Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mørk Haardusk; de er særlige Knogledannelser,
hos de unge Dyr adskilte ved Søm fra Kraniet,
og vokser først med Alderen fast til de
tilsvarende fremstaaende Partier af Panden; de
findes allerede hos den nyfødte Unge; ogsaa i
Nakken kan yderligere sidde et Par lignende
mindre Horn, saaledes at ialt 5 Horn kan være
til Stede. Disse mærkelige Dannelser, der
aldrig fældes, maa vel nærmest opfattes som
Beskyttelsesmidler for Hovedet, naar Dyret
arbejder med dette imellem Træernes Grene; som
Stødvaaben til at stange med synes de i alt
Fald aldrig at bruges. Halsen er ganske
overordentlig lang, gerne c. 2,5 m; den er tynd og
trind i sin øvre, sværere og mere sammentrykt
i sin nedre Del; dens Skelet bestaar dog kun
af 7 Hvirvler, der derfor er meget lange og
ikke tillader Halsen at bevæge sig synderlig
smidigt; paa lidt magre Dyr ses let, særlig
naar Dyret bøjer Halsen, ejendommelige Knæk
paa Halsen, svarende til de enkelte Hvirvler.
Ned ad hele Nakke- og Halskammen en smal,
ret korthaaret opret Manke. Forkroppen, der
er svær, men ret smal, er meget højere end
Bagkroppen, saaledes at Ryggen skraaner
stærkt ned mod Krydset; Halen ret lang,
okseagtig og ender i en Kvast af lange, sorte, grove
Haar. Skulderbladene ligger ejendommeligt
fremadrettede med deres nedre Del, saaledes
at Skulderleddene danner meget fremstaaende
Partier paa hver Side af Bringen. Bugen trind
og rund, men en Del opkneben i Lysken.
Benene, særlig Forbenene, umaadelig høje, men
kraftige med meget svære og stærke Knogler;
særlig Mellemhaandens og Mellemfodens
Knogler er stærkt forlængede; Knæleddene stærkt
fortykkede, Koderne tykke, de sorte Storklove
brede og svære: Bitæer og Klovkirtler mangler
ganske. Skindet med kort og fast tilliggende
Haarklædning. Grundfarven gullighvid, Hals,
Krop og Overbenenes Ydersider tegnede med
ejendommelige tætsiddende, kantede,
mørkebrune ell. rødbrune Pletter, der paa Hals og
Overkrop ofte kun skilles fra hinanden ved
skarpe, smalle hvidgule Striber, dannende en
netformet Tegning. Bugen, Benenes Inderside
og Fødderne rent hvidgule uden Pletter. Den
ejendommelige plettede Tegning, der kan minde
lidt om Panterens (Felis pardus), har givet
Anledning til Navnet Camelo-pardalis; Navnet
Giraffa er den sydeuropæiske Form for det i
15. Aarh. brugte arabiske Nav Seraffa.
Fortænder og Hjørnetænder mangler i
Overmunden; Galleblære mangler som Regel; Tarmen
meget lang, gerne 40—45 m; Kønsorganerne
nærmest som Oksernes, Placenta med
Kotyledoner; 4 Patter. G. naar en kolossal Størrelse,
gl. Hanner bliver indtil 6 m høje; Hunnerne
gerne lidt mindre; Kroplængden c. 2,2 m,
Skulderhøjden c. 3 m. Halen med Kvast lidt over 1
m. G. hører hjemme i de store afrikanske
Stepper ell. Savanner, hvor Løvet af de mange
mere spredte ell. enkeltstaaende Træer, særlig
visse Slags Akacier, udgør dens
Hovedføde; staaende i en Gruppe
tyndkronede Træer undgaar den let
Opmærksomheden, idet dens netformede
Tegning paa ejendommelig Maade
siges at falde sammen med
Skyggerne fra Træernes tynde Grene. Naar
G. undtagelsesvis vil forsøge at
græsse, ell. naar den skal drikke, spreder
den Forbenene meget stærkt fra
hinanden og formaar da, omend med
Møje, at naa Jorden med Hovedet,
hvilket ellers, trods dens lange Hals,
er umuligt; naar G. kan faa
nogenlunde saftig Føde, angives den
forøvrigt længe at kunne undvære Vand.
G. lever i smaa eller større Selskaber,
ofte i Flokke paa henved 10 Stkr; man
angiver dog at have set langt større
Flokke, endog paa c. 100 Stkr i Egnene S. f.
Abyssinien; i Kalahari-Ørkenen angives den saa
sent som i 1890 at være optraadt i Flokke paa
indtil 70 Stkr. De strejfer vidt om i Savannerne,
altid yderlig sky og aarvaagne; ved deres
Højde er de i Stand til at holde godt Udkig, og
de vejrer let Fare, hvorefter de straks tager
Flugten, idet de i Pasgang traver af Sted med
stor Hurtighed; skarpt forfulgte slaar de over
i en tung Galop, hvorunder den lange Hals
svinges frem og tilbage. Hunnen gaar drægtig
i 14 Maaneder og føder som Regel 1 Unge ad
Gangen; denne er c. 2 m høj, med forholdsvis
kort Hals; den formaar snart at følge
Moderen, der forsvarer den mod Rovdyr ved kraftige
Spark med de mægtige Ben; paa samme Maade
angives Hannerne at kæmpe om Hunnerne. G.’s
opr. Udbredelse i historisk Tid strakte sig fra
Saharas Sydrand til Oranje-Floden. I
Congo-Bækkenet samt Øvre- og Nedre-Guinea synes
den at mangle. S. f. Congo naaede den i
1850-erne ud til det atlantiske Hav i tysk
Sydvestafrika, hvor den f. Eks. forekom ved
Hvalfiskebugten; nu er den forlængst udryddet her, og
først henimod N’gami-Søen forekommer den
atter. I Egnene N. f. Oranje-Floden er den
udryddet af Boerne og eng. Sportsmænd; først i
det øde Land mellem Sjosjong og N’gami-Søen
er den nogenlunde talrig. Paa Østkysten falder
dens Sydgrænse i Egnene N. f. Delagoa-Bugten;
dens Nordvestgrænse er Egnene ved Tsad-Søen.
Med en saa vid Udbredelse er det ikke
mærkeligt, at G. optræder i mange geografiske Racer;
nyere Systematikere deler den endog i 2 Arter,
G. reticulata og camelopardalis, der hver falder
 |
| Fig. 2. Sivatherium. Han med Hun og Unge. (Restaureret.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
