Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gérard, Étienne Maurice - Gérard, François Pascal - Gérard, J. - Gerard, Nikolaj Nikolajevits - Gérardmer - Gerasa - Gerbel-Embach, Karl Nicolaus - Gerber, Carl Friedrich Wilhelm von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham alene Skylden for Nederlaget ved
Belle-Alliance.
B. P. B.
Gérard [зe’ra.r], François Pascal, Baron,
fr. Maler, f. 11. Marts 1770 i Rom, d. 11. Jan.
1837 i Paris. G. studerede først Skulptur under
Pajou og dyrkede derefter Malerkunst under
David. Med sit affabelt slebne Væsen passede
han ikke ind i Revolutionens aktive Politik, og
den Stilling som Medlem i
Revolutionstribunalet, som hans Lærer skaffede ham, forstod
han snarest at unddrage sig. Efter at have
vundet en vis Anseelse med »Josef genkendt af
Brødrene« (1789; 2. Pris) og Tegningerne til
Pragtudgaven af Vergil (for Didot) m. m. slog
han igennem 1795 med sit udmærket
komponerede »Belisar« (Leuchtenberg’s Gal. i
Petrograd); det sødlige »Amor kysser Psyke«
(1798, Louvre) skaffede ham et beundrende
Publikum, der ogsaa nød hans senere lidt
marvløse akademiske Arbejder, som »De fire
Livsaldere« (1806, i Neapel), »Homer«, »Dafnis
og Chloe« (1824, Louvre), »Corinna« etc., flere
stukne af Datidens største Mestre. Ogsaa i
Historiebilledet holdt han sig saa temmelig
inden for den David’ske Overlevering; han
malede »Slaget ved Austerlitz« (1811), »Henrik
IV’s Indtog i Paris« (1817), der skaffede ham
Barontitel og Værdighed som kgl. Hofmaler,
det store, delvis ødelagte »Karl X’s Salving«
(1827), begge i Versailles o. fl. I Portrættet
ydede han sit bedste. Hans c. 300 Portrætter
Udmærker sig ikke ved dyb Sjæleskildring,
men ved malerisk Form og Evnen til med
Finhed at gengive Personens Apparition og
antyde Milieuet; for denne »Malernes Konge og
Kongernes Maler« sad en stor Mængde af
Datidens Berømtheder; Damernes Gratie, de
Fornemmes Anstand, skildrede han med
smigrende, men taktfuld Pensel. Ikke underligt, at
Mme. Récamier følte sig mere tilfreds med
G.’s Opfattelse end med David’s mindre
kokette Fremstilling af hendes Skønhed.
Portrætterne af Kejserinde Josefine og af Napoleon
(fra 1802) henledte den fornemme Verdens
Opmærksomhed paa hans Talent som
Portrætmaler; allerede tidligere havde han dog udført
gedigne Arbejder i denne Genre: det
karakterfulde og enkle »Mlle. Brongniart« (1795) og
»Mimaturmaleren Isabey med Datter« (1796,
Louvre); af hans Portrætter kan endvidere
nævnes: Canova og Karl X (begge i Louvre),
Napoleon I i Kroningsdragt (Dresden) og
Ludvig XVIII, paa Sthlm’s Slot Portr. af Napoleon,
Josephine, Karl XIV, Desideria m. m. Fra 1826
begyndte han at udgive sine Portrætter i Stik
af P. Adam (Collections des portraits hist. de
M. le baron G. etc.). (Litt.: Lenormant,
F. G. [Paris 1847]; Correspondance de F. G.,
publiée par H. Gérard etc. [Paris 1867];
Ephrussi, F. G. [i Gaz. d. beaux-arts 1890]).
A. Hk.
Gérard [зe’ra.r], J., se Grandville.
Gerard, Nikolaj Nikolajevits, finsk
Generalguvernør, russ. Embedsmand, f. 1838.
G. blev efter afsluttede jur. Studier i
Petrograd 1882 Medlem af Kassationsdepartementet
og 1900 Formand for Rigsraadets Civil- og
Kirkedepartement. Da der i Petrograd efter
Generalstrejken i Finland 1905 blev en
forsonligere Stemning over for dette Land, blev G.
udnævnt til Generalguvernør. Han prøvede paa
at fremme Landets Vel og iagttog nøje Lov
og Ret, men netop dette vakte Utilfredshed i
de finsk-fjendtlige Kredse, og da Reaktionen
helt fik Overhaand, maatte G. tage sin Afsked
15. Febr 1908.
Eva M.
Gérardmer [зera.r’mæ.r], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept les Vosges, Arrond. St-Dié,
ligger 671 m o. H. ved Østbanen, omgivet af
skovklædte Bjerge og smaa Søer, deriblandt
den skønne Lac de G. (1911) 10421 Indb. G.
har en ret betydelig Lærredsfabrikation og
Handel med Tømmer og Kvæg.
G. Ht.
G. har ikke mineralske Kilder, men alm.
kolde Kilder, som benyttes i et stort
hydroterapeutisk Etablissement med alle
Badeformer. Søges mest af Patienter med
Nervesygdomme, Anæmi, Overanstrengelse, tillige af
Rekreationssøgende og Turister. 15—20000
aarlig. Sæson 1. Maj til Slutn. af Septbr, ogsaa
Vintersæson 15. Decbr—15. Apr. med
Vintersport.
E. F.
Gerasa, By i Østjordanlandet, nævnes første
Gang under Alexander Jannæos, som erobrede
den fra Teodoros af Philadelphia. Pompejus
skænkede den Friheden, og den hørte til
Dekapolis. Ved Jødekrigens Beg. blev den
overfaldet af Jøderne, men optraadte skaansomt
mod sine jød. Indb. I 4. Aarh. havde den sin
Blomstring, og det omliggende Bjerglandskab
kaldtes efter den. G. er det nuv. Djerash
ved ez-zerqa’s nordlige Biflod. Den
indeholder nogle af de rigeste rom. Ruiner fra
2.—4. Aarh., en stor Triumfport, Teatre,
Templer, Termer, Søjlegange, Gravkamre.
Formodentlig er den ødelagt ved den arab. Invasion.
Mat. 8, 28 og i Parallelstederne læses som en
Variant »Gerasenernes Land« for
»Gadarenernes«, hvor Talen er om Egnen Ø. f.
Gennesaret Sø.
J. P.
Gerbel-Embach [’gærbəl-’æmbak], Karl
Nicolaus, tysk-russ. Forf., f. 9. Maj 1837 i
Kaluga. Han hører til den Række Skribenter,
der har bidraget til at gøre Rusland og russ.
Tanke kendt i Europa. Baade i den tyske
Dagspresse, i Tidsskr og Bøger har han arbejdet for
sit Maal. Af hans Skr skal nævnes: »Die
Attentatsperiode in Russland« (1881), »Die russischen
Sektierer« (1887). Under Pseudonymet Nik.
Karlovitsch udgav han 1879 det
opsigtsvækkende Skr. »Die Entwickelung des Nihilismus« (3.
Opl. 1880) Tillige har han udg. nogle
Digtsamlinger, et Drama m. m.
(A. M. B.). H. C.-e.
Gerber [’gærbər], Carl Friedrich
Wilhelm von, tysk Retslærd og Politiker, f. 11.
Apr. 1823 i Ebeleben, d. 23. Decbr 1891, Dr.
jur. 1843, Privatdocent 1844 i Jena, 1846 Prof.
ekstraord. smst., 1847 i Erlangen, 1851 Prof.
ord. og Vicekansler i Tübingen, 1855 Kansler
smst., 1862 Prof. ord. og Overappellationsretsraad
i Jena, 1863 Prof. ord. i Leipzig, 1871
Kultusminister i Kongeriget Sachsen, 1876 tillige
Generaldirektør for de kgl. Samlinger for Kunst
og Videnskab, 1891 Ministerpræsident. Han var
en administrativ Begavelse af første Rang, en
glimrende Docent, som Videnskabsmand hører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
