Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gigtkæde - Gigtpapir - Gigtring - Gigttaft - Gigtvat - Gigue - Gihon - Gijón - Gila - Gilan - Gilbart, James William - Gilbert, Alfred - Gilbert, Gabriel - Gilbert, Grove Karl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for forsk. reumatiske Affektioner. I de fleste
af disse Apparater, G. og Gigtringe, er
Strømmen meget svag, i mange fremkaldes der
slet ingen. Dens Virkning er derfor meget
problematisk.
(A. F.). H. I. B.
Gigtpapir, Chárta resinosa, er Papir
gennemvædet af en Blanding af Beg, Terpentin,
Voks og Kolofonium, der ligesom Gigttaft,
et Vokstaft, anvendes mod Ledegigt som
Indpakning for dels at beskytte det syge Led ell.
Lem, dels at fremkalde en forøget
Hudvirksomhed deri. Virkningen er næppe stor.
(A. F.). H. I. B.
Gigtring, se Gigtkæde.
Gigttaft, se Gigtpapir.
Gigtvat hører ligesom Gigtfilt til de
mange populære Midler, der med tvivlsom Nytte
anvendes mod Gigt.
(A. F.). H. I. B.
Gigue [зig] (fr., ital.: giga, eng. jig), en gl
Dans, formentlig af keltisk Oprindelse, af
munter Karakter i livligt Tempo og altid i 6/8 ell.
12/8, sjældnere 4/4 Takt, noteret i 12 Ottendedels
Trioler. Som Musikstykke forekommer den ikke
før Midten af 17. Aarh., men blev siden den
Tid meget yndet i England, Skotland, Frankrig
og Italien, har holdt sig som Led i Partita’er
og Suiter (Corelli, Bach, Händel) og er endnu
i Brug som Sømandsdans i England og Irland.
S. L.
Gihon [gi’ko.n], 1) en af de 4 Floder, som
efter 1. Mos. 2, 13 udsprang af Paradiset; den
omslynger Ætiopien, men hvilken Strøm
Fortælleren har tænkt paa, er uvist. Senere
identificeredes den med Nilen.
2) en Kilde ved Jerusalem, ved hvilken
Salomo’s Salving fandt Sted. Nu Maria-Kilden,
som vælder frem i en dyb Hule i
Kedrons-Dalen ved Sydøsthøjens østlige Fod. Den flyder
hele Aaret daglig med nogle Timers
Mellemrum. Dens Vand lededes ind til Byen, først
gennem en aaben Skakt, men senere, under
Hiskia (2. Kg. 20,20) gennem en lukket
underjordisk Kanal, Siloah-Kanalen, som førte
Vandet ind under Sydøsthøjen til Siloah-Dammen.
Siden da kaldtes den uden for Byen flydende
Del af G. »den øvre G.«. Om Gennemboringen
af denne Tunnel beretter den deri anbragte
Siloah-Indskrift (s. d.).
J. P.
Gijón [ki’kån], By i det nordlige Spanien,
Prov. Oviedo (Asturien), ligger ved den
biscayiske Bugt SØ. f. Cabo de Peñas paa en lille
Halvø mellem to Bugter og er Asturiens største
Havne- og Handelsby. (1910) 55100 Indb. G. har
betydelig Industri i Glas, Ler og Læder samt
en stor kgl. Tobaksfabrik. Fra den gode, men
ikke ret store Havn er der Udførsel af Kul,
Kobbererts og Frugt. G., der er den smukkest
og regelmæssigst byggede By i Asturien, har
en højere Læreanstalt, Instituto asturiano, der
er oprettet 1794 af Statsmanden og Digteren
Jovellanos, der er født her 1744. G. var
Udgangspunkt for Vestgoternes Kampe mod
Maurerne.
(H. W.). H. P. S.
Gila [’kila], Biflod til Colorado i Nordamerika,
udspringer paa den vestlige Skraaning af
Mimbres Range i Ny Meksiko, 1325 m o. H., træder,
løbende mod V., ind i Arizona, løber S. f. Gila
Range gennem den snævre Puebla-Dal, optager
fra højre Side Salt River, gennemstrømmer
derpaa G.-Ørkenen og udmunder, 950 km lang,
ved Arizona City. Sammen med sine Bifloder
danner den Grundlaget for et udstrakt kunstigt
Vandingssystem.
C. A.
Gilan, Ghilan, Prov. i Persien ved det
kaspiske Hav op mod den kaukasiske Grænse.
11000 km2 med c. 200000 Indb. G. omfatter det
30—70 km brede Land mellem Søen og
Elburs-Bjergene; Kystlandet er sumpet; talrige Floder,
deriblandt den fiskerige Sefid Rud,
strømmer til det kaspiske Hav. Klimaet er fugtigt
og usundt. Store Strækninger dækkes af tætte,
løvfældende Skove af Løn, Planera, Ask, Lind,
Pterocarya og Ege. Tigeren, Leoparden,
Lossen, Vildsvinet, Bjergfaaret lever her. Der
dyrkes nordiske Frugttræer, Vin, Morbær, Fersken,
Figen, Roser til Fremstilling af Rosenolie,
Hvede, Byg og Ris. Af Husdyr holdes
fedthalede Faar, smaa Okser og smaa, men
fortrinlige Heste; Avlen af Silkeormen er alm.,
men Produktet er kun af ringe Kvalitet.
Hovedstaden er Rescht. (Litt.: G. Melgunof,
»Das südl. Ufer des kaspischen Meers«
[Petrograd 1868]).
M. V.
Gilbart [’gi£bət], James William, eng.
Bankmand, f. i London 31. Marts 1791, d. smst.
8. Aug. 1863. G. overtog 1834 Ledelsen af den
Aaret forud stiftede London & Westminster
Bank. P. Gr. a. den da bestaaende Uvillie mod
private Aktiebanker havde han store
Vanskeligheder at kæmpe imod, men med sin
betydelige Dygtighed overvandt han dem og drev
Banken op til at blive et af Landets
betydeligste Pengeinstitutter, ligesom han i det hele har
haft den største Bet. for Udviklingen af de
eng. Aktiebanker. G. har skrevet en stor
Mængde Bøger om Bankvæsen, af hvilke den mest
kendte er Principles and practice of Banking,
en noget bred, men særdeles instruktiv
Fremstilling af hele Bankforretningens Teori og
Praksis.
(E. M.). C. Th.
Gilbert [’gi£bət), Alfred, eng. Billedhugger,
f. 1854 i London. G., Elev af Boehm, siden
uddannet paa École des beaux arts og i det hele
stærkt paavirket af fr. Kunst (saaledes, i Kiss
of Victory, af Mercié), har skabt betydelige
Arbejder som »Ikaros«, »Perseus«, Monument til
Hertugen af Clarence’s Grav (Windsor),
Victoria-Monum. i Winchester,
Shaftesbury-Brønden ved Picadilly m. v. G. har udført
fortræffelige Guldsmede- og Elfenbensarbejder m. m.
A. Hk.
Gilbert [зil’bæ.r], Gabriel, fr. dramatisk
Digter, f. 1610, d. omtr. 1680. Foruden en Del
mindre Digte har han skrevet en Række
Tragedier, næsten alle lige betydningsløse; den
kendteste er Rodogune, der blev opført s. A.
som Corneille’s Stykke af s. N. (1644) og blev
meget daarlig modtaget.
Kr. N.
Gilbert [’gi£bət], Grove Karl, nordamer.
Geolog, f. 6. Maj 1843 i Rochester (New York),
d. 1. Maj 1918 i Jackson (Mich.). Efter at have
fuldendt sine Studier ved Univ. i Rochester var
G. 1863—68 ansat som Assistent ved Ward-Mus.
i samme By; 1868—70 virkede han ved Ohios
geol. Undersøgelse og deltog derefter i forsk.
Undersøgelser, indtil han 1879 blev Geolog ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
