Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giorgio, Martini Francesco di - Giorgione - Giornico - Giotti, Napoleone - Giottino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
di architett. Civ. e. Militare (udgivet 1841,
Turin).
A. Hk.
Giorgione [dзor’dзone] (egl. Giorgio
Barbarelli), venetiansk Maler, f. c. 1478 i
Castelfranco ved Venezia, d. i sidstnævnte By
1510. Man ved kun lidet sikkert om G.’s korte
Levned; ogsaa om hans Værker, selv de
berømteste, raader der Usikkerhed og Strid;
men selv om adskilligt af det, der længe er
gaaet som »ægte G.«, ikke kan bestaa for en
nøjere Kritik, hersker der saa temmelig Enighed
om, at hele Kredsen af G.’s Billeder, de
autentiske og Efterlignernes, peger tilbage mod
G.’s Geni som den nyskabende Faktor i
Kunstens Udvikling. Fra sin Fødeby kom han
tidlig ind i Bellini’s Værksted i Venezia, hvor
han arbejdede sammen med Tizian. De
tidligste Billeder, man kender af G., er de to
smaa »Salomon’s Dom« og »Moses’ Ildprøve«
(Uffizi i Firenze; af nogle dog betragtede som
tvivlsomme). Snart efter malede han hjemme i
sin By del skønne »Madonna di Castelfranco«
(med S. Francisco og S. Liberale), der endnu
findes i Caslelfrancos Kirke, et ægte
venetiansk Værk, men allerede G.’sk i den stille
bløde Stemning og i den ridderlig-verdslige
Forherligelse af kvindelig Skønhed; den fine
Landskabs-Komposition her og i de
foregaaenende Billeder indvarsler G.’s epokegørende
Ind-sats i Landskabsmaleriets Historie. Atter i
Venedig (c. 1505) udsmykker han Husfacader
med Olie- og Freskomalerier, saaledes paa
Fondaco dei Tedeschi (nu forsvundne);
Berøring med Lionardo’s og Fra Bartolommeo’s
Kunst har vel højnet hans Syn for den
menneskelige Form i dens fri Udfoldelse og
dekorative Linieføring, og trænet i glødende
venetiansk Kolorit, tiltrukket af norditaliensk Kunsts
Clairobscur staar han da udrustet til sit Kald;
varmblodet og sensuel lever han med i det
fornemme Venezias yppige Liv, men Døden
(der siges Pesten) afbryder brat hans Livsbane
(c. 33 Aar gl). I de Værker, der særlig
kendetegner G.’s Kunst, »sker« der intet; bukolisk
Stemning hviler over det arkadiske Sceneri;
Landskab og Figurer stemmes sammen i blød
Samklang, i sart, drømmende Følelse, og
Kvindelegemet udfolder sig i sin Nøgenhed
tvangfrit og naturselvfølgeligt som en Skønhedens
højeste Aabenbaring. Kendte Værker:
»Landskab med Uvejret« (G.’s Familie, Pal.
Giovanelli, Venezia), »Madonna med Barnet«
(Prado-Mus., Madrid), det berømte »Koncerten«
(Louvre; af nogle tilskrevet Seb. d. Piombo),
»Koncerten« (Pal. Pitti, Firenze; nu gerne
tilskrevet Tizian), det saakaldte »Æneas« — G.’s
Emner er ofte Gaader, der har givet Anledning
til sindrige Tydninger — i Wiens Hofmus.,
»Malteserridderen« (Uffizi; ogsaa tilskrevet
Tizian), »Venus« (Dresdens Gal., fuldført af
Tizian), »De tre Livsaldere« (Pitti; maaske af
M. da Feltre), samme Motiv i Farrer-Saml. i
London, Portræt af en ung Mand (Berlins
Kaiser-Friedr.-Mus.), Dameportræt (Gal.
Borghese, Rom) m. v. I Kbhvn’s Kunstmus. ses en
»Paris’ Dom«, Efterligning efter G. Bl. de
Kunstnere, der staar under G.’s Indflydelse, og
hvis Værker forveksles med hans, kan
foruden de alt nævnte Samtidige Tizian og S. d.
Piombo anføres Lotto, fra senere Tid
Paduaneren P. della Vecchia, der var en meget
dreven G.-Imitator. (Litt.: Conti, G.
[Milano 1894]; P. Johansen, »G.« [Kbhvn 1898];
v. Boehm, »G. u. Palma Vecchio« [1908;
»Künstler-Monograph.«]; Cook, G. [London
1904]; L. Justi, »G.« [2 Bd, Berlin 1908];
Lion. Venturi, G. [Milano 1913]; G.
Dreyfous, G. [1914]).
A. Hk.
Giornico [’dзorniko]. By i det schweiziske
Kanton Tessin, ligger 395 m o. H. paa begge
Sider af Ticino ikke langt fra
Skt-Gotthard-Banen. (1910) 832 Indb. S. f. G., paa Sletten
Sassi Grossi, overvandt i Kampen 28. Decbr
1478 600 Schweizere fuldstændig 10000
Majlændere under Grev Torello. Schweizernes
Fører Frischhans Teiling fra Luzern maatte
senere bestige Skafottet.
G. Ht.
Giotti [’dзåt.i], Napoleone, egl. Charles
Jouhaud, ital. Forf., af fr. Herkomst, f.
1823 i Milano, d. 1897. G. fik sin Opdragelse
i Firenze og levede siden der. I de
patriotiske og liberale Bestræbelser ved Slutn. af
1840’erne i Toscana havde G. en ikke ringe
Del, han stod G. B. Niccolini, den berømte
Tragediedigter, meget nær, o. m. a.
fremragende Florentinere var hans Venner; 1849 var han
Medlem af den toskanske konstituerende
Forsamling. Hans betydelige Forfattervirksomhed
er navnlig dram. og novellistisk. Som
Dramatiker har han med Held sluttet sig til
Niccolini’s Retning, og især Aroldo il Sassone og
Monaldesca (skrevet for Ristori 1855) henrev
det ital. Publikum; fremhæves kan for øvrigt
Gil Ugonotti og Brunehilde. Hans Romaner er
mest hist., f. Eks. I Ciompi, Fanfulla, Imperia,
Il Sacco di Roma. G har ogsaa givet sig af
med Litteraturhistorie og æstetiske Studier og
har skrevet Afh. om Schiller og om den
slaviske Digter Mickiewicz, hvis Conrad
Wallenrod han har bearbejdet paa Italiensk. Af hans
Digte har I cadaveri medicei særlig vundet
Berømmelse.
(E. G.). E. M-r.<
Giottino [dзo’t.ino], egl. Giotto di Maestro
Stefano, virkede vist fra Beg. af 1350’erne
til Slutn. af 1370’erne, var 1369 i Lucas-Gildet
i Firenze og arbejdede s. A. som en af de
ledende Malere i Vatikanet. G., der ogsaa gaar
under Navnet »Mesteren for
Sylvester-Freskerne« (efter Scenerne fra Sylvester’s og den
hellige Konstantin’s Legende i Cap Bardi i
Firenzes Sta. Croce), skal bl. a. have udført
Nikolaus-Freskerne, »Marias Kroning« m. v. i
Assissis Underkirke, »Madonna« i Sta. Chiara
i Assissi, »Kristi Fødsel« (Cap. Strozzi, Sta.
Maria Novella, Firenze), »Korsfæstelsen« (smst.).
G. hører til Gruppen — vanskelig at rede ud
fra hinanden — af Giotto-Efterfølgere. Efter
Sirén’s nyeste Undersøgelser (1917) skulde G.
maaske kunne identificeres med Stefano
Fiorentino. I Bergens Bymus. en »Madonna« af
G. Han gaar i sin store Mesters Spor, men er
ogsaa sienesisk paavirket, stille og dæmpet i
sit Udtryk, med fin Følelse for Rumvirkning
(Sylvesterbillederne). (Litt.: O. Sirén, »G.«
[Leipzig 1908]).
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
