Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gioberti, Vincenzo - Giocondo, Fra Giovanni - giocoso - Gioja, Melchiorre - Gioja del Colle - Gioja Tauro - Giojosa - Giolitti, Giovanni - Giona - Giordani, Pietro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Deputeretkamret efter at have afslaaet et Tilbud
om Sæde i Senatet og blev straks dets
Formand (16. Maj), samt var i Aug. et Par Uger
Undervisningsminister. 10. Oktbr blev han
Formand for den fælles ital. Kongres og
arbejdede for at bevare det konstitutionelle System
og samle Fyrsterne til det Maal at fordrive
Østerrigerne. 16. Decbr blev han sardinsk
Første- og Udenrigsminister for et udpræget
demokratisk Ministerium, dog kun til 21. Febr
1849, og efter Slaget ved Novara blev han som
Minister uden Portefeuille sendt til Paris for
at paakalde Frankrigs Hjælp. Han opgav dog
denne Stilling allerede i Maj, men forblev i
Paris i frivillig Landflygtighed til sin Død. Hans
Lig førtes senere til Turin og bisattes med
stor Højtidelighed. Under sit Ophold i Paris
skrev G. 1851 Il rinnovemento civile d’Italia (2
Bd), hvori han koldblodig paaviste Italiens Fejl
og udtalte sin Fordømmelse baade over
Klerikalismen og Mazzinisterne; endvidere fl. filos.
og politiske Skr. Disse efterladte Skr udgaves
1856—63 i 11 Bd; hans Ricordi biografici e
carteggio udgav Massari 1860—63 (3 Bd). (Litt.:
Massari, Vita de V. G. [Firenze 1848];
Berti, V. G., reformatore politico e ministro
[Firenze 1881]; Spaventa, Filasofia di V. G.
[2 Bd, Neapel 1864]).
E. E.
Giocondo [dзo’kondo], Fra Giovanni,
Franciskanermunk, humanistisk Oldforsker og
Arkitekt, f. c. 1433 i Verona, d. i Rom 1. Juli
1515. G. var en af den Tids grundigste
Kendere af klassiske Sprog og den klassiske
Oldtidskundskab og underviste Giulio Cesare
Scaliger, Veronas Fyrstesøn, i disse Videnskaber.
Senere, 1484—89, samlede han i Rom og andre
ital. Byer over 2000 gl. Indskrifter, som han
dedicerede til Lorenzo de’ Medici; samtidig
skrev han Annotationer til antikke Forf. og
besørgede den første trykte Udg. af Vitruv
(Venezia 1511). I sin Fødeby har han bygget
Pal. del Consiglio (Raadhuset, 1476—93).
Senere kaldtes han af Karl VIII til Frankrig,
hvor han i Paris opdagede et ukendt
Manuskript af den yngre Plinius, som han
offentliggjorde, og hvor han sikkert har haft Bet. for
Udviklingen af Renaissancestilen. Han synes at
have arbejdet paa Slottene Amboise, Gaillon og
andetsteds, men hans fr. Værker er alle
forsvundne, deriblandt ogsaa Notre Dame-Broen
i Paris. I Venezia ledede han som Ingeniør
Brenta-Flodens Udløb i en anden Retning for
at forebygge Lagunernes Tildynding. Da
Rialto-Broen brændte 1513, gjorde G. paa Senatets
Befaling skønne Planer og Tegninger til en ny
Bro; men Arbejdet blev overdraget til en
anden Arkitekt, og G. drog derefter til Rom,
hvor han efter Bramante’s Død 1514 arbejdede
paa Peterskirken sammen med Sangallo. Han
døde dog allerede Aaret efter. En stor
Mængde af hans interessante, arkitektoniske Udkast,
der er genfundne af Geymüller, stadfæster hans
noget omstridte Bet. for Bygningskunsten.
C. A. J.
giocoso [dзo’koso] (ital.). mus.
Foredragsbetegnelse: spøgende, glad.
Gioja [’dзåja], Melchiorre, ital.
Nationaløkonom og Statistiker (1767—1829), var en
Aarrække Forstander for det statistiske
Bureau i Milano. Hans Hovedværker er Nuovo
prospetto delle scienze economiche (6 Bd,
1815—17) og Filosofia della statistica (2 Bd, 1826, 6.
Udg., 3 Bd, 1852).
Gioja del Colle [’dзåja-del-’kål.e], By i
Syditalien, Prov. Bari, ved Jernbanelinien
Bari—Taranto, har Handel med Korn, Olie og Vin, et
Gymnasium, et Teater og (1911) 22000 Indb.
C. A.
Gioja Tauro [’dзåja-’ta^uro], By i Syditalien.
Prov. Reggio di Calabria, ligger 2 km fra det
Tyrrhenske Havs Kyst. (1911) 7200 Indb. G. T.,
Oldtidens Metaurum, driver Fiskeri og Søfart.
H. P. S.
Giojosa [dзo’josa], G. Jonica, By i
Syditalien, Prov. Reggio di Calabria, ligger ved det
joniske Hav. (1911) 11900 Indb.
H. P. S.
Giolitti [dзo’lit.i], Giovanni, ital.
Statsmand, f. 27. Oktbr 1842, blev 1870 Afdelingschef
i Finansministeriet, 1876 Generaldirektør for de
direkte Skatter og 1882 Statsraad samt valgt
til Deputeretkamret. Marts 1889 blev han
Skatminister under Crispi og overtog Septbr n. A.
tillige Finansministeriet, men maatte 3
Maaneder senere afgaa efter en Strid med andre
Ministre og medvirkede derfor Januar 1891 til
Crispi’s Fald. Efter at have haft væsentlig Del i
Ministeriet Rudini’s Fjernelse blev han selv Maj
1892 Førsteminister. Han stræbte nu at indføre
Besparelser i Militærudgifterne og tilvejebringe
Ligevægt i Statshusholdningen ved ny Skatter;
vandt ogsaa en stor Sejr ved at udskrive ny
Valg til Deputeretkamret Novbr 1892, men
maatte et Aars Tid efter gaa af som Følge af
de store Skandaler, der fremkom om
Seddelbankerne og særlig om Banca Romana, hvis
Direktør, Tanlongo, han havde indstillet til
Senator, medens Senatet nægtede at optage ham.
Han holdtes derefter i en lang Aarrække borte
fra Styrelsen, indtil han Febr—Juni 1901 blev
Indenrigsminister under Zanardelli og Oktbr
s. A. dennes Efterfølger som Førsteminister.
Det lykkedes ham at faa det gode Forhold til
Frankrig genoprettet efter en halv Snes Aars
Forstyrrelse og at se Præsident Loubet’s Besøg
i Rom Apr. 1904. Derimod søgte han forgæves
at komme til bedre Forstaaelse med Pavehoffet
og havde gentagne Vanskeligheder at overvinde
med Arbejderstrejker og med Uroligheder paa
Sicilien. Marts 1905 maatte han derfor
fratræde, men blev Maj 1906 paany
Førsteminister og hævdede denne Stilling indtil Decbr
1909 ved sin parlamentariske Smidighed og sin
Dygtighed som Finansmand. Endelig var han
for fjerde Gang Førsteminister Marts
1911—Marts 1913 og gennemførte som saadan
Valgreformen 1911, hvorefter der blev næsten alm.
Valgret, og Tripoli’s Tilknytning til Italien 1912.
Under Verdenskrigen har G. derimod ingen
Rolle spillet, men er dog stadig Fører for en
lille Gruppe i Deputeretkamret.
E. E.
Giona, se Ghiona.
Giordani [dзor’dani], Pietro, ital. Forf.,
f. 1. Jan. 1774 i Piacenza, d. 14. Septbr 1848
i Parma. Han studerede først Retsvidenskab,
men p. Gr. a. Familieforhold traadte han snart
ind i Benediktinerordenen, hvilken han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
