Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gjöa-Ekspeditionen - Gjøe - Gjøl - Gjømaaned - Gjønge - Gjørding (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Premierløjtnant i den danske Marine Godfred Hansen.
— G. forlod Godhavn 31. Juli 1903, sejlede
over Melville Bugt og Baffin Bugt, gennem
Lancaster Sund og ankom 22. August uden
Ishindring til Beechey Øen. Herfra gik »Gjöa«
S. paa gennem Peel Sund og i en aaben Rende
langs Boothia Vestkyst, passerede 30. Aug. det
St., hvor James Ross 1831 havde fundet den
magnetiske Nordpol, og ankom 12. Septbr til
Gjöa Havn paa Kong William Ø, 68° 37′ n.
Br. og 95° 45′ v. L. Skibet blev liggende til
Ankers her til 28. Juli 1905. Man rejste
Observatorier i Land, og 2. Novbr 1903 paabegyndtes
magnetiske og meteorologiske Observationer m.
m., der anstilledes uafbrudt til 1. Juni 1905.
Amundsen foretog 1904 meget besværlige
Slædeture til den magnetiske Pol, og G.
Hansen foretog i Foraaret 1905 en Slædeekspedition
til1 Østkysten af Victoria Land, som han
op-maalte til 72° 11′ n. Br., og som kaldtes Kong
Haakon VII’s Kyst. Paa denne Rejse opdagede
og kortlagde han en stor Øgruppe, som fyldte
Havet mellem Kong William Land og Victoria
Land. Fangsten var god, og man stiftede
Bekendtskab med flere hidtil lidet kendte
Eskimostammer, der besøgte Skibet, særlig
Netchilli-Eskimoerne. — 28. Juli 1905 forlod »Gjöa«
Havnen, og 14. Aug. lykkedes det at komme til
aabent Vand, stod gennem Simpson Stræde og
ankom 17. Aug. til Kap Colborn, det østligste
Punkt, hvortil Collinson havde naaet med sit
Skib, og hvor han overvintrede 1852—53. Farten
fortsattes gennem Dease Stræde og Dolphin og
Union Stræde, der var isfri. 26. Aug. mødtes
S. f. Nelson Head paa Baring Land det første
V. fra kommende Skib, og 30. Aug. passeredes
Kap Bathurst. P. Gr. a. NV.-Storm og Isen tæt
paa Land blev »Gjöa« tvunget til atter at
overvintre mellem Mackenzie Flodens Munding og
Herschel Ø og laa indestængt af Isen fra 2.
Septbr 1905 til 11. Juli 1906 ved King Point
(69° 10′ n. Br. og 137° 45′ v. L.). Her døde
Maskinist og magnetisk Observator Gustav
Wiik. 16. August 1906 passeredes Point
Barrow, og 30.—31. Aug. gik »Gjöa« gennem Bering
Stræde. Begge Ekspeditionens Hovedopgaver
løstes fuldstændig.
G. F. H.
Gjøe, dansk Adelsslægt, se Gøye.
Gjøl (i Valdemar’s Jordebog Gyol), lille Ø
i Limfjorden i den østlige Del af Nibe
Bredning, c. 10 km VNV. f. Aalborg og skilt fra
Vendsyssel ved et ganske smalt Sund, over
hvilket der ad flade Grunde er Forbindelse. G. er
en c. 24 km2 stor, temmelig jævn Ø, hvis
højeste Punkt, omtr. paa Midten, er noget over 32
m. Øen hører under Hjørring Amt, Hvetbo
Herred, og danner sammen med nogle smaa
omliggende Holme, deriblandt Fruensholm, et
eget Kirkesogn (2500 ha) med (1916) 844
Indbyggere. (1801: 593) og 180 Gaarde og Huse. Den
er efter jyske Forhold ret frugtbar; Jorderne
er mest sandede, nogle St. muldede med Enge
og Kær ned mod Kysterne. Paa Øen ligger een
By, G., og Hovedgaarden Birkumgaard. Mellem
G. og Øland er en Dæmning under Opførelse.
H. W.
Gjømaaned, se Februar.
Gjønge. Tilnavn til flere i Danmarks
Krigshistorie bekendte Personer, der stammede fra
G. Herred i Skaane. De mest bekendte af disse
er Svend Poulsen G. (se Poulsen), der
udmærkede sig i Krigene mod Karl Gustav
1657—60, og Mikkel Pedersen G., der
spillede en ret betydelig Rolle under den nord.
Syvaarskrig. M. P. begyndte mærkelig nok sin
Løbebane i Gustav Vasa’s Tjeneste og blev i
Sverige gift med en svensk Adelsdame. P. Gr. a.
Stridigheder med Hustruens Familie forlod han
c. 1557 Sverige og begav sig til Danmark, hvor
han en Tid tjente Frederik II som Enspænder.
Da Syvaarskrigen udbrød 1563, blev han
Høvedsmand for et Korps af danske Skytter fra
Grænseegnene, og med dette foretog han mange
Rekognosceringer og Indfald i Sverige, hvorved
hans nøje Kendskab til Grænseegnene og hans
Færdighed i at tale Svensk kom ham til stor
Nytte. Mest bekendt blev han, da Daniel
Rantzau paa sit dristige Togt til Østergötland i
Vinteren 1567—68 fra Linköping i Novbr 1567
sendte ham ned til Danmark med 30 Skytter
for at overbringe Anmodning om Forstærkning.
Under eventyrlige Farer lykkedes det G. at
slippe gennem Sverige og naa ned til
København i Løbet af 11 Dage. Frederik II satte stor
Pris paa den tapre og snarraadige Kriger, gav
ham forsk. Forleninger og optog ham efter
Krigens Slutning 1571 i den danske Adelsstand.
Senere skænkede han ham 1579 Gaarden
Bjørnstrup i Torne Herred. G. d. 1587.
L. L.
Gjørding, Herred i det sydvestlige
Jylland, Ribe Amt, grænser mod V. til
Vesterhavet, mod NV. til Skads Herred, fra hvilket det
for største Delen skilles ved Sneum Aa, mod
Ø. til Malt Herred og mod S. til Ribe Herred,
hvor Grænsen til Dels dannes af Kongeaaen.
Den største Udstrækning er fra NV. til SØ.,
c. 27 km, fra V. til Ø. er der c. 15 km. Det er
c. 252 km2 (25224 ha) og havde 1. Febr 1916
9962 Indb. (1801: 3341, 1860: 5113, 1880: 6513,
1901: 7741), c. 40 paa 1 km2 og hører saaledes
til Jyllands jævnt befolkede Egne. Overfladen,
der udgør den sydvestlige Del af
Hejnsvig-Hjerting Bakkeø, er ikke videre højtliggende
(højeste Punkt er Malthøj, 43 m) og temmelig
jævn med lidt Hældning mod V. De overvejende
sandmuldede og sandede Jorder er bedst mod
S.; mod N. er de daarlige, opfyldt af store
Hedestrækninger. Herredet gennemstrømmes
fra V. til Ø. af en Mængde Biaaer til Sneum
Aa, hvoraf den største er Holsted Aa med
Ilsted Aa. Skovarealet er meget lille.
Frugtbarheden er ringe, idet der gaar c. 28 ha paa 1
Td. Hartkorn. Af Arealet var (1912) c. 9500 ha
besaaede, 10760 Eng, Græsgang og Brak, 500
Moser, 455 Skov og Plantage, og over 2000 var
ubenyttede (Heder). Der var (1918) 3095 Heste,
15058 Stkr Hornkvæg, 3686 Svin og 3042 Faar
(1914 henh. 3274, 16472, 9872 og 2821): Herredet
er delt i 8 Sogne; det samlede Hartkorn var
(1905) 889 Tdr, og der var (1916) 1852 Gaarde
og Huse. I gejstlig Henseende danner det eet
Provsti med Ribe Købstad og Ribe Herred, i
verdslig Henseende hører det under G.-Malt
Herreders Jurisdiktion; ved Resol. af 6. Maj
1859 henlagdes de 4 sydlige Sogne (Darum,
Hunderup, Vilslev og Jernved) til Ribe Herreds
Jurisdiktion. — G. Herred (1340:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
