- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
797

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gliedermann - Glière, Reinhold Moritzovitsch - Glíma - Glime - Glimmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Anskueliggørelse af disses Foldekast; Vasari
nævner Fra Bartolommeo som den, der først
skal have benyttet en saadan G. Smlg.
Mannequin. (Litt.: Weixelgärtner, »A.
Dürer und die Gliedergruppe« i »Beiträge z.
Künstlergesch.« [Wien 1903]).
A. Hk.

Glière, Reinhold Moritzovitsch,
russ. Komponist, f. i Kiev 11. Jan. 1875, Elev
bl. a. af Taneiev i Moskva, har ved sine
Kammermusikværker og et Par Symfonier
allerede faaet et Navn ogsaa uden for sit
Hjemland.
W. B.

Glíma [’gli.-], Bryden, en isl. Folkeforlystelse.
At glime, brydes, har været Skik og Brug i
Island fra Oldtiden og er en af de bedste
Forlystelser, man der har haft, idet G. foruden at
fornøje ogsaa er en udmærket Legemsøvelse,
der gør behændig, snarraadig og udholdende.
I Middelalderen morede unge Mænd sig paa
Altinget og ved større Gilder ell. Gæstebud ved at
glime. I 18. Aarh. kunde Latinskolerne paa
Skálholt og Hólar særlig nævnes som kendte
Hjemstavne for G. Efter Latinskolernes Forflyttelse
fra de gl. Bispesæder vandt Mývatnsegnen i
Þingeyjarsyssel i 19. Aarh. et vist Ry som den
Egn paa Nordlandet, hvor man særlig øvede
G., medens Latinskolen paa Bessastaðir
(1805—46) var dens fornemste Hjem paa Sydlandet,
og vistnok i hele Landet. Fl. af
Bessastaðirskolens Disciple blev endog meget kendte i
Island p. Gr. a. deres Smidighed og
Behændighed som glimumenn, Brydere. I vort Aarh.
har de isl. Idræts- og Ungdomsforeninger
optaget G. paa deres Program. G. begynder med,
at de to Brydere tager Brydetag (glimutök)
paa hinanden. Man tager med højre Haand i
Bukselinningen over den venstre Hofte, lidt
længere tilbage end midt over Hoften; med
venstre Haand tager man i Benklæderne
udvendig midt paa det højre Laar. Man staar i
en lidt fremad bøjet Stilling, saaledes at højre
Skulder støder løst op til Modstanderens højre
Skulder. Med højre Fod stiger man lidt frem,
saaledes at højre Knæ paa begge Brydere
kommer til at staa Side om Side, medens man
holder den venstre Fod lidt bagud. Saaledes er
Tagene og Stillingen, hvis man — som det
hedder — brydes paa højre Haand, hvad
der er det almindeligste. Mange brydes dog
paa venstre Haand, og i saa Fald tager
man med venstre Haand i Bukselinningen over
den højre Hofte o. s. v. omvendt. G. foregaar
nu efter visse Regler. Der findes mange Kneb
ell. kunstige Bevægelser, brögð ell.
glímubrögð, der anvendes og i Reglen udføres ved
Brug af Benene. Der skal megen Øvelse og
Smidighed til at blive en fuldendt
glímumaður. Mest kommer det an paa Smidighed,
Færdighed i at anvende brögð og i at
undgaa dem. Naar der er mange, som brydes,
afholdes i Reglen den saakaldte
bændaglíma. To af de dygtigste Brydere vælges da som
Førere (bændur, Bønder), der deler de
andre Brydere imellem sig. (Litt.: »Íslenzkar
skemtanir«, udg. af det »Islandske
Litteraturselskab« [Kbhvn 1888—92]; Jóhannes
Jósefsson
, »Içelandic Wrestling« [Akureyri
1908]; »Glímubók«, udg. af »Islands
Idrætsforbund« [Reykjavik 1916]).
B. Th. M.

Glime, i Jagtsproget en med Segl ell. Lyngle
tilvejebragt lige Aabning gennem Siv- og
Rørbræmmen langs en Sø. En G. er 3—4 m
bred og strækker sig fra Land ud til det klare
Vand. Bruges navnlig ved Andejagter for at
give Skytterne Lejlighed til frit Skud.
S. F.

Glimmer er Fællesnavn for en stor Mængde
Mineraler af Silikaternes Afdeling, som
udmærker sig ved, at de efter en enkelt Retning
let lader sig spalte i yderst tynde Blade. I
videste Forstand indbefattes i Betegnelsen G.
ofte tre Mineralgrupper, nemlig foruden de egl.
Glimmermineralers Gruppe tillige
Sprødglimmergruppen og
Kloritgruppen. Hos de egl. G. er de tynde Spalteblade
elastisk bøjelige og næsten sejge, saa at de med
ringe Tykkelse kan forene en anselig Styrke.
Krystalformen er monoklin, men Krystallerne
ser oftest ud som næsten regelmæssige
heksagonale Tavler ell. Prismer, og den udprægede
Spalteligheds Retning er parallel med
Prismernes Basis, saa at Spalteblade af en Krystal har
Form af en Sekskant. G.’s Haardhed er 2—3;
de kan ikke ridses med Neglen, men særdeles
let med en Kniv; Vægtfylden er omkring 3.
Glansen er paa Spaltefladerne ret stærk, ofte
perlemoragtig, ofte halvmetallisk, og har givet
Anledning til Navnet G. saavel som til
adskillige, nu ikke længere brugte Navne
(»Skimmer«, »Katteguld«, »Kattesølv«). — I kem.
Sammensætning er alle G. Silikater af Aluminium
med Kalium og Brint, ofte tillige Magnium,
Jern, Litium, Natrium o. a. For fl. Arters Vedk.
hersker endnu en Del Usikkerhed om den
nøjagtige Sammensætning. Den tilstedeværende
Brintmængde afgives først ved Glødning som
Vanddamp, saa at G. kan taale høj Temp. uden
Skade.

Glimmergruppens Mineraler
ligner alle hverandre i de omtalte ydre
Egenskaber, kun Farven er stærkt varierende. De
vigtigste Arter er:

1) Muskovit (Kali-G., lys G., alm. G.,
toakset G.) er sammensat efter Formelen:
(H,K)AlSiO4. Oftest er Forholdet H:K=2:1, og
Sammensætningen da 45,2 % Kiselsyre, 38,5 %
Lerjord, 11,8 % Kali og 4,5 % Vand. Denne G.
er farveløs ell. lyst farvet (graa, brun, gul,
rødlig), gennemsigtig ell. gennemskinnende, og
viser sig ved optisk Undersøgelse tydelig optisk
toakset. Den forekommer oftest i smaa Blade
og Skæl, især som væsentlig Bestanddel i
adskillige Bjergarter af de krystallinske Skifres
Gruppe: Glimmerskifer, Gnejs o. a.; desuden
forekommer den i mange Granitter, endvidere
ikke sjælden som underordnet Bestanddel i Ler
og Sand, Lerskifer og Sandsten, ogsaa i kornet
Kalk; endelig optræder den hyppig som
Omdannelsesprodukt af Feldspat, Cordierit o. m. a.
Silikater. Veludviklede Krystaller findes oftest
i Hulrum i Granit sammen med Adular, Albit,
Bjergkrystal o. a. — Det er denne
Glimmerart, som p. Gr. a. sin store Modstandsdygtighed
mod Hede, sin Gennemsigtighed og sine
ejendommelige fys. Egenskaber finder tekn.
Anvendelse. Hertil benyttes de store Plader, som,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free