Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glastaarer er smaa Glasdraaber, som i
smeltet Tilstand er dryppet i Vand; de ender
i en tynd Glastraad. Hvis man knækker Spidsen
af denne, udløses Spændingerne ved en lille
Eksplosion, saa at der af Taaren kun bliver et
Pulver tilbage. Se ogsaa
Bologneserflasker.
Hærdet G. fremstilles ved meget hurtigt
(f. Eks. i Oliebad ell. imellem Metalplader) at
køle en glødvarm Glasgenstand stærkt ned paa
begge Overflader, som derved bliver meget
haarde; men Spændingerne i Midten af Glasset
undgaas ikke. Saadant Haardtglas er
endog forsøgsvis anvendt til Jernbanehjul.
De mange Specialiteter af G. fremkommer
enten gennem Materialerne (»Mengen«) og
Behandlingen i Hytten af den glødende Masse, ell.
de skyldes Efterbehandlingen efter Glassets
Afkøling.
Bl. de første er Farvningen omtalt ovf.;
yderligere skal nævnes:
Agatglas kan fremstilles ved at danne
Klumper af flerfarvet Overfang, ell. ved at
sammensmelte Skaar af forsk. Farver i en kun
halvt flydende Grundmasse. Paa samme Maade
faas Marmorglas.
Atlaskglas dannes ved Overfang, idet der
enten ved indesluttede Luftblærer ell. ved
Anløbning af den ene Slags G. dannes
atlasklignende Mønstre, evt. forstærket ved svag
Ætsning.
Antik- og Katedralglas er
Vinduesglas med Blærer ell. valset Overflade, som
efterligner Middelalderens G.
Is-G. fremstilles ved før Opblæsningen i
Formen at dyppe det glødende G. i Vand, herved
opstaar fine Revner i Overfladen, undertiden
rulles det varme G. tillige i Glaspulver.
Ved at sammensmelte farvede Glastraade
med en ufarvet Grundmasse faas de under
Navnene: Filigran-G. (Traad-G.),
reticuleret G. (Net-G.) og Miltefiori-G.
(Tusindblomst-G.), navnlig i Venedig fabrikerede
Glassorter.
Udsættes glødende G. for Dampene af
salpetersurt Vismutilte o. l., faas Perlemoder- ell.
Metalglans (Iris-G., Lyster-G.,
Brokade-G.); denne opnaas dog hyppigere ved en
Efterbehandling: Paastrygning af Farve og
Fastbrænding i Muffel.
Strass kaldes efter Opfinderen de stærkt
blyholdige Glassorter, som bruges til
Efterligning af Ædelsten.
Krystal-G. betegner som nævnt kun, at
Massen indeholder Kali ell. Bly og derfor har
Klang; handelsmæssig er det et Navn for
smukt, hvidt ell. kulørt, slebet G.
Presset G. kan være enhver Slags G.
(ogsaa »Krystal«) og har kun Navn efter
Bearbejdningen.
Kvarts-G. (s. d.).
Bl. Efterbehandlingerne, som
altsaa udføres paa det færdigblæste, afkølede G.,
er Slibningen den almindeligste, den
udføres i fl. Gange: først Grovslibningen ved
roterende Jernhjul, hvorover der løber Sand og
Vand; herved dannes de ønskede
Fordybninger i G., dernæst kommer Finslibning paa
vaade Sandsten, hvorved Fordybningerne
afglattes, og endelig Poleringen, som giver
Slibningen Glans; den sker ved Træ-, Kork- ell.
Filthjul under Anvendelse af forsk.
Slibepulvere. I de sidste Aar erstattes Poleringen ofte
af den saakaldte Syrepolering ɔ:
Dypning i svag Flussyre. Til enklere Mønstre
anvendes nu hyppigt Slibemaskiner, ligesom
saadanne finder udstrakt Anvendelse ved
Spejlglasslibning, hvor ofte omtr. det halve
af G.’s Tykkelse slibes bort.
Paa ganske lgn. Maade sker Gravering
ved Hjælp af ganske smaa Kobber- og
Blyhjul (se Tavle I).
Ved Lampeglas, Vaser, tynde Vinglas o. l.
fjernes den øverste Kappe som oftest ikke i
Hytten ved Klipning, men ved en
Efterbehandling, idet Glasset roterer paa en
Afsprængmaskine, hvor det udsættes for en spids
Gasflamme, der bevirker, at Glasset springer i den
ønskede Højde; det afglattes ved Slibning og
evt. ogsaa ved at Randen opvarmes til
Glødhede paa en gasvarmet, roterende
Forsmeltemaskine.
Ætsning af G. foregaar med Flussyre
(Blankætsning) eller Salte heraf (Matætsning);
G. overtrækkes med et Beskyttelsesstof (Voks,
Asfalt); Mønstrene dannes ved Trykning ell.
ved Ridsning med Naale (Guillochering,
Pantografering). Ogsaa Mattering
af og Skrivning paa G. foregaar med Syre.
Glasmaling er oftest en Emaillemaling,
men kan ved Masseartikler ske ved Trykning
med Fernis og Indstøvning med et Pulver ell.
med Overføringsbilleder; den efterfølges af
Brænding i Muffelovn. Ved de beslægtede:
Lasering og Rubinering paaføres G.
tynde gennemsigtige Farvelag, hvorigennem der
kan graveres, saa at det skuffende ligner
Overfangs-G.
Sandblæsning (s. d.) benyttes til
Mærkning af G. og til Mattering.
G.’s Historie rækker tilbage 3 à 4000 Aar
f. Kr., hvor det var kendt i Ægypten, og
hvor det i Løbet af nogle Aarh. baade tekn.
og kunstnerisk naaede en høj Grad af
Fuldkommenhed, f. Eks. kendtes gennemslebet
Overfangs-G. Derfra bredte Glasmageriet sig
til Palæstina, Fønikien, det rom.
Rige og naaede en ny Glansperiode i Byzans
omkr. 500 e. Kr. Da det østromerske Rige
styrtede sammen, kom Glasmagerne herfra til
Venedig (Murano), hvor der omkr. 1600
fandtes 8000 Mennesker beskæftiget i
Glasværkerne; det venetianske G. naaede m. H. t.
Bearbejdning en Fuldkommenhed, som Nutiden
knapt kommer paa Højde med (se
Glaskunstindustri). Trods strenge Forbud
mod Udvandring af Glasmagere fra Venedig
bredte Kendskabet til Glasfremstilling sig dog
herfra over det øvrige Europa. Navnlig i
Böhmens Skovegne fandt det gode
Betingelser, og her udviklede Slibeteknikken sig
stærkt under Paavirkning fra
Bjergkrystal-Bearbejdningen, men G. tabte ved denne
Efterligning meget af sin lette Elegance. Om
Vindues-G., se Vindue.
1688 opfandtes Spejlglasstøbning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
