Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glassbrenner, Adolf - glassede Æbler - glasset - Glassilke - Glasslange - Glasslibning - Glasson, Ernest Desiré - Glasspinding - Glassten - Glassvampe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Marts 1810, d. smst. 25. Septbr 1876. Han
forsøgte først at blive Købmand, men valgte saa
den litterære Bane og begyndte som 22-aarig at
udgive Søndagsbladet »Berliner Don Quixote«,
der p. Gr. a. dets Dristighed blev forbudt 1833.
Samtidig udsendte han under Pseudonymet i
Adolf Brennglas en Rk. mindre Skrifter
under Titlen »Berlin, wie es ist und — trinkt«
(fuldstændig i 30 Hefter 1832—50), hvor han
gav vittige og satiriske Rids af Livet i Berlin
og behændig undgik Censurens Efterstræbelser.
Et Ophold i Wien 1835 satte Frugt i »Bilder u.
Träume aus Wien« (Leipzig 1836), der blev
forbudt af Bundestag. Efter i 1840 at have ægtet
Skuespillerinden Adele Peroni bosatte han
sig i Neu-Strelitz, hvor hun var engageret, og
hvor han skrev sine betydeligste Bøger
»Verbotene Lieder« (Zürich 1843) og det komiske
Epos »Neuer Reineke Fuchs« (Leipzig 1846)
med den blodigste Satire over Tidsforholdene.
1848 grebes han af den politiske Bevægelse,
blev en af Lederne af det demokratiske Parti
i Mecklenburg-Strelitz og udgav sammen med
D. Sanders »Xenien der Gegenwart« (Hamburg
1850). Som en Følge heraf blev han 1850 udvist
af Hertugdømmet og bosatte sig med sin
Hustru i Hamburg, indtil han 1858 tog varigt
Ophold i Berlin, hvor han til sin Død
redigerede »Berliner Montags Zeitung«. G. fortsatte
omtr. til sin Død sin Forfattervirksomhed —
nævnes kan, foruden hans populære
Børnebøger som »Lachende Kinder« og »Sprechende
Tiere«, den aristofaniske Farce »Kaspar der
Mensch« (Hamburg 1850) og det komiske Epos
»Die verkehrte Welt« (Berlin 1857). G. er blevet
kaldt »Berliner Vittighedens Fader«, og
Formen for hans Satire har fundet utallige
Efterlignere. (Litt.: Schmidt-Cabanis, »Adolf
G.« [Leipzig 1881]).
C. B-s.
glassede Æbler. Herved forstaas en Fejl
hos Æbler, der hyppig optræder i det nordlige
Skandinavien, sjældnere i Danmark, og giver
sig til Kende ved et ejendommeligt,
gennemsigtigt Udseende hos Frugten samt ved, at
saadanne Æblers Smag er mat. Aarsagen ved man
intet sikkert om, men en anatomisk
Undersøgelse viser, at de normalt luftfyldte
Mellemcellegange er fyldte med Saft, og at
Stivelsesmængden i Cellerne er stærkt aftagen.
L. H.
glasset kaldes et stivelsesrigt Frø, naar det
er mere ell. mindre gennemskinneligt og har
en hornagtig Brud- ell. Snitflade. I Modsætning
hertil kaldes Frøene melede, naar de er
uigennemskinnelige og er hvide i Brudet. For
Hvedens og især for Byggets Vedk. spiller dette
Forhold en bet. Rolle med Hensyn til Værdien.
Medens Glassethed er en yndet Egenskab hos
Hveden, idet dennes »Bagningsværdi« anses for
at stige med Glassethedsgraden, fordres det
derimod, at godt Maltbyg skal være melet, idet
dettes »Maltningsværdi« anses at tiltage med
Melethedsgraden. Glassethedsgraden er
afhængig af flere Forhold: af Varieteten og Sorten,
Jordbunden, Klimaet, Vejrforholdene i
Modnings- og Høsttiden o. s. v. og beror dels paa
anatomiske, dels paa kem. Forhold i Frøhviden.
Jo tættere ɔ: jo mere luftfri Frøhvidecellerne
er, desto mere g. er de, medens Forekomsten
af talrige Luftblærer i Frøhviden gør denne
»melet« (smlg Is og Sne). I Henhold hertil kan
man ved Regulering af Fugtighedsforholdene i
Kornet til en vis Grad beherske Melet- og
Glassetheden. Det er saaledes godtgjort (P.
Nielsen, Grønlund), at naar Bygget er modent
og tørt, kan passende Indvirkning af
Fugtighed forhøje Melethedsgraden ell. endog til
en vis Grad forvandle g. Byg til melet. En
fortsat Indvirkning af Fugtighed kan
imidlertid atter gøre det melede Byg g. Med Hensyn
til Frøhvidens kemiske Sammensætning er
Forholdet dette, at — alle andre Forhold lige —
jo mere kvælstof rige Kornene er, desto lettere
bliver de g., og desto højere vil
Glassethedsgraden som Helhed være, uden at man dog
derfor er i Stand til at slutte noget bestemt fra en
vis Glassethedsgrad til et vist Kvælstofindhold
(se Maltbyg).
K. H-n.
Glassilke, se Glasuld.
Glasslange (Ophisaurus), se Snogeøgler.
Glasslibning, se Slibning.
Glasson [gla’så], Ernest Desiré, fransk
Retslærd, f. 6. Oktbr 1839 i Noyon, d. 6. Jan.
1908, virkede som Universitetslærer i
Strasbourg, Nancy og Paris, 1878 Prof. ved det
retsvidenskabelige Fakultet i Paris, 1882 ved École
des sciences politiques. Ved en rig og alsidig
Forfattervirksomhed, der omspændte
Discipliner som Retshistorie, Romerret, Civilret,
Civilproces o. a., skabte G. sig et anset Navn i
europæisk Retslitteratur, han var Medlem af
Institut de France, Institut de droit
international o. m. a., hans Skrift Histoire du droit et
des institutions politiques, civiles et judiciaires
d’Angleterre, comparés au droit et aux
institutions de la France depuis leur origine jusqu’à
nos jours (I—VI, 1881—83) belønnedes med
Odilon Barrot-Prisen; hans ufuldendte
Hovedværk Histoire du droit et des institutions de la
France (I—VIII, 1887—1903) blev meget læst,
ikke mindst udenfor Frankrig. Foruden en
Mængde akademiske Skrifter,
Tidsskriftafhandlinger o. l. har G. endvidere bl. a. forfattet
Étude sur Gaius et sur le jus respondendi (1867,
2. Udg. 1885), Éléments du droit français
considérés dans ses rapports avec le droit naturel
et l’économie politique (I—II, 1876, 2. Udg. 1887),
Le mariage civil et le divorce dans l’antiquité
et dans les principales législations modernes de
l’Europe (1879), Le code civil et la question
ouvrière (1886), Le parlement de Paris. Son
rôle politique depuis le règne de Charles VII
jusqu’à la révolution (1901) og Précis
élémentaire de l’histoire du droit français (1904). Med
»praktisk« Bistand af P. Colmet-Daage udgav
G. Précis théorique et pratique de procédure
civile (I—II 1902, 2. Udg. med Hjælp af Albert
Tissier 1908), sammen med E. Lederlin og F.
R. Dareste Code de procedure civile pour
l’empire d’Allemande (30. Jan. 1877) (1887).
Fz. D.
Glasspinding, se Glasuld.
Glassten, d. s. s. Axinit.
Glassvampe (Hyalospóngiæ,
Hexactinellidæ) er en Orden af Dybhavskiselsvampe, hvis
Skeletnaale (Spicula) ligesom Krystallerne af
det regulære System er forsynede med 3 paa
hverandre lodrette Akser. Naar alle 3 Akser er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
