Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glastage - Glastonbury (By i England) - Glastonbury (By i U. S. A.) - Glastraad - Glastryk - Glasuld - Glasunov, Alexander - Glasur - Glasurt - Glasvat - Glasværk - Glasvævning - Glasætsning - Glasøje (kunstige Øje) - Glasøje (Tilstand)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lidt over Tagfladen at anbringe Jernskinner ell.
lign., hvortil der kan ophænges Stiger, og
under G. udspændes et Net af Jerntraad for at
forebygge Ulykker ved nedfaldende Glasplader.
A. O-d.
Glastonbury [’g£ästənbəri, ’g£a.-, ’g£äsnbəri
eller ’g£a.sn-]. By i det sydvestlige England,
Somersetshire, 56 km SV. f. Bath ved
Somer-set & Dorset Jernbanen, ligger paa en Høj,
omgivet af Frugthaver og Enge. (1911) 3908 Indb.
I G. findes Ruinerne af et af Englands største
Benediktinerklostre, der indtil Reformationen
var et vigtigt Valfartssted.
G. Ht.
Glastonbury [’g£ästənbəri, ’g£a.-, ’g£äsnbəri, By i U. S. A., Stat Connecticut,
ligger ved Connecticut River og har Uld- og
Bomuldsindustri. (1910) 4100 Indb.
H. P. S.
Glastraad, se Glasuld.
Glastryk kan enten være Trykning med
Glasplader ell. Trykning paa Glas. Til Trykning
med Glasplader kan henregnes det sædvanlige
Lystryk og nogle dermed beslægtede Metoder.
Her tjener Glasset dog kun som Underlag for
den Gelatinehinde, hvormed der trykkes. Ved
Hyalografi (undertiden kaldet Hyalotypi)
foregaar derimod Trykningen med selve
Glaspladen, i hvis Overflade Tegningen er indætset
(se Glasætsning). Pladen dækkes godt
med Trykfarve og afviskes derefter
omhyggelig, saa at Farven kun bliver siddende i de
fordybede Linier, og nu kan den aftrykkes
omtrent som en ætset ell. graveret Kobberplade
og giver i Reglen særdeles rene og skarpe
Aftryk. Metoden er uddannet af Hann i
Warschau, Böttger i Frankfurt a. M., Bromeis i
Hanau o. fl. For at undgaa Trykningen med de
skøre Glasplader har man i Hof- og
Statstrykkeriet i Wien benyttet galvanoplastiske Kopier
af dem, og dette er lykkedes særdeles godt.
Man kan danne Tegninger paa Glas ved
Overtryk ell. Overføring ell ved direkte at trykke
med elastiske Former af Guttaperka,
vulkaniseret Gummi ell. Valsemasse. Som Trykfarve
benyttes en Blanding af Kopaivabalsam,
venetiansk Terpentin og Terpentinolie, i hvilken
Farven er udrevet, ell. som efter Trykningen
indstøves med Bronzepurver.
(F. R. F.). C. E. A.
Glasuld, Glastraad; Glassilke, fine,
lange, elastiske Glastraade, der kan benyttes til
Spinding, Vævning, Fremstilling af Vat o. l.
Til Fremstilling af G. udfordres en særlig
Glasmasse, af hvilken man først fremstiller en,
nogle mm tyk Glasstang, hvis ene Ende derpaa
fæstes til en Tromle med en Omkreds af c. 3
m. Stangens Ende opvarmes nu til begyndende
Smeltning, hvorefter Tromlen sættes i meget
hurtig Omdrejning, saaledes at G. snor sig op
derpaa; man kan paa denne Maade faa Traade med
en Diameter paa 0,006 mm. P. Gr. a. G.’s
overordentlig høje Glans og dens Uforbrændelighed
har man ventet sig meget af dens Brug til
Vævning, navnlig sammen med Silke, men dels er
den meget vanskelig at afhaspe fra Tromlen,
dels bliver saadant Tøj meget skørt. Den bruges
dog noget paa denne Maade, men har
væsentligst Betydning som Filtermaterialte for Syrer
o. l., der angriber de alm. til Filtrering
anvendte Stoffer.
K. M.
Glasunov [g£a’zunåf], Alexander, russisk
Komponist, f. 10. Aug. 1865 i Petrograd og
uddannet af Rimsky-Korssakov. Endnu som
Skolediscipel begyndte G. at komponere (en Symfoni,
omarbejdet og trykt 1885), og siden har han
udfoldet en overordentlig rig Produktion af en
Bet., der sætter G. i første Rk. bl. nulevende
russiske Komponister (om end Lødigheden nu
og da i de senere Værker synes at lide under
den store Frembringelsesmængde). G. er særlig
Instrumentalkomponist og har navnlig skrevet
for Orkester: en Række Symfonier og
symfoniske Digtninge, Suiter og Ouverturer samt
Danse; dernæst maa nævnes hans
Kammermusik, særlig Strygekvartetter, medens hans
Vokalværker og Teatermusik (Balletter) kommer i
anden Rk. G. var 1909—12 Direktør for
Petrograds Musikkonservatorium.
W. B.
Glasur, se Keramik.
Glasurt, se Salturt.
Glasvat, se Glasuld.
Glasværk, se Glas.
Glasvævning, se Glasuld.
Glasætsning. Fordybede Figurer indætses
i Glas, enten som Dekoration ell. i forsk. tekn.
Øjemed, Pladen dækkes med et tyndt Lag Voks
ell. Parafin, hvori Tegningen indridses, og
Glasset udsættes derefter for Paavirkning af
luftformig Fmorbrinte ell. Flussyre, der angriber
Glasset paa de blottede Steder (se
Fluorbrinte). Paa den Maade kan man ogsaa
danne Plader til Glastryk. Tegningen paa
Glasset, der skal ætses, kan ogsaa fremstilles ad
fotografisk Vej, med Benyttelse af
Guajakharpikssyre. (Litt.: »Beretn. fra dansk fotogr.
Forening«, VII, 190; Kampmann, »Die
Decorirung des Flachglases durch Ätzen etc.«
[Halle a. S. 1889]; Fischer, »Das
Gesammtgebiet der Glasätzerei« [Braunschweig 1892]).
Smlg. Glas. S. 771.
(F. R. F.). C. E. A.
Glasøje kaldes paa Dansk det »kunstige
Øje«, som man for Udseendets Skyld anbringer
i Øjehulen, naar man har maattet fjerne et
Øje. Det er en Skal, i Reglen af Email ell.
Glas, der saa nøje som muligt maa ligne det
andet Øje. Forarbejdelsen er saa udviklet nu,
at det ofte er vanskeligt at se, om en Person
har et G. ell. et virkeligt Øje, især da G.
bevæges ligesom det andet Øje og kun ved stærke
Bevægelser ikke kan følge med. G. bæres om
Dagen og tages ud om Natten. Efter længere
Tids Brug bliver det ridset paa Overfladen og
maa da slibes af. Paa Svensk bet.
»Glasögon« Briller.
G. N.
Glasøje er Betegnelsen for den
ejendommelige Tilstand, hvor Øjets Regnbuehinde delvis
ell. helt mangler Farvestof (Pigment) og derfor
paa et enkelt Sted ell. i sin hele Udstrækning
viser sig hvid med et blaaligt ell. rødligt Skær.
Udtrykket bruges navnlig om Heste, mellem
hvilke særlig de isabelfarvede og hvidfødte (se
Lød) hyppig er glasøjede. Men ogsaa hos
Hunde (den store »danske Hund«,
Ulmerdoggen o. fl. a.) træffes G. ikke sjælden. Mangelen
paa Pigment i Regnbuehinden indskrænker ikke
direkte Synsevnen, men glasøjede Individer
taaler ikke stærkt Lys, og af den Grund kan
Tilstanden være ret generende.
G. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
