Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gert - Gertner, Johan Vilhelm - Gertrud (dansk Dronning) - Gertrud (fl. tyske hellige Kvinder) - Gertrude, Sankta - Gertz, Martin Clarentius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gert, se Gerhard.
Gertner, Johan Vilhelm, dansk
Portrætmaler, f. i Kbhvn 10. Maj 1818, d. smst. 29.
Marts 1871. Efter at være blevet undervist paa
Kunstakademiet fra sine tidlige Drengeaar
debuterede han 1836 paa Charlottenborg med et
Portræt og et Interiør fra Thorvaldsen’s
Atelier, af hvilke Arbejder det sidstnævnte blev købt
til Statens Malerisamling; Aaret efter solgte
han til Kunstforeningen det »Portræt af en
Olding«, som han kort derpaa gengav i en
meget smuk Radering. Af og til malede han
i sin tidlige Ungdom større og mindre
Friluftskompositioner, 1838 saaledes »Nogle Børn i
Nærheden af Vedbæk ved Solens Nedgang« og
det flg. Aar »En Hyrdedreng, der driver en
Flok Faar«, hvilket sidste erhvervedes til
Statens Samling; 1843 forsøgte han sig endog paa
et bibelsk Emne: »Jesus hos Martha og Maria«.
Men for øvrigt virkede han hele sit Liv
igennem saa godt som udelukkende i Egenskab af
Portrætmaler og -tegner, og det var som
saadan, han hævdede sin ejendommelige Plads i
den danske Kunst og vandt sit Ry.
Udstillingskatalogerne 1836—71 nævner ikke mindre end
c. 100 Malerier og 85 tegnede Portrætter af
G., men dermed er hans overordentlig rige
Produktion langtfra betegnet. Selvfølgelig var
disse mangfoldige Arbejder af meget forskellig
Værd. Fælles for de fl. af dem er en djærvt
realistisk, ikke meget aandfuld Opfattelse af
Personligheden; i Retning af Karakteristik
giver de sjælden synderlig mere end et heldigt
udført Fotografi. Men den formelle Lighed var
i Reglen tilfredsstillende og den maleriske
Virkning kraftig, Farve og Foredrag noget robust,
aldrig helt fin. Højest bl. hans mere kendte
Arbejder staar det Brystbillede, han 1856
mialede af sin gl. Moder, og som blev købt af
Staten; ellers er hans Mandsportrætter, især de,
der forestiller ældre Folk, de bedste; for
kvindelig og ungdommelig Ynde havde han liden
Sans. Af hans Portrættegninger er en Mængde
erhvervede til Museet paa Frederiksborg, hvor
de hævder deres Plads som historiske
Dokumenter; kunstnerisk Interesse frembyder de
kun undtagelsesvis. G. blev Medlem af
Akademiet 1850.
S. M.
Gertrud, dansk Dronning, d. 1197, Datter af
Hertug Henrik Løve af Sachsen og Bayern,
blev i 12 Aars Alderen gift med Hertug
Frederik af Schwaben, men snart efter Enke (1167)
og dernæst trolovet med den udvalgte Kong
Knud Valdemarsøn, der endnu var Barn. G.
kom til Danmark, men Brylluppet holdtes først
1177. Ægteskabet var lykkeligt, men barnløst.
G. skænkede rige Gaver til Kirkerne, særlig til
Væ Kloster, hvor hun efter sit Ønske blev
jordfæstet.
H. O.
Gertrud, Navn paa fl. tyske hellige
Kvinder. Den første er Pipin af Landens Datter,
Abbedisse i Nivelles (Niviella) ved Bryssel (se
Gertrude); den berømteste er G. den Store,
f. 6. Jan. 1256 i Mellemtyskland, d. 17. Novbr
1301 ell. 1302 i Benediktinernonneklostret Helfta
(Helpede), ved Eisleben. Om hendes Liv vides
ikke noget udover, at hun 5 Aar gl kom i
Klostret Helfta, 26 Aar gl aabenbarede
Frelseren sig for hende og meddelte, at han var
hendes Brudgom. Hun levede til sin Død i
Syner og Drømme, som hun nedskrev ell.
dikterede. G.’s Optegnelser blev godkendte af
Teologerne, og 1677 blev hun helligdømt; hendes
Dag er 15. Novbr. Hun blev efter den sp.
Konges Henstilling erklæret for Vestindiens
Værnehelgen, og i Meksiko og Peru nyder hun en
særlig Hæder.
L. M.
Gertrude, Sankta, Abbedisse i
Benediktinerklostret i Nivelles i Brabant, var efter
Legenden Datter af Pipin af Landen og Sta.
Iduberga og skal være født 626, død 659.
Hendes Abbedi og Kirken er endnu ved Magt og
Landets mest søgte Valfartssted. Legenden har
søgt at anbringe St. G. bl. Kejser Karl den
Stores Aner, men har ikke mægtet at udslette
hendes hedenske Præg som den Dødsgudinde, der
herskede ved Rhinen’s Delta og dets Omegn.
Rindende Vand var Dødevejen til Havet, og
over det gik Færden til Skyggeriget mod
Solnedgangen. Fra Bretagne til Frisland troede man
iflg. Prokopius (i 6. Aarh.), at Sjælene fulgte
Flodernes Vand til Kysten og derfra færgedes
over til Brittia (England ell. Irland); St G.’s
Sæde Nivelles i Flandern ligger midtvejs. Den
første Nat efter Døden husede hun den Dødes
Aand, den anden førte St Michael den, den
tredje var den i Brittia. Hun var de Rejsendes
Helgen; de drak ved Afskeden hendes »Minne«,
og derfor bærer hun paa sine Billeder et
skibdannet Bæger. Hvor Tyskere færdedes udenlands,
var det under St. G.’s Værn, og overalt byggede
de hende Kapeller (aldrig Klostre). Paa deres
Kirkegaard var Retterstedet (Torben Oxe
henrettedes 1515 paa St G.’s Kirkegaard uden for
Kbhvn’s Nørreport). Hun var de Dødsmærkedes
Helgen og vogtede Gravene. Som Nornen
spinder hun paa sin Haandten Livets Traad, og
paa den afbildes krybende Mus (i Musene boede
Sjæle), der gnaver Traaden over, naar Timen
er kommen. St. G.’s Dag falder paa 17. Marts
ved Foraarsjævndøgn paa Skellet mellem
Vinterdøden og Vaarens Genkomst, og da Liv
spirer af Død, er hun tillige en agrarisk Helgen.
Foruden St. G. kendes en Kreds af lokale
Gudinder i det nordvestlige Germanien, der førte
Aandetog ell. husede dem: Nehellennia paa
Walchern, Hørsel (St. Ursula), Surnoveifa (i
Norge Skt Sunniva). De to sidste er ogsaa fra
Sjæledyrkelsen gaaede over i Kristendommen.
Bernh. O.
Gertz, Martin Clarentius, klassisk
Filolog, er født 14. Decbr 1844 i Svendborg,
Student fra Odense Kathedralskole 1864, cand.
philol. 1870, Dr. phil. 1874 paa en Afhandling
om Seneca’s Tekstkritik, Docent ved Univ. 1876,
Prof. i klassisk Filologi 1880 ved Madvig’s
Afgang, tog Afsked 1918. Medlem af
Videnskabernes Selskab i Kbhvn 1883, i Kria 1898;
Universitetets Rektor 1907. Fra 1887—1906 var G.
Medlem af (fra 1888 Formand for)
Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler; 1898 gav han
ved en Tale ved Universitetets
Reformiationsfest det afgørende Stød til Skolereformen af
1902, deltog dernæst i Forarbejderne til Loven,
hvis Affattelse for en stor Del skyldes ham,
ligesom Udarbejdelsen af de Anordninger og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
