Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gissurr hvíti Teitsson - Gissur Isleifsson - Gissurr Þorvaldsson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremtrædende Rolle. Mest bekendt er G. p. Gr.
a. sit Arbejde for Kristendommens Indførelse
og Udbredelse paa Island. Tillige med sin
Svigersøn, Hjalte Skeggjason, fik han
denne paa Altinget 1000 anerkendt ved Lov som
den offentlige Religion. Til Kristendommens
Fremme lod han ogsaa sin haabefulde Søn
Isleifr, den første islandske Biskop, studere i
Klosterskolen i Herford, Westfalen. (Litt.: B.
Th. Melsted, »Íslendinga saga« II).
B. Th. M.
Gissur Isleifsson [’gisur-’islæ^ifson], islandsk
Biskop, Sønnesøn af Gissur hvíti, f. 1042, d. 28.
Maj 1118. G. Í. er en af Islands mest betydelige
Mænd. I sin Ungdom studerede han som hans
Fader, Biskop Ísleifr, i Herford, hvorpaa han
vendte hjem og bosatte sig paa Island. Efter en
Rk. Aar tog han igen paa en længere
Udenlandsrejse og var paa Hjemvejen fra Rom, da
hans Fader døde. Den flg. Sommer kom han
til Island (1081). Den nyvalgte Biskop nægtede
da at modtage Bispevalget, og G. I. blev opfordret
til at modtage Valget. Den flg. Sommer tog
han til Rom og blev viet som Biskop i
Magdeburg 4. Septbr s. A. Efter at have overvintret
i Danmark, vendte G. I. den flg. Sommer (1083)
tilbage til Island. Paa Grund af sin sjældne
Personlighed og udmærkede Egenskaber fik G.
Í. snart enestaaende Indflydelse paa Island;
han gennemførte ogsaa flere Reformer af stor
og varig Bet. Paa sin Fædrenegaard
Skálholt byggede han en Domkirke og lagde
Gaarden til den og fik ved en Lov bestemt, at
denne for bestandig skulde være Landets
Bispesæde. Omtr. 1096 fik han ogsaa ved en
Lov Tienden indført paa Island; alt Gods baade
i Land og Løsøre blev i den Anledning
vurderet under Ed. Ligeledes lod han da alle
Bønder, der var pligtige til at betale
Tingsrejselønsafgift, tælle. Endelig afstod han i Følge
Nordlændingernes Ønske mere end en
Fjerdedel af sit Bispedømme, Nordlændingefjerdingen,
for at der kunde oprettes en Bispestol (1105).
(Kilder: »Íslendingabók«, »Kristni saga«,
»Hungrvaka«. Jfr. K. Maurer, »Island«
[München 1874]; B. Th. Melsted, »Íslendinga
saga« III).
B. Th. M.
Gissurr Þorvaldsson [’gisur-’þorvaldson],
isl. Jarl, af Haukadals-Ætten, Sønnesøn af G.
Hallson, f. paa Hruni i Arnessyssel Vinteren
1208—09, d. 12. Jan. 1268. 12 Aar gammel førte
han en vigtig Sag paa Altinget 1221, et
Vidnesbyrd om hans tidlige aandelige Udvikling. 1224
giftede han sig med Ingibjörg, Snorri
Sturluson’s Datter; dette Ægteskab blev stiftet af
Ægteparrets Fædre og blev ikke lykkeligt; 8
ell. 9 Aar senere blev det hævet. Da G. Þ.’s
Fader Þorvaldr Gissurarson havde
oprettet Viðeyjar-Kloster og var blevet
Kannik der, synes G. P. at have overtaget hans
Godedømmer i Arnessyssel 1226. 1229—31
opholdt G. Þ. sig i Norge og stiftede Bekendtskab
med Kong Haakon Haakonsson, hvis Slægtning
han var, og hvis Skutelsvend han blev. Efter
sin Hjemkomst indtog G. Þ. en forsigtig
tilbagetrukken Stilling. Sturlunga-Slægten var
den Gang den mægtigste Æt i Landet; efter
1235 optraadte Sturla Sighvatsson med
stor Voldsomhed dels imod nogle af sine egne
Slægtninge, dels imod andre Høvdinger. I
Foraaret 1238 tog han paa en listelig Maade G. Þ.
til Fange og tvang ham til at sværge sig
Troskab. G. Þ. holdt ikke sin Ed; sammen med
Kolbeinn Arnórsson kæmpede han mod
Sturla Sighvatsson 21. Aug. s. A. paa
Ørlygsstaðir og fældede ham tillige med hans
Fader og 3 af hans Brødre. Ved dette Slag vandt
G. Þ. og Kolbeinn Overmagten, men herved var
ogsaa Kong Haakon’s Plan, at Sturla skulde
bringe Island under hans Herredømme,
strandet. Snorri Sturluson var den Gang i Norge,
og da han det flg. Aar trods Kongens Forbud
rejste til Island, var det klart, at han ikke vilde
medvirke til at bringe Island under Kongen.
Denne henvendte sig da til G. Þ. og bad ham
enten tvinge Snorri Sturluson til at rejse til
Norge ell. dræbe ham. Dette sidste
Skændselsbud udførte G. Þ. i Septbr 1241. Ingen kunde
nu maale sig med G. Þ. og Kolbeinn. Aarene
1242—44 tilbragte G. Þ. i Norge, vistnok for at
forhandle med Kongen i Anledning af Snorri’s
Drab. Da G. Þ. for tredje Gang tog til Norge
(1246), var det, for at Kong Haakon skulde
dømme imellem ham og Þórðr kakali
Sighvatsson. Situationen var nu helt
forandret, og Þórðr havde indtaget sin Faders
mægtige Stilling. G. Þ. maatte tilbringe 6
lange Aar i Norge; 1252 vendte han først
hjem, og foruden sine Godedømmer paa
Sydlandet fik han Myndigheden over største
Delen af Nordlandet. Han nedsatte sig paa
Gaarden Flugumýri, men her blev han Natten til
22. Oktbr 1253 overfaldet med Ildebrand af
Sturla Sighvatsson’s Svigersøn, Eyjólfr
Þorsteinsson. Ved et Tilfælde fik G. Þ.
reddet sit Liv. Han tog Hævn over
Mordbrænderne, men allerede 1254 blev han indstævnet
af Kong Haakon, fordi han ikke arbejdede for
Kongens Indflydelse paa Island, og
Nordmanden Biskop Heinrek Kársson tvang ham
til at rejse. I 4 Aar blev G. Þ. holdt tilbage i
Norge. Efter at Situationen endnu en Gang var
helt forandret i Island, henvendte Kong Haakon
sig paa ny til G. Þ. i den Hensigt, at han
skulde bringe Island under Kongens
Herredømme. For at gøre ham sig endnu mere
forbunden og afhængig, og for at han endnu mindre
skulde kunne dække over sine egne
Forpligtelser og Løfter mod Kongen, udnævnte
denne ham til Jarl og beskikkede ham over
Sydlandet, Nordlandet og Borgarfjorden. Kongen
viste ham ogsaa ydre Tegn paa hans høje
Værdighed. Derimod lovede G. Þ. at stifte Fred
paa Island og faa Bønderne til at betale
Kongen Skat. Efter at G. Þ. 1258 var vendt hjem,
optraadte han med fyrstelig Pragt og søgte at
befæste sin egen Magt, derimod fremmede han
ikke Kongens Sag. Til sidst lykkedes det dog
Kongen gennem sin Udsending, Nordmanden
Hallvarðr gullskor at faa Jarlen ved en kraftig
Optræden til at arbejde for Islands
Underkastelse (1262—64). I sit sidste Leveaar agtede
G. Þ. at indtræde i det af hans Fader
oprettede Kloster, men han døde forinden. G. Þ.
var en klog og beregnende Mand, en betydelig
Personlighed. Skønt han var mindre voldsom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
