Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Girondinere - Girouds Gasregulator - Girtin, Thomas - Girvan - Giry, Arthur - Gis - Gisbert, Antonio - Gisborne - Giséh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold, rejste det revolutionære Paris Oprør,
tvang 31. Maj Konventet til at opgive Udvalget,
og 2. Juni til at sætte 22 G. under Anklage.
En Del G. lod sig arrestere, andre flygtede og
søgte at rejse Dept. til Modstand. En kort Tid
syntes de at skulle have Held med sig: men
deres Mangel paa Plan og Fasthed viste sig
ogsaa her, og de fik kun Tilhængere i
By-Overklassen. Caen, Brest, Nantes, Bordeaux og
Marseille opgav snart Kampen, og Lyon og
Toulon, der holdt længere ud, udnyttedes af de
Kongeligsindede. Barbaroux og Guadet blev
fangne og henrettede; Buzot, Pétion og
Roland tog sig selv af Dage. De Fængslede i Paris
anklagedes for Revolutionstribunalet og blev
efter en skandaløs Proces dømte som
Forrædere; de mødte Døden med stor Værdighed.
31. Oktbr 1793 guillotineredes 21 Deputerede,
hvoriblandt Brissot, Vergniaud og Gensonné,
senere fulgte Mme. Roland og Condorcet.
Efter Terrorismens Ophør 1794 hævedes
Anklagen mod de G., det var lykkedes at
undkomme. Maj 1795 genoptoges Isnard, Louvet o. fl.
i Konventet. 3. Oktbr 1795 afholdtes en stor
Sørgefest til Ære for de Henrettede.
Det Slægtled, der fulgte umiddelbart oven
paa Revolutionen, var ikke G. god.
Royalisterne mindedes dem som Kongedømmets
Angribere, Republikanerne som antirevolutionære.
Senere blev man tilbøjelig til at hæve dem
højt som Revolutionens Idealister, der havde
elsket Frihedens Goder, men hadet dens
Udskejelser; saaledes fremtræder de i Lamiartine’s
Histoire des Girondins (8 Bd, Paris 1847), der
i øvrigt er uden saglig Værdi, hos Thiers,
Michelet o. fl. De moderne
Revolutionshistorikere er imidlertid enige om at understrege
deres Medansvar for Forvildelserne og den
Mangel paa Handlekraft og virkelig politisk og
social Forstaaelse, der gjorde dem langt
mindre skikkede end deres Modstandere fra
»Bjerget« til at føre Frankrig gennem ydre og indre
Rystelser. (Litt.: Mortimer-Ternaux,
Hist. de la Terr.; Wallon, Hist. du Trib.
Revol., Guadet, Les G. etc. [2 Bd, Paris
1861]; Vatel, Ch. Corday et les G. [2 Bd, Paris
1864—72]; Samme, Recherches hist. sur les
G. [2 Bd, Paris 1873]; Biré, La légende des
G. [Paris 1881]; Perroud, La proscription
des G. [Toulouse 1917]).
P. L. M.
Girouds Gasregulator [зi’rus-], se
Kulgas, Afsnit K.
Girtin [’gə.tin], Thomas, eng.
Akvarelmaler, f. 1775 i London, d. 9. Novbr 1802 smst.
G., der var Elev af Dayes og ved Studierejser
havde naaet et grundigt Kendskab til sit Lands
Natur, er en af Banebryderne for det eng.
Akvarelmaleri; han fik ikke ringe Indflydelse
paa sin Omgangsiælle Turner, hvem man
tillægger de betegnende Ord: havde G. levet, var
jeg død af Sult. Han malede særlig Ruiner af
ærværdige hist. mærkelige Bygninger; af hans
Arbejder, i stort Antal udstillede fra 1794
(adskillige i Hertugen af Devonshire’s Saml.,
mange Tegninger i Brit. Mus.), er »Rivaux
Abbey« (1798, South Kensington Mus.) og
Prospekterne fra Paris og Durham de mest
ansete.
A. Hk.
Girvan [’gə.vən]. Havnestad og Søbad i det
sydvestlige Skotland, Grevskab Ayr, 30 km SV.
f. Ayr, ved G.’s Udløb i Firth of Clyde, har
c. 4000 Indb. Den tidligere Tekstilindustri er
nu næsten ophørt, men Sildefiskeriet er
betydeligt og Havnen udvidet. Desuden er G. et
yndet Badested. Fra G. sker Overfarten til
Klippeøen Ailsa Craig
G. Ht.
Giry ferri], Arthur, fr. Historiker, f. 29.
Febr 1848, d. 13. Novbr 1899, siden 1885 Prof.
ved École des chartes i Paris. G. var en
udmærket Kender af Middelalderens Historie,
saaledes som det allerede viste sig i Histoire
de la ville de Saint-Omer et de ses Institutions
(1877), og har udg. ell. ledet Udgivelsen af fl.
store Aktstykkesamlinger. Hans Hovedværk er
dog Manuel de diplomatique (1893).
Kr. E.
Gis, i det musikalske Alfabet det ved et ♯ en
halv Tone forhøjede G.
S. L.
Gisbert [kis’wært?], Antonio, moderne sp.
Maler, f. i Alcoy (Valencia), Elev af S.
Fernando-Akad. i Madrid, Rom-Pensionær for
»Lazarus’ Opvækkelse«, har malet
Historiemalerier som »Don Carlos’ Død« (1885),
»Communéros« (købt af det Offentlige),
»Puritanernes Landing ved Amerikas Nordkyst« etc.;
endvidere Genrebilleder og Portrætter. En Tid
var G. Direktør for Prado-Mus. i Madrid
A. Hk.
Gisborne [’gizbən], By paa Ny Zeelands
Nordø, et Hovedcentrum for Udførslen af
frossent Kød. (1911) 8196 Indb.
M. V.
Giséh (Ghiseh, Gizeh), ægypt. By ell.
snarere stor Landsby, med 18000 Indb., paa
Nilens vestlige Bred lige over for
Gammel-Kairo. Siden 1871, da den første store Bro
over Nilen ved Kairo fuldendtes, til hvilken
der senere er kommet en anden sydligere over
Sydspidsen af Øen Roda, er G. forbundet med
Hovedstaden ved en 5 km lang Kørevej,
medens man tidligere maatte lade sig sætte over
Nilen paa en Færge fra Gammel-Kairo. Siden
Fuldendelsen af den store Jernbanebro over
Nilen 1893 er G. ogsaa forbundet med Kairo
ved Jernbane. Paa Vejen til G. kommer man
forbi Mudiriet i G., hvor Prov.’s højeste
Embedsmand Mudir’en residerer, forbi Prinserne
Hasan’s og Husein’s Villaer og den store zool.
Have, hvor man ogsaa finder bot. Samlinger.
Her laa der før en Kediven tilhørende Park
med et Slot, som skal have kostet 120 Mill.
frc., men som aldrig toges i Brug af Kediven,
hvorimod den ægypt. Stats Samlinger af
Mindesmærker og Genstande fra Oldtiden 1889
overførtes hertil fra Bulak; men da Slottet
var yderligt slet bygget, brandfarligt og
uhensigtsmæssigt til Mus., opførtes et helt nyt Mus.
i Kairo, nær den store Nilbro, til hvilket alle
Samlingerne 1902 overførtes. G. besøges aarlig
af Tusinder af Rejsende, hvis Maal er de store
Pyramider, der ligger 8 km V. f. G., ved
Ørkenens Rand. Dertil benytter de allerfleste den
elektriske Sporvej, der følger Landevejen fra
Kairo. Disse Pyramider, hvoraf de 3 største
allerede besøgtes og er beskrevne af Herodot,
der kalder de i dem bisatte Faraoner Cheops,
Chefren og Mykerinos, benævnes nemlig altid
»Pyramiderne ved G.«, fordi man berører G.
paa Vejen til dem, hvorimod de aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
