Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glaserts - Glasfabrikation - Glasfarvning - Glasforsikring - Glasgalle - Glasglans - Glasgow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Glaserts (Glasmalm), d. s. s.
Sølvglans.
Glasfabrikation, se Glas.
Glasfarvning, se Glas.
Glasforsikring, for hvilken der væsentlig
kun i Byerne er Trang, har til Formaal at yde
Erstatning for Brudskade paa Glas — Spejle,
alm. Ruder, Spejlglasruder, Glasskilte etc. —,
hvad enten Skaden er foraarsaget af
Naturbegivenheder (Storm- ell. Hageluvejr),
af Mennesker (Uheld, Uagtsomhed ell.
Forsæt) ell. af Dyr (løbske Heste). Undtagne fra
Erstatning er saadanne Skader, som skyldes
Brand. Krig, Oprør, Jordskælv ell.
Sammenstyrtning af Lokaler, saavel som Skader, der
skyldes aabenbar ond Villie ell. grov
Uagtsomhed fra den Forsikredes Side.
For Risikoens Bedømmelse — og følgelig for
Præmiens Størrelse — spiller Glassets Kvalitet,
Størrelse og Anvendelse, Glassets Afstand fra
Jorden, Gadefærdselsforholdene etc. en Rolle.
I G. ydes Erstatningen ofte in natura, d.
v. s., at Forsikreren i Skadestilfælde yder Glas
af samme Kvalitet og Størrelse som det
beskadigede. G. drives ofte som Bibranche af
Forsikringsselskaber med andre Hovedbrancher,
men dog ogsaa af selvstændige
Glasforsikringsselskaber.
Chr. Th.
Glasgalle, smeltede svovlsure Salte, der
svømmer oven paa Glas,
Glasglans, se Glans (min.).
Glasgow [’g£äsgou, ’g£äzgou, ’g£a.sgou eller
’g£a.zgou], de britiske Øers næststørste By og
Skotlands første Fabrik- og Handelsby, ligger
i det sydvestlige Skotland, Lanarkshire, ved
Clyde, 76 km VSV. f. Edinburgh, (1911) 784496
Indb., (1916) 1095171 Indb., ved den
nordbritiske Jernbane og Vestkystjernbanen. G. ligger
paa begge Bredder af Clyde, hvorover fører 10
Broer, deriblandt den store Victoria-Bro,
forbindende de nordlige og sydlige Kvarterer, som
strækker sig i en Længde af 7,5 km fra Ø. til
V. Terrainet nærmest Floden er fladt, men
hæver sig længere borte til jævne Højder,
hvorved enkelte Kvarterer faar et malerisk Præg.
Paa en af disse Højder i G.’s nordøstligste Del
ligger Domkirken, Midtpunktet i den gamle
Stad, hvis krogede, skumle Gader og trange
Gyder (closes), der for 50 Aar siden var et af
Europas værste Fattigkvarterer, nu for en stor
Del er ombyggede; opr. laa den smukke, got.
Domkirke i Centrum af Byen, men Udviklingen
er gaaet mod Havet, saaledes at den nu ligger
i den østlige Udkant. Tæt ved Domkirken
ligger Hovedkirkegaarden »Nekropolis«, med en
vidt og bredt synlig Obelisk, der bærer
Reformatoren John Knox’ Statue. Til den gl. By
slutter sig mod Ø. Arbejderforstæderne
Calton, Bridgeton og Camlachie.
»Trongate« med Mindesmærke for Vilhelm III og
dens Fortsættelse »Argyll Street« fører til Byens
egl. Forretningscentrum med glimrende
Butikker (særlig i Buchanan Street), paladsagtige
Handelsbygninger og mange i arkitektonisk
Henseende fremtrædende offentlige Bygninger,
saasom Børsen med korintisk Portikus og
Wellinglon’s Mindesmærke, det ny Raadhus,
Postgaarden, fl. Banker og Teatre. Her ligger ogsaa
Stadens betydeligste Torv, George Square, med
en 24 m høj Søjle, der bærer en Statue af
Walter Scott, samt med Mindesmærker for
James Watt, Pitt, Rob. Peel, General Moore,
Colin Campbell, for Digterne Burns og
Campbell, for Th. Graham, Livingstone, Dronning
Victoria og Prins Albert; Torvet omsluttes til
Dels af uanselige Bygninger, der staar i et
underligt Misforhold til Torvets Størrelse og
dets Mindesmærker. Ogsaa de vestlige
Kvarterer er delvis fattige, særlig de, der ligger
nær Floden; i det hele huser G. en meget stor
og fattig Arbejderbefolkning, og
Boligforholdene og Sundhedstilstanden var tidligere
ubeskrivelig elendige, men der er i senere Aar
gjort meget for at skaffe bedre
Arbejderboliger, og samtidig er de sanitære Forhold
forbedrede, navnlig ved Fornyelse af
Kloaksystemet. Dødeligheden, der tidligere var 33
‰, er nu 21 ‰. Blythswood Square er Sædet
for Handelsaristokratiet, og det Kvarter, der
omgiver den ny Westend Park omkr. Clydes
Tilløb Kelvin, hører til Stadens smukkeste. I
den nordlige Del af G. og ved
Monkland-Kanalen, som 7 km ndf. Byen udmunder i Clyde,
ligger Port Dundas med store Magasiner.
Den sydlige Bydel er flad og bestaar af
Hutchesenstown, Gorbals, Laurieston o. a. Gaderne
er her for det meste lige og skærer hinanden
under rette Vinkler. Bl. de offentlige Parker maa
fremhæves den gl. G. Green med en Obelisk til
Ære for Nelson, Westend Park (Kelvin Grove)
med de ny Universitetsbygninger paa Gilmore
Hill og Queens Park i den sydlige Bydel. En
prægtig Vandledning hidfører Vand fra Loch
Katherine, hvis Vandstand er stærkt forøget
ved Dæmninger og ved en Tunnelforbindelse med
Loch Arklet. Af de over 300 Kirker, der findes
i Byen, maa fremhæves som den mærkeligste
Domkirken St Mungo ell. High Church (indviet
1197), en af Skotlands skønneste
Kirkebygninger med et 69 m højt Taarn; af de nyere
Kirker kan nævnes den kat. Domkirke og
St-Georgskirken. Univ. er stiftet 1450 af Biskop
Turnbull og opnaaede i 18. Aarh. megen
Anseelse. Dets tidligere Bygninger i den gl. Del
af Byen anvendes nu som Jernbanestation, og
en ny mægtig Universitetsbygning, opført af
Arkitekten G. G. Scott, ligger paa Gilmore Hill.
Det har 5 Fakulteter (arts, divinity, medicine,
law, science), 36 Professorer, 74 Lektorer og
(1916—17) 1450 Studenter. Univ.-Biblioteket,
grundlagt i 15. Aarh., indeholder over 200000
Bd. Til Univ. er endvidere knyttet Hunterion
Mus. med Møntsamling og naturhistoriske
Samlinger samt et astron. Observatorium. G.’s og
Aberdeens Univ. sender tilsammen eet Medlem
til Parlamentet. Bl. G.’s øvrige Læreanstalter
fremhæves et kgl. tekn. College (grundet 1796),
et frikirkeligt College, Anderson’s College (med
med. Skole) og en Agerbrugsskole for
Vest-Skotland. Af de talrige lærde Selskaber og
Kunstforeninger mærkes det fys., 3 med.
Selskaber og det naturhistoriske Selskab. Byen ejer
en Malerisamling, testamenteret den af
M’Lellan. Bl. de talrige Velgørenhedsanstalter
fremhæves Sindssygehospitalet samt 12 andre
Hospitaler, 3 Vajsenhuse, fl. Forbedringshjem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
