Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gleditschia - Glee - Gleerup, Asmund Christian - Gleerup, Christian Wilhelm Kyhl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grenede ell. ugrenede Torne. Blomsterne, der
sidder i enkelte ell. sammensatte Klaser, er smaa
og har 3—5 grønlige ell. hvidlige Kronblade.
G. er polygam. Bælgene er lange, lige og
sammentrykte, læderagtige ell. kødede. 11 Arter.
G. triachantos L. er stærkt tornet og har
enkelt finnede Blade og indtil 30 cm lange Bælge,
der mellem Frøene er udstyrede med et sødt
Kød. Træet stammer fra det mellemste og
sydlige Nordamerika og plantes som Prydtræ i
Haver, særlig i Sydeuropa; dog kan det trives
baade i danske Haver og saa nordlig som ved
Kria. Det kaldes (i Tyskland) hyppig
Kristus-Akacie, fordi Kristi Tornekrone menes at være
dannet af dets Torne. Veddet af denne o. a.
nordamerikanske Arter er meget holdbart og
finder forsk. Anvendelse. Ligeledes af G.
chinensis Lam. (G. horrida Willd.), der
undertiden ses plantet i Europa, o. a. asiatiske
Arter. G. amorphoides (Gris.) Taub. er et indtil 16
m højt og 3/4 m tykt Træ, der lige fra Grunden
af er besat med indtil 40 cm lange Torne. Det
vokser i det subtropiske Argentina og danner
vanskelig passable Skove og Krat, der er
særlig farlige for Kvæget. Ogsaa denne Arts Ved
anvendes.
A. M.
Formeres med Frø, som indføres fra
Amerika, men de unge Planter er ikke haardføre,
og de maa derfor dækkes om Vinteren eller
optages og overvintres paa et frostfrit Sted.
L. H.
Glee [g£i.], en for England ejendommelig
Form for Sangkomposition, for tre
Solostemmer, i Reglen Mandsstemmer, a capella.
Navnet G. stammer fra det angelsachsiske gligg,
»Musik«; Stilen er ikke fugeret, men skarpt
cadenseret, og fuldstændig homofon. De første
G. skyldes Arne (1710—78) og Boyce
(1710—79), og den største Mester paa dette Omraade
var S. Webbe (1740—1816). 1789—1857
eksisterede i London en G.-Klub af lgn.
Organisation som Catch-Klubben (se Catch).
S. L.
Gleerup, Asmund Christian, dansk
Politiker, f. i Aalborg 1809, d. i Kbhvn 22. Juni
1865. Hans første Ungdom var delt mellem
mange forskelligartede Beskæftigelser, bl. a.
var han til Søs, i Handelslære, Underforvalter
paa en vestindisk Plantage og Handelskommis.
1839 tog han Skolelærereksamen og blev
derefter Skolelærer, først paa Ourø, senere i Udby
i Holbæk Amt. Her var han, da
Bondevennebevægelsen begyndte at tage Fart, og han blev
snart en ivrig Deltager i den. 1844—47 var han
Formand for Holbæk Amts kommunale
Forening, en af de Sammenslutninger, gennem
hvilke Bondevennebevægelsen først skaffede sig
Udtryk. 1845 havde han paa Foranledning af
Kancelliet, der med Misbilligelse saa hans
agitatoriske Virksomhed, nedlagt sit Lærerembede,
men for en større Offentlighed blev han først
kendt, da han ved det Skydebanegilde, som
frisindede kbhvn’ske Borgere Novbr 1845 gav
for den Bondedeputation, som var sendt til
Kongen for at bede om Bondecirkulærets
Ophævelse, holdt sin kendte Tale »Nu kommer
Bonden«. I den blev der første Gang ret slaaet
til Lyd for Bondestanden som en selvstændig
Faktor i det politiske Liv, og Talen blev holdt
med al den Flugt og Inderlighed, som
bestandig senere var G.’s Styrke. G. arbejdede nu
med stor Iver for Bondevenneselskabets
Dannelse, blev Medlem af dets Bestyrelse og dets
første Sekretær. 1846 stiftede han Holbæk Amts
Brandforsikringsforening, hvis Formand han i
en Aarrække var. 1848 sluttede G. sig, ligesom
de fleste af Bondevenneforeningens Mænd, til
den radikale Fløj og deltog livlig i
Hippodrombevægelsen. Oktbr 1848 valgtes han til Medlem
af den grundlovgivende Rigsforsamling for
Holbæk Amts 3. Valgkreds, og han kom her til at
spille en ret fremtrædende Rolle som Medlem
af Grundlovsudvalget. Berømt blev den Tale,
han under Forhandlingen om
Grundlovsudkastets mest omstridte Afsnit, det om
Rigsdagens Sammensætning, holdt for den alm.
Valgret. 1849 udnævntes G. til Medlem af
Landbokommissionen, og Decbr s. A. valgtes han til
Medlem af Folketinget. Under den første
ordinære Rigsdagssamling opstod der forsk.
Differenser mellem G. og de øvrige bondevenlige
Førere, og fra Foraaret 1851 begyndte han
afgjort at nærme sig det nationalliberale
Centrum. Især var det Uenighed om den
nationalliberale Politik, som bevirkede Adskillelsen
mellem G. og hans tidligere Meningsfæller, idet
disse under Tscherning’s Ledelse nærmede sig
Helstatstanken, medens G. vedblivende hyldede
Eiderpolitikken. Følgen heraf var, at G., der
nu af de øvrige Bondevenneførere betegnedes
som en Frafalden, faldt ved Folketingsvalget
1852, og 1855 maatte han som
Brandkasseformand vige for J. A. Hansen. G. opgav nu den
aktive Politik, men optraadte dog undertiden
sammen med de nationalliberale Førere som
Taler ved festlige Lejligheder, saaledes ved
kbhvn’ske Grundlovsfester og ved
Kasino-Mødet Marts 1863. G. blev 1852 Folketingssekretær
og 3 Aar efter Rigsdagens Bureauchef.
N. N.
Gleerup, Christian Wilhelm Kyhl,
sv. Boghandler, (1800—71), f. i Aalborg, hvor
han lærte Handelen; kom derfra til Helsingør
og derfra igen til Kbhvn (1823) hos
Urtekræmmer Deichmann, en Broder til Boghandler
Jacob D., Ejeren af Gyldendal’ske Boghandel.
Denne fik ham s. A. ansat i sin Forretning,
hvor han snart opnaaede en betroet Stilling.
1826 etablerede han sig i Lund. Han blev 1828
Universitetsboghandler og havde en Tid lang
Filialer baade i Sthlm og i Göteborg. 1. Jan.
1861 overdrog han Ledelsen af
Sortimentsboghandelen til sin Søn Jacob G., som overtog den
for egen Regning 1869. Selv beholdt han
Ledelsen af Forlaget til sin Død 8. Novbr 1871. G.
var den første, som i noget større Omfang søgte
at udbrede udenlandsk Litt. i Sverige og gøre
den sv. kendt i Udlandet. Forlagsfirmaet C. W.
K. G. omdannedes 1897 til et Aktieselskab
(Minimumskapital 470000 Kr, Maksimumskapital 1
Mill. Kr). Bl. Forlagets mange videnskabelige
Arbejder maa særlig nævnes »Svenska
Akademiens ordbok öfver svenska språket« samt
Værker af Noreen, Axel Kock, P. Fahlbeck o. a.
G.’ske Universitetsbokhandeln
(Sortimentshandelen) overtoges 1875 af Niels Quiding, 1886 af
Hjalmar Møller og ejes nu, siden 1910, af
dennes Søn Hugo Møller.
J. L. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
