Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 819 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Glyfografi - Glykocholsyre - Glykogen - Glykokoll - Glykol - Glykoler - Glykolsyre - Glykolursyre - Glykon - Glykonisk Vers - Glykonsyre - Glykoproteider - Glykose

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sig med sorte Linier paa lys Grund. Det er
ligeledes en Fordel, at man ikke her, som ved
anden Radering, skal tegne omvendt. Hvor
Afstanden mellem Linierne ikke er meget ringe,
maa Dækgrunden forhøjes; derefter indstøves
den med fint Grafitpulver, og over hele Pladen
gøres nu en galvanoplastisk Udfældning, der
behandles som andre Klicheer til Bogtryk. G.
bruges næppe mere i Praksis.
E. S-r.

Glykocholsyre, Cholsyre,
Chologlycinsyre, C₂₆H₄₃NO₆, findes som Natriumsalt i
Galden hos Mennesket og de fleste Dyr — dog
ikke hos Kødæderne —, rigeligst i Oksegalde.
Den danner haarfine, farveløse Naale, der
smager sødt og derefter intensivt bittert, og er
letopløselig i Alkohol, tungopløselig i Vand og
i Æter; G. reagerer surt, virker antiseptisk og
smelter ved 132—134°; ved Kogning med
Alkalier giver den Glycin og Cholsyre; dens
farveløse Opløsning i koncentreret Svovlsyre
bliver ved Ophedning med Sukker intensiv
purpurrød (Galdereaktion).
(O. C.). R. K.

Glykogen, n.C₆H₁₀O₅, er et Stivelse
nærstaaende Kulhydrat, der findes i den dyriske
Organisme, særligt i Pattedyrenes Muskler,
Lever og Blod, samt rigeligt i Østers. Det danner
et farveløst Pulver, der er uopløseligt i
Vinaand og i Æter, men letopløseligt i Vand,
hvormed det danner en opaliserende
Opløsning, der drejer det polariserede Lys stærkt til
højre; ved Hydrolyse med Enzymer giver G.
en Dekstrin og Maltose, med fortyndede Syrer
d-Glykose. G. tjener i Legemet som Kraft- og
Varmekilde; det opspares ved Fordøjelse i
Leveren for ved senere indtrædende Mangel
efterhaanden igen at tilføres Blodet, idet det
sandsynligvis først spaltes under Dannelse af
Druesukker. Ved længere Tids Sult forsvinder G. af
Lever og Muskler.
(O. C.). R. K.

Glykokoll, se Glycin.

Glykol, Ætylenglykol, Ætylenalkohol,
C₂H₄(OH)₂, er en toatomig (divalent) Alkohol,
der fremstilles ved Ophedning af Ætylenbromid
med en Opløsning af Kaliumkarbonat: C₂H₄Br₂
+K₂CO₃ + H₂O = C₂H₄(OH)₂ + 2KBr. Den
danner en farveløs, noget olieagtig Vædske, der
koger ved 197° og smager sødt. Dens
Vægtfylde er ved 0° 1,128; ved lav Temp. stivner den
og smelter atter ved ÷ 11,5°. Ved Iltning giver
G. først Glykolsyre og derefter Oxalsyre,
C₂O₂(OH)₂.
(O. C.). R. K.

Glykoler, toatomige Alkoholer, afledede af
Parafinerne CnH₂n+2 ved Erstatning af to
Brintatomer med Gruppen Hydroxyl (se
Alkoholer).
(O. C.). R. K.

Glykolsyre, det første Led i Rækken af de
saakaldte Oxysyrer ell. Alkoholsyrer
(Glykolsyrerækken), CH₂(OH).COOH, er et
Iltningsprodukt af Glykol og er den simpleste
Alkoholsyre, man kender; den optræder baade som
Alkohol og som Syre, da den saavel indeholder
den for Alkoholerne karakteristiske Gruppe
CH₂OH som den for Syrerne ejendommelige
Gruppe COOH. Den er Eddikesyrens Oxysyre,
idet den afledes af sidstnævnte Syre ved
Erstatning af et Brintatom i Radikalet med
Gruppen Hydroxyl:

CH2.COOH	CH2(OH).COOH
Eddikesyre	Glykolsyre.

G. fremstilles af Monokloreddikesyre ved
Kogning med Vand og Kaliumhydroxyd. Den findes,
i Naturen i umodne Vindruer, i den vilde Vins
Blade og i Roesaft. Ren G. danner farveløse
Krystaller, der smelter ved 80° og er meget
letopløselige i Vand; af Salpetersyre iltes den
til Oxalsyre.
(O. C.). R. K.

Glykolursyre, se Hydantoïn.

Glykon, atheniensisk Billedhugger fra den
rom. Kejsertid, antagelig 1. Aarh. e. Kr. Hans
Navn findes paa en bekendt Kolossalfigur, den
»farnesiske Herakles«, en fri Kopi efter
Lysippos, med overdreven Fremhævelse af
Muskulaturen; den fandtes 1540—49 i Caracalla’s
Termer, nu i Mus. i Neapel. Paa to andre
Statuefodstykker menes Navnet at være falsk.
H. A. K.

Glykonisk Vers (versus Glyconeus), et af
en gr. Lyriker Glykon opfundet Versemaal, som
bestaar af en tostavelses Indledningsfod, en
Daktylos, en Trochæ og en Stavelse: ⏓⏑—⏑
⏑—⏑⏓. V. efterfulgte af et ferekrateisk
danner den glykoniske Strofe.
K. H.

Glykonsyre (d—G), Glukonsyre,
Dekstronsyre, CH₂OH(CHOH)₄COOH, dannes ved
forsigtig Iltning af Druesukker (Glykose,
Dekstrose) og forsk. andre Sukkerarter. G. kendes
væsentlig som en Sirup, men næppe ren i fast
Form, idet den let afgiver Vand under
Dannelse af Laktonen C₆H₁₀O₆. Ved Brintning
gendannes Druesukker, og ved forsigtig Iltning
dannes den tobasiske Sukkersyre COOH(CHOH)₄
COOH. d—G. drejer det polariserede Lys
tilhøjre. En venstredrejende Form, l—G. faas
syntetisk af Arabinose. En Blanding af lige
Dele af begge giver inaktiv, i—G.
R. K.

Glykoproteider er en Gruppe
»sammensatte« Proteinstoffer (Proteider), der ved
Nedbrydning dels giver Æggehvidestoffer og
disses sædvanlige Nedbrydningsprodukter og
dels Kulhydrater; hertil hører Mucin- og visse
Slimstoffer. G., der er uopløselige i Vand, har
sur Karakter og er opløselige i svage
Opløsninger af Alkali- ell. Kalkhydrat; disse
Opløsninger koagulerer ikke ved Opvarmning og
fældes — i Modsætning til tilsvarende
Opløsninger af de egl. Æggehvidestoffer — ikke af
Salpetersyre. P. Gr. a. Indholdet af det
kvælstoffrie Kulhydrat i Molekylet indeholder G.
mindre Kvælstof end de egl. Proteinstoffer, nemlig
omkr. 12 %.
R. K.

Glykose, Druesukker, Dekstrose,
C₆H₁₂O₆ ell. CH₂(OH).(CHOH)₄.CHO, er et
Kulhydrat, der hører til de saakaldte Heksoser,
og som besidder aldehydagtige Egenskaber; ved
forsigtig Iltning iltes G. til Glykonsyre (s. d.),
og er derfor en Aldose; ved stærkere Iltning
dannes Sukkersyre, hvis Dannelse benyttes til
Paavisning af G. Ved Brintning giver G. en
seksatomig Alkohol, Sorbit; G.’s Osazon
(Glukosazon) krystalliserer i gule, i Vand tungt
opløselige Naale, der smelter ved 205°. G.
forekommer udbredt i Planteriget, saaledes i
Vindruer, søde Frugter, Blomster o. s. v.;
under Sukkersyge (Diabetes) optræder det i
Urinen undertiden i meget rigelig Mængde (se
Glykosuri). Det opstaar ved Hydrolyse af
mange Glykosider og Polysaccharider
(Rørsukker, Stivelse o. s. v.). I Laboratorierne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>