Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 689 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giftsvampe - Gifttegn - Gifttyde - Gifttænder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(eng. Salt etc.), da saadanne opløser Giften og
befordrer dens Overgang i Blodet, men hellere f.
Eks. anvende amerik. Olie. Indtræder
Sløvhedstilstanden, maa der anvendes Oplivningsmidler,
som stærk Kaffe, Vin, Moskus (ikke Æter ell.
Hoffmannsdraaber). Som Modgift vil Lægen i
Reglen forsøge Atropin, da mange Giftsvampe
som sagt indeholder Muscarin.
C. Mundt.

Gifttegn (Giftsignatur), enten tre Kors (†††)
ell. et Dødningehoved, benyttes som Signatur
paa Beholdere, der
indeholder Gift. I
Apoteket skal de
stærkeste Gifte
opbevares i et særskilt
Skab (Giftskabet). De
mindre stærke i
Beholdere, forsynede
med †††. Ved
Udlevering af Gifte
benyttes hyppigst
Dødningehoved, sjældnere tre Kors. I Norge
benyttes som G. eet
ell. to Kors og Signatur i røde Bogstaver. I
Sverige eet ell. to Kors; i Tyskland benyttes en
Signatur med hvid Skrift (Giftens Navn) paa
sort Grund ell. rød Skrift paa hvid Grund.
E. K.



Gifttyde (Cicúta L.), Slægt af
Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), fleraarige og glatte
Urter med dobbelt fjersnitdelte Blade.
Blomsterne har tydelige spidse Bægerblade og hvid
Krone. Frugterne er næsten kuglerunde. 6
Arter. Vand-G., norsk Selsnæpe (C. virosa
L., se Fig), er en Sumpplante, der bliver over
1 m høj. Den har en tyk og kamret Rodstok.
Bladene er 2—3 Gange fjersnitdelte, og
Bladafsnittene er linie-lancetdannede og skarpt
savtakkede. Skærmen mangler Stor svøb, men har
mangebladede Smaasvøb. Vand-G. vokser langs
Bredderne af fersk Vand, i Grøfter, Moser o. l.
St. og blomstrer i Juli—August; den findes hist
og her i Danmark, sjælden i Norge. Alle dens
Dele, særlig Rødderne, er meget giftige; de
indeholder et Alkaloid (Cicutin) og afgiver
en stærk, næsten bedøvende Lugt. Den er
farlig for Kreaturer, der græsser langs Aa- og
Søbredder (Se farvetrykt Tavle »Giftplanter« II,
Fig. 2).
A. M.

Fig. 1. Vand-Gifttyde.

Fig. 2. Blomster, Frugt og Rodstok, overskaaret paa langs.

Gifttænder, Tænder, der er forsynede med
en Fure ell. en — ofte delvis lukket — Rende,
som staar i Forbindelse med en Giftkirtels
Udmundingskanal, optræder kun hos forholdsvis
faa Dyr. Naar undtages den mejikanske Øgle
Heloderma, der i begge Kæber er forsynet med
G., som er furede baade fortil og bagtil, er
Slangerne de eneste Hvirveldyr, hos hvilke de
forekommer, og om end de her findes hos
mangfoldige Arter, er dog Flertallet af Slanger
giftløse. De furetandede ell.
mistænkelige Slanger (Opisthoglypha) har bagtil i hver
Overkæbe een ell. nogle faa krumme G., der er
større end de foran siddende alm. Gribetænder
og paa Forsiden udstyrede med en Længdefure.
Hos Giftsnogene (Proteroglypha), f. Eks.
hos Brilleslangen, findes der paa Overkæbebenet
en stor krum G., der fortil har en dyb Fure,
hvis Rande støder tæt sammen undtagen ved
Grunden og hen imod Spidsen; Tanden danner
saaledes i sin midterste Del et næsten
fuldstændigt Rør. Hos Hugormene
(Solenoglypha) er endelig G. endnu større og
kraftigere end hos Giftsnogene, og Furens Rande
smelter her helt sammen, saaledes at der ingen
Rende ses paa Tandens Forside. ligesom hos
Giftsnogene dannes der et Rør, gennem hvilket
Giften ledes, og som har en rundagtig Aabning
ved Tandens Grund og en spalteformet Aabning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>