Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glimmerskifer - Glimmersyenit - Glimmertrakyt - Glimmertrap - Glimminge - Glinka, Michael Ivanovitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krystaller, hyppig i Rombedodekaederform.
Strukturen er altid udpræget skifret, og
Hovedbestanddelenes Kornstørrelse oftest
betydelig, omtr. som i Gnejs; finkornede og tætte
Varieteter kan dog ogsaa forekomme.
G. er meget udbredte Bjergarter; især
træffes store Masser af G. i Jordskorpens ældre
Partier, hvor de paa mange Steder udgør
Hovedbjergarten i den øvre Afdeling af de
arkaiske Aflejringer; dog kender man ogsaa G.
fra langt yngre geol. Perioder. I Alm. antages
G. at være opstaaet ved Omdannelse af opr.
Sedimentbjergarter. G. har stor Udbredelse i
Skandinavien, Erzgebirge, Alperne og i det hele
overalt, hvor arkaiske Dannelser optræder (se
under de enkelte Bjerges og Landes Geologi).
Undertiden, men i det hele sjælden, lader den
sig kløve i saa tynde og tillige stærke Plader,
at den med Fordel kan anvendes som
Tagskifer.
(N. V. U.). O. B. B.
Glimmersyenit, se Syenit.
Glimmertrakyt er Trakyt, som af mørke
Mineraler kun ell. næsten kun indeholder mørk
Glimmer (Biotit).
O. B. B.
Glimmertrap er Betegnelsen for enkelte, i
Sachsens Gnejsformation lokalt forekommende,
ejendommelige tætte Gnejs varieteter af mørk
Farve og indeholdende mørk Glimmer (Biotit).
O. B. B.
Glimminge, skaansk Herregaard, liggende
i Vallby Sogn, Järrestads Herred, omtr. 1 Mil
fra Simrishamn. Gaarden tilhørte allerede ved
1400 Slægten Ulfstand, hvis navnkundigste
Mand, Rigsraad og Admiral Jens Holgersen
Ulfstand byggede Borgens faste Stenhus. Efter
hans Død 1523 gik den i Arv til hans Søn.
Sønnedatteren bragte den ved Giftermaal til
Slægten Rosenkrans, i hvis Eje den blev indtil
1834 og atter kom 1869, da den nuv. Ejerinde,
Baronesse Adele Rosenkrans, f. Sylvan, ægtede
Ritmester Holger Rosenkrans. (Illustration, se
Borg, S. 687).
Hovedbygningen, som ligger paa en firkantet,
af Grave omgivet Ø, bestaar af flere, i
Firkant ordnede Længer, af hvilke den søndre er
Jens Holgersen’s faste Stenhus, en af de
ejendommeligste og stemningsfuldeste
Profanbygninger, der er bevaret fra Danmarks
Middelalder. Det 30 m lange, 12 m brede og 4
Stokværk høje Hus er bygget af graa Sandsten, og
Murene er 2—2 1/2 m tykke.
Forsvarsindretningerne er usædvanligt fuldstændige og
gennemtænkte. De opr. Vinduer er ganske smaa; over
Indgangsdøren er anbragt en Begnæse-Karnap,
og i Rummet bag den har der været
Faldgitter. I det Indre, der staar ubeboet, findes en
Række middelalderlige Rum, af hvilke flere
(Borgestuen og Borgfruens Værelse) er
overhvælvede. Der er got. profilerede Dørportaler
og Kaminer, og trods Bygningens Alvor og
Strenghed mangler den ikke kunstnerisk
Udsmykning. Over Indgangsdøren sidder et
anseligt Kalkstensrelief med Billeder af Bygherren
og hans to Hustruer samt Indskrift, som
meddeler, at 1499 lagde Jens Holgersen den første
Sten i Grundvolden af dette Hus. Ogsaa i det
Indre findes adskillige Skulpturer, af hvilke fl.
er udførte af den fra Lunds Domkirke kendte
Stenhugger Adam van Düren, medens andre er
langt ældre Arbejder, hentede fra gullandske
Bygninger. Ejendommeligst er den i en
Vinduesniche indmurede, ottekantede Kalksten med en
indridset Ridderfigur, der holder Ulfstands og
hans Hustrus Vaaben og Omskriften: »Jak er
en kempe stärk och stoor, fra Gulland jak til
Schone for. 1847«. (Litt.: Aug. Hahr, »Skanska
Borgar«, Hæfte 5 [1917]; Opmaalinger i »Ældre
nord. Architectur«).
C. A. J.
Glinka [’gljinka], Michael Ivanovitsch,
russisk Komponist (1804—57). G. opdroges i et
Adelsinstitut i Petrograd; han dyrkede allerede
tidlig Musik, og bl. hans Lærere var John Field.
Senere tvang
G.’s
Brystsvaghed ham til at
søge
Helbredelse i Italien,
hvor hans Lyst
til ene at
beskæftige sig
med Musik
voksede, og
han søgte
Undervisning hos
nogle af Tidens
bekendteste
Komponister.
Større
Tilfredsstillelse havde
G. imidlertid
af den
Vejledning, han paa
Hjemrejsen modtog af den udmærkede Teoretiker
Dehn i Berlin. Allerede i Italien opstod hos
G. Tanken om at skrive en national russisk
Opera; efter sin Hjemkomst til Rusland tog
G. nu fat paa Værket, og 1836 opførtes i
Petrograd »Livet for Tsaren«, der modtoges med
Begejstring, atter og atter genopførtes og
endnu staar som Ruslands berømteste nationale
Musikværk. Operaen skaffede G. Stillingen som
kejserlig Kapelmester, hvilken han dog ikke
holdt paa mere end faa Aar. 1842 fulgte G.’s
anden bekendte Opera: »Ruslan og Ludmilla«
(efter et Puschkin’sk Digt). Uagtet denne
Opera i flere Henseender betegner et
yderligere Fremskridt fra »Livet for Tsaren«, naaede
den dog langtfra sidstnævnte Værks
Sceneheld, væsentlig vel p. Gr. a. den maadelige
Tekst. G.’s Helbred tillod ham imidlertid
hverken at arbejde meget ell. at blive i Petrograd.
Aarene 1844—47 tilbragte han da paa Rejser,
besøgte Paris, hvor Berlioz skaffede hans
Musik opført, og Spanien, hvor Orkesterfantasierne
Iola Aragonesa og Une nuit d’été à Madrid
komponeredes (over spanske Melodier). Efter
endnu en tredje Rejse, der atter førte ham til
Paris og Pyrenæerne, levede han paa Landet
i Nærheden af Petrograd optaget af teoretiske
Studier over de russiske Folkevisers
Harmonisering. For at søge Bistand til dette
Spørgsmaals Løsning rejste han til Dehn i Berlin
(1856), og her døde han pludselig. — G. er den
første russiske Komponist, der paa bevidst og
kunstnerisk Maade har indført et nationalt
Moment i Operamusikken. Allerede denne
 |
| M. I. Glinka. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
