Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geyger, Ernst Moritz - Geyserit - Geysir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dyreverdenen beundringsværdig; »Abe« (Voks),
Bronzegruppe: »Løve i Kamp med en Flodhest«
etc.; af hans store »Nøgen Bueskytte« (Parken
ved Sanssouci) findes en Gengivelse i Kbhvn’s
Idrætspark. (Litt.: Bode, »Klinger, Staufler,
G.« [Wien 1891]).
A. Hk.
Geyserit, se Opal.
Geysir [’gæ^iser] (ɔ: den voldsomt
sprudlende), Navnet paa en berømt, hed Springkilde
i Nærheden af Gaarden Haukadalur i
Arnessyssel i det sydlige Island. Navnet G. er senere
gaaet over i fremmede Sprog som Betegnelse
for lgn. Springkilder. Under Østsiden af det
lille Bjerg Laugarfjall (187 m) findes i en
Højde af 100—120 m o. H. en Gruppe af c. 50
smaa og store kogende og dampende Kilder
og boblende Lerpytter, og i stor Afstand ser
man de opstigende hvide Dampe; Jordbunden
er gennemkogt af Vanddampe og dækket af
hvidgul Kiselsinter og Ler. Den største af de
herværende Kilder kaldes store G.; denne
Springkilde har dannet en flad, c. 7 m høj
Kegle af Kiselsinter med en Skaal i Toppen,
der har 2 m’s Dybde og 18 m’s Tværmaal; midt
i Skaalen gaar et Rør lodret ned i Jorden, det
har c. 3 m’s Tværmaal og 23 m’s Dybde.
Keglen og Skaalen er lidt efter lidt dannede af
Vandet, der stadig afsætter Kisel ofte i de
smukkeste og mærkeligste Former; Blade og
Plantestilke bliver ogsaa hurtig forkislede, naar det
hede, kiselholdige, svagt alkaliske Vand flyder
over dem. Mellem Udbrudene er Skaalen fyldt
med hedt Vand, som i Overfladen har en Temp.
af 76—86°, nede i Røret er Varmen meget
højere, 120—130°. Før et Udbrud hører man
dumpe Drøn nede i Jorden, Dampmasserne
forøges, og Vandet koger over Skaalens Kanter.
Pludselig skyder en Vandstraale lodret op i
Luften, derpaa følger den ene efter den
anden, højere og højere, 20—35 m;
Vandstraalerne ses i Dampen ligesom lodrette Søjler, men
pludselig synker det hele sammen, og
Skuespillet er til Ende. Efter Udbrudet er Skaalen
nogen Tid tom, og man kan se ned i Røret,
men snart fyldes Skaalen atter, og der er
roligt, indtil G. spruder paa ny. Undertiden
kommer dog Vandet i Skaalen under underjordisk
Rumlen i voldsomt Kog og flyder over, uden
at det kommer til noget egl. Udbrud. I
Sagaerne nævnes G. ikke; men at lgn., Kilder i
Island allerede i Oldtiden var kendte i
Udlandet, ses bl. a. af Kongespejlet og Saxo
Grammaticus. De hede Kilder i Nærheden af
Haukadal omtales først 1294, dengang
forandredes de, efter Annalernes Udsagn, meget
under et Udbrud af Hekla. G. nævnes (under dette
Navn) først i Midten af 17. Aarh., men den
er dog utvivlsomt meget ældre; nogle vil ved
at sammenligne den daglige Kiselafsætning med
Keglens Størrelse have udfundet, at G. maa
være 1000—1100 Aar gl. Den første nøjere
Beskrivelse af G. er fra 1746, dengang sprudede
den regelmæssig 3 Gange om Dagen, Kl. 9 om
Morgenen, Kl. 2—3 efter Middag og Kl. 9—10
Aften; i 19. Aarh. har Udbrudene altid været
meget uregelmæssige, undertiden er der hele
Ugers Mellemrum mellem Udbrudene, men af
og til spruder G. fl. Gange om Dagen. Kilderne
ved G. er ofte blevne meget forandrede under
stærke Jordskælv, især 1784, 1789 og 1896. Af
de andre Kilder i samme Gruppe er især
Strokkur (Kernen) berømt; denne Kilde,
der ligger c. 100 m S. f. G., har ingen
Kiselsinterkegle, men kun et Kiselrør, der sænker
sig lige ned i Jorden og har Form som en
Smørkerne. Røret har ved Mundingen et
Tværmaal af 2 1/2 m, men i 8 m’s Dybde indsnævres,
det til knap 1/3 m. Imellem Udbrudene ligger
Vandspejlet sædvanlig c. 3 m nede i Røret.
Strokkur spruder kun sjælden af egen Drift;
sædvanlig bringer man den til at sprude ved
at fylde Røret med store Stykker Græstørv,
efter nogen Tid kastes disse højt op i Luften,
og Udbrudet begynder; Vandstraalerne naar
ofte en Højde af 20—30 m. Naar Springkilden
paa denne Maade tvinges til Udbrud, bliver
Vandstraalerne naturligvis meget smudsige,
men naar Strokkur spruder af sig selv, skal
Udbrudene i Skønhed kun lidet staa tilbage for
G.’s. I de sidste Aar har man ofte ved
Anvendelse af Sæbe faaet G. og Strokkur til at
sprude. Før Jordskælvet 1789 var Strokkur
meget spagfærdig, men siden har den stadig
sprudet, indtil Jordskælvet 1896, 10. Septbr, da
den pludselig holdt op og laa stille til 1907, da
 |
| Fig. 1. Geysir. |
 |
| Fig. 2. Geysir. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
