Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg IV (Konge af Storbritannien og Irland) - Georg V (Konge af Storbritannien og Irland) - Georg V (Konge i Hannover)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Court of England during the Regency [2 Bd,
London 1856] og Memoirs of the Court of G. IV
[2 Bd, 1859]; Greville, Journal of the Reigns
of King G. IV and Wilhelm IV [3 Bd, London
1874]; Thackeray, The four Georges [1861];
Walpole, History of England from the
Conclusion of the great War in 1815 [5 Bd, 2. Opl.,
London 1880—86]; Melville, The first
Gentleman of Europe [London 1906]).
(P. M.). P. L. M.
Georg V, Konge af Storbritannien og Irland
og af de britiske oversøiske Lande og Kejser af
Indien, i 3. Juni 1865 i Marlborough House,
London, som næstældste Søn af den senere
Kong Edvard
VII. Han
uddannedes fra sit
12. Aar
omhyggeligt til
Marineofficer og
tjente i
Flaaden paa
regelmæssig Vis,
indtil han 1892
efter sin ældste
Broders Død
blev vordende
Tronfølger og
maatte deltage
mere i Hoflivet.
1892 fik han
Titel af
Hertug af York.
1901 efter
Faderens Tronbestigelse kaldtes han Prins af
Wales. 6. Juli 1893 ægtede han Victoria Mary,
Prinsesse af Teck (se Mary, Dronning af
England). Han viste sig snart som en Mand af
pligtopfyldende Arbejdsomhed, forstandig, jævn
og klar, om end ikke højtbegavet, med stor
Iver for de Samfundsopgaver, hans Stilling
maatte give ham, og med særlig virksom
Interesse for de britiske oversøiske Lande, han
lærte saa godt at kende gennem Rejser. Større
Opmærksomhed vakte han først ved sin
officielle Rejse Marts—Novbr 1901 til Australien,
Ny Zeeland, Sydafrika og Kanada med det
Formaal at aabne det ny australske
Fællesparlament og takke de selvstyrende Kolonier
for deres Krigshjælp til Moderlandet. Baade i
hans Fremhæven under Rejsen af Fremtidens
fastere Rigsfællesskab og i hans Udtalelse ved
Hjemkomsten om, at England burde »vaagne
op« til sine store Verdensopgaver, mærkede
man et personligt Moment; det samme gjaldt
hans Ord efter en Rejse til Indien 1906, at man
vilde faa lettere ved at styre Landet, hvis man
viste større Sympati. 1908 var han atter i
Kanada. Ved sin Tronbestigelse Maj 1910 tillagde
han sig den ny Titel King of the British
Dominions beyond the Sea; Novbr 1911—Febr 1912
gæstede han som den første eng. Konge Indien
og lod sig hylde ved Durbaren i Delhi: Hans
Rejser til Europas Fastland har derimod
været faa. Uagtet hans Iver for Storriget
stemmede med Tidens Krav, uagtet han maatte
føles som mere nationalt præget end nogen af
sine nærmere Forgængere, uagtet det vakte
Bifald, at han tog en aaben Kamp op mod den
Sladder, der vilde gøre ham til drikfældig og
til Bigamist, og uagtet hans Familieliv og hele
Færd stemmede langt bedre med de eng.
moralske Krav end Faderens, overskyggedes hans
Popularitet dog en Tid lang af Mindet om
dennes lettere Elskværdighed og Takt. Hans
Forsøg under Forfatningskampen 1910 paa at
skaffe Forlig gennem Forhandlinger mellem
Partilederne lykkedes ikke, og et lgn. Forsøg
under Kampen om Irlands Selvstyre Juli 1914
bevirkede, at de irske Nationalister og en Del
Liberale beskyldte ham for at tage Parti for
deres Modstandere. Under Verdenskrigen har
imidlertid Trangen til Samling om de nationale
Maal og Kongens egen utrættelige Virken, ikke
mindst hans stadige Besøg ved Fronten,
skaffet ham Tillid og Hengivenhed, og ved dens
Afslutning var han Genstand for stor og
oprigtig Hyldest. (Litt.: Bardoux, Victoria I,
Eduard VII, Georges V [Paris 1911];
Mackenzie Wallace, The Web of Empire [London
1903]; Legge, King George and Queen Many
[London 1918]).
P. L. M.
 |
| Georg V. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
