Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giraud, Pierre François Eugéne og Sébastien Charles og Victor - gire - Girgeh - Girgenti - Girgenti, Gaetan, Greve af - Giro - Giro (Vægt) - Girobank - Girodet, Anne Louis de Roucy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Elev af Hersent, École des beaux-arts og af
Richomme i Kobberstikket, vandt 1826 den
store Romerpris for et Stik, men uddannede sig
nu særlig som Maler; 1844 rejste han med
Alex. Dumas den Ældre til Spanien, 1847 til
Orienten og Amerika. Disse Rejser gav
Anledning til hans bedste Arbejder: Genrebilleder
m. v. fra Spanien og Nordafrika. Kendte
Værker: »Dauphin Karl’s Redning 1356« (1836),
»Dans i en Posada i Granada« (1853), »Nilens
Oversvømmelse«, »Konstantinopels Ildebrand«
(udstillet 1855), »Fandangoen« (Luxembourg
Mus.) og La devisa (»den saarede Matador«,
1869, Fontainebleau-Slottet) etc., Portrætter af
Jules Janin, Prinsesse Mathilde o. a.; envidere
talrige Kobberstik, bl. a. efter Rubens. G. var
en dygtig Karikaturtegner.
2) Sébastien Charles, fr. Interiør- og
Genremaler, f. i Paris 1819, d. smst. 1892, var
Broder til P. F. E. G. og Elev af denne og
École des beaux-arts; han berejste 1843—47 de
vestindiske Øer og ledsagede Prins Napoleon
under dennes Rejse i Nordeuropa. G. malede
Interiører og Genrer: »Prinsesse Mathildes
Spisesal« (1855) etc.
3) P. F. E. G.’s Søn Victor (1835—71),
malede antikke Emner med østerlandske
Motiver; hans »Slavehandler« kom til
Luxembourg-Mus.
A. Hk.
gire (Søv.), at skære (dreje) ud fra Kursen.
Et Skib siges at tage ell. slaa en Gir, naar det
p. Gr. a. slet Styring ell. agterlig Sø og Vind
ufrivilligt skærer ud fra Kursen. Populært
bruges Udtrykket at have en Gir paa om en
beruset Mand, der ikke kan gaa lige henad
Gaden.
H. E.
Girgeh (Djerdjeh), ægyptisk By paa
Nilens vestlige Bred, 543 km S. f. Kairo og 378
km N. f. Assuan; 15000 Indb., deriblandt mange
Kopter, bl. a. flere rige koptiske Familier, som
besidder store Grundejendomme i Omegnen.
G. har flere Moskeer, hvis Minareter bidrager
meget til, at G. tager sig malerisk ud fra
Nilen. I og ved G. findes ogsaa kristne Klostre.
Medens Husene i de fleste ægyptiske Byer er
opførte af soltørrede Nilsten, er flere Huse i
G. opførte af brændte Sten, hvis Yderflader ofte
er overtrukne med Glasur. I G. endte indtil
1897 Jernbanen fra Kairo til Øvreægypten, men
den er senere bleven fuldført lige til Katarakten.
Lige over for og ved G. er der fundet
hieroglyfiske Indskrifter, endog fra det »gamle Rige«’s Tid,
som lader formode, at G. er Oldtidens This,
det hieroglyfiske Teni, Hovedsædet for
Dyrkelsen af Anhor, Grækernes Onuris. G. er saaledes
Hjem for Ægyptens første Farao, Menes. De
Kristne kaldte Byen G. efter Girgis, den hellige
Georg, der tidlig blev en af Ægyptens mest
ansete Helgener, og som særlig dyrkedes her. Der
omtales i G. et af Ægyptens rigeste
Munkesamlag ell. Broderskaber; det var helliget Georg. —
20 km SØ. f. G., ved Arabat-el-Matfûn, laa det
gl., berømte Abydos, opr. en mindre By i det
Distrikt, hvori This var Hovedstaden. — G. var
før Siut (Assiut) Hovedstad for hele
Øvreægypten, og endnu er en hel Provins — hvis
Areal anslaas til 15700 km2, hvoraf 1688 dyrket
Land, med en Befolkning af 522000 Indb. —
opkaldt efter G., uagtet Sohâg og ikke G. er
Hovedstaden. — Forskellig fra G. er Abu-G.,
der ligger 355 km nordligere, ogsaa paa Nilens
Vestside, men som er en langt mindre By end
Girgeh.
V. S.
Girgenti [dзir’dзænti], italiensk Provins paa
Sicilien, grænser mod N. til Prov. Palermo, mod
Ø. til Caltanisetta, mod S. til Middelhavet og
mod V. til Trapani. 3862 km2 med (1911) 413000
Indb. ell. c. 107 pr km2. Provinsen er opfyldt
af Bjerge, hvis højeste Top er Cammarata
(1576 m); den gennemstrømmes af flere smaa
Kystfloder, saasom Salso, Naro, Platani,
Caltabellotta, Canitello og Belici.
Agerbrug beskæftiger Hovedmængden af
Befolkningen; der dyrkes især Hvede, Byg,
Bønner, Mandler, Sydfrugter, Olie, Vin, Sumak (et
Garvestof) og Johannesbrød; af mineralske
Frembringelser mærkes Svovl, Stensalt og
smukt Marmor. Den industrielle Virksomhed
gaar ud paa Fabrikation af Læder, Lerarbejder
og udskaarne Stenarbejder. Handelen omfatter
navnlig Korn, Olie, Sydfrugter, Svovl, Sumak
samt Fisk, idet der fra næsten alle Provinsens
Kystbyer drives et ikke ubetydeligt Fiskeri.
Provinsen deles i 3 Kredse: Bivona (78000
Indb.), G. (265000) og Sciacca (70000).
Hovedstaden G. ligger 134 km SSØ. f.
Palermo paa en Højde, c. 5 km fra Havet
mellem Floderne Drago og San Biago; (1911) 26000
Indb. Den har et middelalderligt Præg, er
omgiven af gl. Mure og Taarne og har en smuk
Domkirke fra 13. Aarh. Den er Sædet for en
Biskop og for Provinsens forsk. Myndigheder.
Som Handelsplads har den stor Bet., idet den
har ikke mindre end 1/6 af hele Siciliens
Udførsel. Udførselsgenstandene er særlig Svovl,
Olivenolie, Korn og Mandler. Byens Havneplads
er Porto Empedocle, 5 km mod SV.
G. ligger paa det samme St. som det gl.
Agrigentum’s Akropolis; af denne oldgræske By
findes storslaaede Ruiner (Templer for Hera,
Concordia, Herakles, den olympiske Zeus o. s.
v.) mod S. lige til Havet.
C. A.
Girgenti [dзir’dзænti], Gaetan, Greve af,
neapolitansk Prins, f. 12. Jan. 1846, Halvbroder
til Kong Frants II, ægtede Maj 1868 Dronning
Isabella af Spaniens ældste Datter Isabella (f.
1851). Han søgte i Septbr s. A. forgæves at
bekæmpe Opstanden mod Dronningen og dræbte
sig selv i Livslede ved et Pistolskud 27. Novbr
1871.
E. E.
Giro [ital. ’dзiro, Kredsløb], en Veksels ell.
Anvisnings Overdragelse ved Endossement.
Giro (Agito), birmansk Vægt = 1/4 Paitha
(Pehtha) = 0,4130 kg.
H. J. N.
Girobank [ital. ’dзiro-], se Bank, S. 619.
Girodet [зirå’dæ], Anne Louis de Roucy,
kaldet Girodet-Trioson (efter Adoptering
ved Lægen Trioson), fr. Historiemaler, f. 5.
Jan. 1767 i Montargis (Loiret), d. 9. Decbr
1824 i Paris. G. var Elev af David og fik 1789
Rom-Prisen. Hos G. brydes den akademiske
David’ske Retning med den gryende
Romantik. Dette træder vel allerede frem i hans
tidligere i Italien udførte Arbejder: »Endymion«
med dets Lysvirkning (1792 Louvre) og
»Hippokrates, der afslaar Perserkongens Gave«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
