Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaize, Auguste Bartélemy og Pierre Paul Léon - Gláma - Glambek (Borg) - Glambek (Adelsslægter) - Glamford Brigg - Glamhuller - Glamorgan - Glamsbjerg - Glandula
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Evne for kraftig koloristisk Virkning, men med
sit pessimistiske Blik paa Menneskelivet
omformede han efterhaanden sin Kunst til en
allegoriserende Anskueliggørelse af Tanker, som
havde Kommentarer uden for selve Maleriet
behov. Efter »Elisabeth af Ungarn«, »Dante skriver
sin Divina Commedia« og det bet. »Galliske
Kvinder forsvarer sig mod Romerne« (1852) kom
Tankemalerier som det af ham selv
litograferede »Le Pilori« (»Skampælen«, udstillet 1855,
der fremstiller 16 Verdensmartyrer, Kristus,
Homer, Sokrates, Jeanne d’Arc etc.), det
gribende »Hvad man ser i 20 Aars Alderen« (et
ungt Pars Fantasiverden, 1855), det uhyggelige
»Koblerske, der fører den unge Kvinde ind paa
Lasten« (1861), »Døden og Vellysten« (1866),
»Kristi Bespottelse« (1869), »Caligulas Spøg« og
hans Hovedværk »Den menneskelige Daarskabs
Skuespil« (1872), som med udmærket Kolorit
skildrer Menneskets Grusomhed, endvidere
»Den indviede Aske« og »St Agnes i
Utugtshuset« (1890) m. m. Kirkemalerier, bl. a. for
Kirkerne St Sulpice og St-Jacques du Haut
Pas.
2) Pierre Paul Léon, fr. Historiemaler,
f. 3. Febr 1842 i Paris, Søn og Elev af ovenn.,
desuden af Gerôme. Han debuterede paa
Salonen 1859 med en »Dalila«, malede snart efter
»Faun og Nymfe« (Mus. i Montauban) og gik
efterhaanden mere og mere i Gerôme’s
Fodspor, særlig i Retning af det
uhyggeligrædselsvækkende; han har bl. a. udført »Æsop
i Xanthos’ Hus« (Dijon-Mus.), »Samson
sønderriver sine Lænker« (1864, Mus. i Mühlhausen),
»Den første Duel« (1870, Mus. i Arles), »Ludvig
den Helliges Død« (i Kirken St Louis d’Antin),
»De rom. Sammensvornes Ed« (1875,
Luxembourg), »Theseus’ Fest« (1885), »V. Hugo paa
Dødslejet« (1886) etc. For St Merry i Paris har
han malet to Fresker. Af hans Portrætter er
særlig de to Billeder af hans Moder og Fader
betydelige.
A. Hk.
Gláma, en som oftest snebedækket Bjergryg
paa Islands nordvestlige Halvø, med en Højde
af 900 m o. H. G. ligger mellem Isafjarðardjúp
og Arnarfjörður, hvor mange Dale skærer sig
ind fra alle Sider. De store Snedynger, som her
findes paa Højlandet, var i 19. Aarh. i Alm.
forenede til en Jøkelkuppel, der kunde ses vidt
og bredt fra Hav og Land; denne Jøkel havde
til Tider en betydelig Udstrækning, men
udsendte aldrig Gletschere og var meget
foranderlig efter Aaringernes Varme og Fugtighed.
P. Gr. a. en lang Periode af milde Aar, med
liden Drivis ved Kysten, i Slutn. af 19. Aarh.
og Beg. af 20. Aarh., er G.’s Snefond lidt efter
lidt skrumpet ind og har til sidst opløst sig i
mange smaa, spredte Snedynger, saa nu kan
G. ikke længere kaldes en særlig
sammenhængende Jøkel som tidligere. Over G. førte
allerede i Oldtiden en besværlig Fjeldvej, som nu
dog kun sjælden benyttes.
Th. Th.
Glambek, i Middelalderen en fast Borg paa
Øen Femern, 4 km SØ. f. Burg. G. har spillet
en vigtig Rolle i Valdemar Atterdags og Erik
af Pommerns Krige med Holstenerne. Senere
benyttedes den som Bolig for Amtmanden over
Øen, men forfaldt efterhaanden; 1728 var der
kun en Stump Mur tilbage. Ogsaa denne er
forsvundet, og en Mølle staar nu paa G.’s
Tomt.
B. L.
Glambek, Navn, der delvis brugtes af to
uddøde danske Adelsslægter. Den ene af disse
ejede Gods i Nørrejylland og førte sidst en af
tre Sølv Søblade omsat rød Rose i blaat Felt,
paa Hjelmen to jernklædte Arme, holdende en
rød Rose. Dens længstlevende Linies
Medlemmer kaldte sig Staverskov. Stamfaderen,
Peder Nielsen i Pjedsted, nævnes 1417.
Oluf Staverskov, der faldt 1626 ved
Lutter am Baremsberg, var sidste Mand af Slægten.
— Den sønderjyske Slægt G.’s Vaaben, et
guldbevæbnet sort Ørnelaar i blaat Felt, paa
Hjelmen to Ørnelaar, holdende et rødt Hjerte,
tyder paa en Forbindelse med Slægten Urne. Opr.
førte den Navnet Rutze. Nicolaus Rutze
nævnes 1392. Claus G. til Rask (1537—91) var
Lensmand paa Skanderborg, Bygholm og
Aakjær. Han var sin Slægts sidste Mand.
P. B. G.
Glamford Brigg [’g£ämfəd-’brig], se Brigg.
Glamhuller kaldes de Lydhuller, der ofte
findes paa Kirketaarne ud for Kirkeklokkerne.
Glamorgan [g£ə’må.əgən], Morganwg, det
sydøstligste Shire i Fyrstendømmet Wales,
begrænses af Shirerne Carmarthen, Brecknock og
Monmouth samt Bristol-Kanalen. 2092 km2 med
(1911) 1120910 Indb. (1891: 687150 Indb.). Den
større nordlige Del er opfyldt af Udløbere fra
Black Hills (Llangeinor 567 m) med spidse
Tinder, stejle Skrænter og dybe, snævre Dale;
den sydlige Del langs Kysten er flad og meget
frugtbar. Talrige Kystfloder (Rhymney, Taff,
Neath, Tawy), indbyrdes forbundne med
Kanaler, løber til Bristol-Bugten. Indtil omkr.
Midten af 19. Aarh. var G.’s Dale berømte for
deres Naturskønhed, men denne er gaaet tabt som
Følge af Bjergværksdriften. Af Arealet
anvendes næppe Halvdelen til Landbrug, og heraf er
største Delen Græsgange. G. er overvejende et
Bjergværksdistrikt og Fabrikland. Særlig paa
Kul og Jern er Rigdommen stor; Kullejet, der
er 2700 km2, hvoraf dog Halvdelen ligger i de
tilgrænsende Shirer, indeholder i c. 30 m’s
Dybde 23 særlige Kullag. Bjergværkerne,
Smeltehytterne og den industrielle Virksomhed
(Jern- og Staalvarer) koncentrerer sig særlig
omkring Merthyr-Tydfill, der ved
Kanaler og Baner er sat i Forbindelse med
Omegnen. Kuludførselen sker over de vigtige
Havnestæder Cardiff og Swansea.
G. Ht.
Glamsbjerg, stærkt voksende Stationsby i
det vestlige Fyn, Kjøng Sogn, Baag Herred,
Odense Amt (Assens Amtsraadskreds), c. 15
km Ø. f. Assens ved Odense—Assens-Vejen,
havde 1. Febr 1916 236 Gaarde og Huse og 1009
Indb. (1901: 658). Byen har Kirke (indviet 1912),
Skoler, Fattiggaard, Bank (oprettet 1912),
Sparekasse, fl. industrielle Anlæg, som
Maskinfabrik, Dampsavværk, Dampteglværk og
Bryggeri, Markedsplads med store Kreaturmarkeder,
Købmandsforretninger, Gæstgiveri m. m. samt
Postkontor og Station paa Tommerup—Assens
Banen.
H. W.
Glandula, d. s. s. Kirtel. G. Bartholini
og G. Cowperi, se Kønsorganer; G.
Brunneri og G. Lieberkuchnii, se Tarmkanalen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
