Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjern (Herred) - Gjern (Sogne- og Stationsby) - Gjern Aa - Gjerpen - Gjerrild - Gjerrild Bugt - Gjerstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(Skanderborg Amtsraadskreds), omgives mod Ø. af
Sabro og Framlev Herreder, mod S. af
Hjelmslev, Tyrsting og Vrads Herreder, fra hvilke det
for største Delen skilles ved Himmelbjergsøerne
og Gudenaa, medens det mod V. og N. grænser
til Viborg Amt (Hovlbjerg, Lysgaard og Hids
Herreder). Ogsaa Vestgrænsen dannes af
Gudenaa. Herredets største Udstrækning fra N.
til S. er c. 23 km, fra V. til Ø. er den c. 21 km.
Det er c. 308 km2 (30829 ha) og havde 1. Febr
(1916) med Købstaden Silkeborg 22761 Indb.,
uden den 13581 (1801: 4708, 1860: 9596, 1880:
12166, 1901: 12542), ɔ: c. 44 paa 1 km2 (med
Silkeborg c. 74) og hører saaledes til Jyllands
bedre befolkede Egne. Herredet hører til
Jyllands Højdeparti, og Overfladen er
gennemgaaende meget bakket og særlig højtliggende i
den østlige og mellemste Del, medens den
sænker sig noget mod N. og S. og især mod V.;
højeste Punkt er Sorring Loddenhøj, 147,5 m.
Jorderne er mod Ø. og især mod NØ.
overvejende lermuldede, i den vestlige Del er de
sandmuldede og sandede. Herredet er efter
jyske Forhold usædvanlig skovrigt, idet over
1/9 af Arealet er skovbevokset; fl. Aaløb, hvoraf
de største er Linaa og G. Aa, baner sig Vej
mellem Bakkerne mod V. til Gudenaa; en Del
af Himmelbjergsøerne berører som alt nævnt
Sydgrænsen. Frugtbarheden af Jorderne er
meget forsk., men som Helhed ikke stor, idet der
i Gennemsnit gaar 14—15 ha paa 1 Td.
Hartkorn. Af Arealet var (1912) c. 13350 ha besaaet,
9500 Eng, Græsgang og Brak, 3960 Skov og
Plantage, og 1300 var ubenyttede. Der var (1918)
4035 Heste, 17373 Stkr Hornkvæg, 4078 Svin
og 3129 Faar (1914 henh. 4316, 21136, 20420 og
3347). Herredet er delt i 16 Sogne foruden
Købstaden Silkeborg; det samlede Hartkorn var
(1905) 2080 Tdr, og Antallet af Gaarde og Huse
var (1916) 2679. I gejstlig Henseende danner
Herredet eet Provsti med Hjelmslev Herred,
i verdslig Henseende hører det under Silkeborg
Birks, Frijsenborg-Faurskov Birks og
Hjelmslev-G.-Herreders Jurisdiktioner — G. Herred, i
Valdemar II’s Jordebog kaldet
Giærnæhæreth, hørte i Middelalderen til
Aabosyssel, senere til Skanderborg Len, og fra 1660
dels til Silkeborg, dels til Skanderborg Amt,
men blev fra 1793 samlet under Skanderborg
Amt og kom senere til Aarhus Amt, indtil dette
atter deltes 1824, og Herredet igen hørte til
Skanderborg Amt indtil 1867, da det forenedes
med Aarhus Amt.
H. W.
Gjern, voksende Sogne- og
Stationsby i det østlige Jylland, G. Herred, Aarhus
Amt, c. 13 km NØ. f. Silkeborg, havde 1. Febr
(1916) 80 Gaarde og Huse og 388 Indb., Kirke,
Præstegaard, Skoler, Spare- og Laanekasse for
G.-Skanderup Kommune (oprettet 1873),
Andelsmejeri, Gæstgiveri m. m. samt Station paa
Langaa—Silkeborg-Banen.
H. W.
Gjern Aa, se Gudenaa.
Gjerpen [’jærpən-], Herred, Bamle Fogderi,
Telemark Fylke, (1910) 8089 Indb., bestaar af en
fra S. mod N. fra Skienselven opgaaende
Dalstrækning, hvis gennemsnitlige Bredde er omtr.
10 km. Dalen dannes af fl. til Dels jævnsides
løbende Elve, af hvilke de vigtigste forenede
under Navn af Falkumelven falder ud ved
Skiens By. Sine Hovedgrene har denne i
Moelven og Bøelven; den første har sine Kilder,
Bestulelven og Eiangselven, oppe i Herredets
nordvestlige Hjørne. Hoveddalen er paa begge
Sider begrænset af skovbevoksede Fjeldpartier,
som fylder den nordøstlige Del, højeste Punkt
Vealøs 508 m, og den ved Dalen isolerede
Skreihella 547 m, den nordre Del, Solemsfjeld,
774 m, og Svinhørgen 725 m nordligst paa
Grænsen, samt den nordvestlige Del af
Herredet, Svanstulfjeld 753 m. Gjerpendalen og
navnlig den sydlige Del er kendt for sin
frugtbare Jordbund, den er ogsaa den bedst dyrkede
og bebyggede Del af Fogderiet, den øvre Del
N. f. Kirken benævnes Ophaugen, S. f.
Udhaugen. Af de større Gaarde kan mærkes
Bratsberg lige ved Skien, nu udstykket i en Mængde
Parceller, Fossum (Jernværk), Lille G., tidligere
Lagmandsgaard, Mæla m. fl.; nede ved
Skiensfjorden ligger Borgestad, hvortil før hørte
Udskibningsret. Mange af Smaadalene i
Skovstrøgene er ganske godt bebyggede, tættest
Strøget omkr. Luksefjelds Kapel. Byen Skiens
Nærhed har givet Anledning til en hel Del
bymæssig Bebyggelse paa Herredets Grund,
saaledes langs Falkumelven: Gulset, Falkum,
Mælajordet og Fossum, og langs Skienselven
nedover mod Porsgrund: Bøle, New York, Braaten,
Borgestadholmen og Borgeskogen. I G. Herred
drives adskillig Fabrikdrift: Kalkbrænderi,
Teglværk, Rebslageri, Cellulosefabrik, 2
Træsliberier, 1 Dampsav; desuden er der fl.
Granit-, Skifer- og Kalkbrud. Den smalsporede
Skiensbane gaar gennem G. Herred fra
Porsgrund til Skien paa Elvens venstre Bred, den
har ingen Station inden for G. Herred, men
Stoppesteder paa Osebakke, Borgestad og Bøle.
Mindre gode og bakkede, gl. Vejanlæg fører op
igennem Dalen og danner Tværforbindelser med
de mange jævnløbende Smaadale. Herredet
danner et Præstegæld, hvortil hører Luksefjeld ell.
Bø Kapel. Herredets Areal er 380,9 km2, hvoraf
16,2 km2 Ferskvand. Antagen Formue (1910)
9808200 Kr, Indtægt 1615117 Kr. (Litt.: I. L.
Qvisling, »G. Præstegæld og Præsters
Historie«).
(J. F. W. H.). M. H.
Gjerrild (1342: Gærwyld), voksende
Sogne- og Stationsby i det østlige Jylland,
Djursland, Nørre Herred, Randers Amt, c. 9
km NNV. f. Grenaa nær ved Kattegat (G. Bugt,
s. d.), havde 1. Febr (1916) 65 Gaarde og Huse
og 316 Indb. Byen har Kirke, Præstegaard,
Skole, Andelsmejeri, Kro, Købmandshandel m.
m. samt Station paa
Grenaa—G.—Ryomgaard-Banen.
H. W.
Gjerrild Bugt, en svag Indbøjning paa
Nørrejyllands Østkyst, Nordøstkysten af
Djursland (Randers Amt, Nørre Herred), mellem
Stavnshoved og Fornæs. Den afgiver en ganske
god Ankergrund, men der staar dog ofte
Dønning, selv med Fralandsvind. Fl. St. falder
Kysten brat af, navnlig ved Gjerrild Klint,
der er c. 1 km lang og paa sit højeste Punkt
c. 25 m, og sydligere ved Sangstrup Klint.
Klinterne, som fra Søen viser sig ganske hvide,
bestaar af faste Lag af Kalk og Flint.
H. W.
Gjerstad [’jærsta.d-], Herred, Nedenæs
Fogderi, Aust-Agder Fylke, (1910) 2362 Indb., er
et i Fylkets nordøstl. Del omkr. det af G.- ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
