af Korsfarere og af dem bragt til
Vesten. Dragekampen er et fælles arisk Sagn;
til Grund for Skt G.’s Bedrift ligger et lokalt,
vedrørende Udtørring af en giftig Sump, som
er en Personlighedsgørelse af Dragen.
Oldkirken optog Dragen og Slangen som Symbolet for
det onde; 38 Helgener og 4 Helgeninder
fremstilles som Drageovervindere. G.’s Navn
(Agerdyrkeren) gjorde ham til Vaarens Helgen,
Nattefrostens Bekæmper, og hans Dag sattes til 23.
Apr. paa Skellet mellem de 2 Aarstider. Han
blev ogsaa Farsoters Overvinder, og Pesthuse
bar hans Navn. Der er gættet meget paa, hvem
den opr. kristne Skt G. har været, og mange
har samlet sig om den arianske Biskop Georg
Kappadox, der fordrev Athanasios fra
Alexandria og senere blev dræbt af Hedningerne
(361). Athanasios giver et frastødende og højst
partisk Billede af ham, og hans Identitet med
Skt G. er blevet stærkt angrebet, særlig af
Engelskmænd, der ikke vil taale en berygtet
Person som Værnehelgen for Land og
Ridderordener. Et Træk i den gyldne Legende tyder dog
paa, at Georg Kappadox kan have sin Part i
Helgenen. Der siges, at Kejser Diokletian lod
tilkalde en fornem Troldmand,
Athanasios, hvis Undergerninger skulde overgaa
Skt G.’s. I den tidlige Middelalder blev Skt G.,
Skt Martin, Skt Jakob, Skt Michael (de beredne
Helgener) sat i de stærke Guders Sted og
raadede for Slagenes Udfald, ofte paakaldte af
begge Hære. Skt G. blev særlig Rytteriets
Helgen og Værnehelgen for mange Riger; hans
Dragekamp lokaliseres overalt, blot et Skt
Jørgens-Hus fandtes i Nærheden (f. Eks. ved
Svendborg), ell. hans Dragekamp fandtes i et
Byvaaben (f. Eks. i Holstebro). At han »sad
fast i Sadlen« har gjort ham til Sadelmagernes
Helgen, hans Navn til Agerdyrkernes.
Bernh. O.
Georg (Jørgen), dansk Prins, Søn af
Kong Frederik III af Danmark og Sofie Amalie,
f. 21. Apr. 1653, d. 8. Novbr 1708. Moderen
nærede større Forkærlighed for ham end for den
ældre Søn, Christian (V), og ansaa ham egl.
for nærmere berettiget til Tronen end denne,
da han var født efter Faderens Tronbestigelse.
Herom kunde der dog ikke blive Tale, og da
Faderen døde 1670, fik han efter dennes
Testamente af 14. Novbr 1665 kun Vordingborg Amt
paa Livstid med Gaardene Beldringe og
Lekkende, 30000 Rdl. i aarlig Apanage og 300000
Rdl. en Gang for alle. Den sidste Sum havde
han dog store Vanskeligheder med at faa
betalt. 1681 anviste Broderen ham nok Betaling i
en Fordring paa Hertug Christian Albrecht af
Gottorp, men denne betalte heller ikke
Pengene; ved Forliget i Altona 1689 paatog England
og Holland sig endelig Betalingen af Pengene.
I Aarene 1668—70 og 1672—73 havde G.
opholdt sig paa Rejser i Udlandet for at uddanne
sig. I 1673 syntes der at skulle aabne sig
Udsigter for ham til at komme til at beklæde
en Trone. Da den polske Konge Michael Oktbr
1673 var død, meddelte den danske Resident i
Danzig, at der var Stemning for at vælge Prins
Georg til polsk Konge; han vilde ogsaa være et
passende Parti for Forgængerens efterladte
20-aarige Enke. Hovedophavsmanden til denne
Plan viste sig at være en danskfødt Mand,
Johan Nikolaj Krondahl, der var Hofjuvelér hos
Enkedronningen. Man stillede sig i Danmark i
Beg. ret skeptisk over for Planen, men da
Enkedronning Sofie Amalie var meget ivrig for
den, og der virkelig syntes at være nogen
Udsigt for G.’s Valg, sendtes 1674 Christoffer
Sehested til Polen for at arbejde for Valget.
Sagen strandede dog, hvortil væsentlig bidrog, at
man fra polsk Side stillede den bestemte
Fordring, at G. skulde gaa over til Katolicismen.
Det vilde Prinsen ikke, og Christoffer Sehested
turde derfor ikke af sive noget Løfte herom. G.
deltog siden i den skaanske Krig, var saaledes
sammen med Broderen i Slaget ved
Landskrona 14. Juli 1677. I Oktbr s. A. havde baade
han og Kongen nær mistet Livet paa en
Overfart fra Pommern til Sjælland.
1683 indgik G. efter Frankrigs Forslag
Ægteskab med den eng. Prinsesse Anna, Datter af
den daværende Hertug af York, den senere
Kong Jakob II. Da Kong Karl II’s Ægteskab
var barnløst, og Hertugen af York kun havde
to Døtre, hvoraf den ældste. Prinsesse Marie’s
Ægteskab med Vilhelm af Oranien ogsaa var
barnløst, vilde Prinsesse Anna efter al
Sandsynlighed en Dag komme til at beklæde den
eng. Trone. Foreløbig kom G. dog ikke til at
faa nogen Indflydelse. Som fremmed
betragtedes han med Mistænksomhed af Englænderne,
saa meget mere som Ægteskabet var kommet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
