Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glarus - Glarøjne - Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
G. i Forbindelse med Kanton Uri over
Klausen-Pas, med Schwyz ved Pragel-Pas og med
Graubünden ved Passerne Panix og Segnes.
Kantonets højeste Bjerg, Tödi, er 3622 m; den laveste
Del af Kantonet, Walen-Søens sydlige Bred,
ligger 423 m o. H. Klimaet er koldt p. Gr. a. de
gletscherklædte Bjerge og den betydelige Højde
over Havet, Hovedstaden G. i Linth-Dalen (482
m o. H.) har saaledes Middeltemp. for Jan. ÷
2,5°, for Juli 17,3°; men Vinteren forkortes ved
Fønvindene, som tidlig lader Sneen smelte og
særlig blæser om Foraar og Efteraar, ofte med
stor Heftighed, saa at der for hele Kantonet
findes strenge Forskrifter for at forebygge
Ildebrandstilfælde.
G. har (1915) 33610 næsten udelukkende
tysktalende Indb. (49 pr. km2), hvoraf 3/4
Protestanter. Indbyggerantallet har i mange Aar
ikke ændret sig synderligt (1860: 33363 Indb.),
hvilket hidrører fra en ret stærk Udvandring
til Amerika. Af det samlede Areal regnes 72,3 %
for at være produktivt; heraf dækker Skove 101,3
km2, og 393,4 km2 anvendes som Græsgange og
til Agerbrug. Kornavlen har aldrig haft
synderlig Bet. og er i 19. Aarh. næsten forsvundet til
Fordel for Kartoffelavlen. En langt større Rolle
spiller de naturlige Græsgange og
Høbjergningen. Frugtavlen er ikke ringe, men Vinavlen
ubetydelig. Skovene, der ejes af Kommuner og
Korporationer, har lidt meget ved Jordskred
og Brande, men der foretages Nyplantninger.
Kvægavlen er en vigtig Næringsvej, G. er kendt
for sin Ost, den saakaldte Schabzieger ell.
Urteost. Ved Kvægtællingen 1916 fandtes i G. 362
Heste, 12818 Stkr Hornkvæg, 3765 Svin, 336
Faar og 7332 Geder. Der brydes fortrinlige
Skifer ved Plattenberg i Sernf-Dalen, og ved
Stachelberg findes stærkt besøgt Mineralkilder.
P. Gr. a. det produktive Areals ringe
Udstrækning har Industri og Handel fra tidlig Tid
været Hovednæringsvejene. Bomuldindustrien, der
indførtes 1714, har stadig bevaret sin Bet.,
skønt den flere Gange har været truet af
udenlandsk Konkurrence; et specielt Produkt er de
brogede Katuns-Tørklæder, der for en stor Del
afsættes i Italien og den muhammedanske
Orient. Ogsaa Uld-, Papir- og Maskinindustrien er
betydelig. 1915 fandtes i G. 114 Fabrikker af
forsk. Art og 629 Handelsfirmaer. Turistvæsenet
spiller en efter schweiziske Forhold ikke særlig
stor Rolle. Forfatningen er udpræget
demokratisk. I Følge Konstitutionen af 1887
indehaves den lovgivende Magt af den saakaldte
Landsgemeinde, en Folkeforsamling af alle
Landets stemmeberettigede Borgere, der
samles i Hovedstaden hver Maj Maaned. Lovene
udarbejdes og forelægges af et Raad (Landrat),
der bestaar af et Medlem for hver 500 Indb., og
hvis Formand er Regeringspræsidenten
(Landamman); men forøvrigt har enhver Vælger
Ret til at fremsætte Lovforslag. Den udøvende
og administrative Magt har det af
Folkeforsamlingen paa 3 Aar valgte Regeringsraad, der
bestaar af 7 Medlemmer, og hvis Præsident er
Landamman, medens Vicepræsidenten kaldes
Landesstatthalter. I det schweiziske
Nationalraad har G. 2 Repræsentanter. Den reformerte
Kirke styres af en Synode, bestaaende af
Regeringsraadets reformerte Medlemmer;
Katolikkerne hører under Biskoppen i Chur.
Skolevæsenet er særdeles velordnet. Kantonets
Indtægter var (1915) 1719198 frc, Udgifterne
1555361 frc. G.’s Vaaben er en sortklædt
Pilgrim, St Fridolin, i rødt Felt.
Historie. G. hørte i Romertiden til
Rhätien og blev fra 5. Aarh. befolket af Alemanner.
Allerede i Romertiden skal Kristendommen
være blevet indført. I 8. ell. 9. Aarh. kom G.
til at høre under Nonneklosteret Säckingen ved
Rhinen, og dette Klosters Skytspatron, St
Fridolin, blev ogsaa G.’s Skytshelgen. 1288 kom G.
under Habsburgerne. Utilfreds med
Forvaltningen traadte G. 1352 som det 7. Kanton ind
i det schweiziske Edsforbund og naaede efter
Slaget ved Näfels Apr. 1388 fuldstændig
Uafhængighed af Østerrig. Reformationen, som
udførtes ved Zwingli’s Indflydelse (1506—16), gav
1683 Anledning til en Spaltning i 2 adskilte
Forvaltninger, som endog havde forsk.
Kalender, idet de Reformertes holdt sig til den
julianske, medens Katolikkerne havde antaget den
gregorianske Tidsregning. 1798 blev G. tildelt
Kanton Linth i den helvetiske Republik, men
fik 1803 atter sin Selvstændighed. Ved en
ny Konstitution af 1836 ophævedes den
konfessionelle Spaltning af Forvaltningen, idet den
katolske Modstand blev brudt ved en militær
Besætning af de katolske Kommuner Näfels og
Oberurnen. En Forfatningsrevision 1887
hidførte ikke væsentlige Forandringer.
G., Hovedstad i Kanton G. i en smuk
Dal med storartede bjergrige Omgivelser ved
venstre Bred af Linth og ved Jernbanelinierne
Linththal—Zürich og G.—Wesen. (1910) 6500
Indb. Efter Branden 1861, som for største
Delen ødelagde Byen, er den opbygget til Dels
ved rigelige Gaver fra Ind- og Udlandet med
smukke, brede Gader. Industrien beskæftiger
sig med Væveri, Katuntrykkeri,
Cigarfabrikation og Bogtrykkeri og er ligesom Handelen
betydelig. (Litt.: G. Heer, »Geschichte des
Landes G.« [Bd 1—2, G. 1898—99]; »Jahrbuch
des Historischen Vereins des Kantons G.«
[smst. siden 1865]).
G. Ht.
Glarøjne (egl. Glasøjne), i ældre Tid det
alm. Navn paa Briller.
G. K-n.
Glas er et ved Smeltning i Glødhede
fremstillet amorft Stof, i Reglen bestaaende af
Kiselsyre i Forbindelse med mindst 2 Baser; det
har blank Brudflade med muslet Brud.
Glassets fysiske Egenskaber varierer
stærkt med dets Sammensætning; G. maa
betragtes som en »Vædske i fast Form«, hvori
forskellige kemiske Forbindelser findes i
Opløsning, det følger gennemgaaende de samme
Love, som gælder for Metallegeringer.
Smeltepunktet ligger imellem 900 og 1400° C;
Overgangen fra fast til flydende Form sker
gradvis, en Egenskab, der betinger Glassets
Forarbejdning. — Vægtfylden er i Reglen
2,3—4, men kan (ved stort Blyindhold) stige til
over 6. — Trækstyrken svinger fra 3,5 til
9 kg pr mm2. Trykstyrken er fra 60—125
kg pr mm2. — Varmefylden: 0,08—0,25. —
Varmeledningsevnen: 0,0011—0,0022. —
Den kubiske Udvidelseskoefficient
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
