Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Godron - Gods (Samling af Bondeejendomme) - Gods (tykkelse) - Gods (Søv.) - God save the King - Godscham - Godscheb - Godsforvalter - Godsinspektør - Godskalk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Godron [dansk -’dråŋ, fr. gå’drå], rund
Fold, paa Metalgenstande en aflang ell. snoet
Bule. Godroneret, forsynet med runde
Folder ell. Buler, f. Eks. som de saakaldte
venetianske Emailler og Sølvpokaler og Bægere
fra 15. og Beg. af 16. Aarh.
F. W.
Gods. Ved G. ell. Fæstegods forstaas en
større ell. mindre Samling af Bondeejendomme,
der vel hver for sig drives som selvstændige
Avlsbrug, men som dog i Forening danner et
Hele, og som henhører under ell. i hvert Fald
som Regel tidligere har henhørt under en
Hovedgaard ell. en anden større Ejendom.
Forbindelsen mellem Ejendommene viser sig
navnlig deri, at Ejendommene, skønt de er særskilt
skyldsatte og matrikulerede, dog ikke har noget
selvstændigt Folium i Skøde- og
Panteregistrene, at Skatterne og Afgifterne til Staten
indbetales under eet for helte G., samt at der, naar
hele G. afhændes, ikke udfærdiges Skøder paa
de enkelte Ejendomme, hvorimod der
udfærdiges et samlet Skøde paa hele G. Brugerne
(Fæsterne) af de under G. hørende
Ejendomme stod tidligere i et stærkt
Afhængighedsforhold til Ejeren af Hovedgaarden, til hvilken de
skulde præstere det fornødne Hoveri og
Pligtarbejde, men heri er der i Tidernes Løb sket
betydelige Ændringer, jfr Hoveri. I Reglen
henhører G. endnu under en Hovedgaard og
ejes af dennes Ejer, men det forekommer dog,
at et G. er fraskilt Hovedgaarden og ejes
selvstændigt uden Forbindelse med denne. I
tidligere Tid henhørte største Delen af
Bondeejendommene i Danmark under G., men der er
i Løbet af 19. Aarh. fra Lovgivningsmagtens
Side gjort særdeles meget for at indføre
Selvejendom paa de under G. hørende
Bondeejendomme. M. H. t. det Staten og visse offentlige
Stiftelser tilhørende Bøndergods blev det ved
forsk. Love bestemt, at det skulde afhændes
til Selvejendom, jfr saaledes L. af 8. Apr. 1851
og 27. Apr. 1853 om Indførelse af Selvejendom
paa det Staten tilhørende Bøndergods, L. af
3. Marts 1852 og 24. Febr 1865 om Indførelse
af Selvejendom paa det Sorø Akademi, Kbhvn’s
Univ. og Kommunitetet tilhørende Bøndergods
m. fl. Love. For de private G.’s Vedk. blev det
vel ikke paabudt, at Bøndergodset skulde
afhændes til Selvejendom, men Lovgivningen har
virket for Afhændelsen af dette G., dels ved at
fjerne de Hindringer, der stod i Vejen for en
saadan Afhændelse, dels ved at tilsige de
Godsejere, der afhændede deres Bøndergods, forsk.
Fordele. I førstnævnte Henseende kan mærkes
L. 21. Juni 1854 og 12. Apr. 1851 om
Afhændelse af G., der henhører under Len. Stamhuse
eller Fideikommisgodser; i sidstnævnte
Henseende mærkes L. af 19. Febr 1861 og 9. Marts
1872, jfr Bondejord. I Henhold til disse
Bestemmelser er en stor Del af det Private
tilhørende Bøndergods blevet solgt til
Selvejendom. Saaledes var der indtil Udgangen af
1918 i Henhold til Bestemmelserne i L. af 1861
og 1872 solgt i alt 9357 Fæstegaarde til
Selvejendom. Disse Gaardes samlede Hartkorn
udgjorde c. 50068 Tdr. M. H. t. de Regler, der
gælder om de Bondeejendomme, der endnu
henhører under G., henvises til Bondejord.
H. Gr.
Gods kaldes Metaltykkelsen af Væggene i et
Stykke Skyts. Det udtrykkes i Kalibre, og man
kalder Skytset fuldgods, naar
Godstykkelsen er lig med Kaliberet, overgods, naar
den er større end Kaliberet, og undergods,
naar den er mindre end Kaliberet.
H. H.
Gods (Søv.), Fællesbetegnelse for 1) det
Tovværk, der hører til en bestemt Del af
Rejsningen, f. Eks. Under-G., Stænge-G.,
Bram-G., Læsejls-G. o. s. v. 2) det Tovværk, der
staar fast og tjener til Forstøtning af Master
og Rær, staaende G., og det, der bruges til
Manøvrering af Sejl og Rær, løbende G. 3)
Genstande, der hører til en bestemt Kategori:
Artilleri-G., Baadsmands-G.,
Fartøjs-G., Vare-G., Varpe-G., V r a g-G. o. s. v.
H. E.
God save the King [’gåd-’seiv-ðə-’kiŋ] er
Omkvædet og Navnet paa den berømte eng.
Kongesang, hvis Melodi i mange Lande er blevet
anvendt til patriotiske Sange. Den blev digtet
og komponeret 1743 af Henry Carey og blev
efter hans Død fundet mellem hans
Efterladenskaber. Den blev først offentliggjort Maj 1744 i
Samlerværket Thesaurus musicus i London med
Overskriften »For to Stemmer«: men alm.
bekendt blev den først det flg. Aar, da den under
det skotske Oprør 1745 blev sunget i Teatret.
Jakobiterne annekterede den med Ændringen
God save great James our King. Dens Navn som
Nationalsang (»national anthem«) hidrører fra
en Sang af Händel, som under denne
Betegnelse blev sunget 1745; da Carey’s Sang blev
kendt, gik Navnet over til den. (Litt.:
Chrysander, »Henry Carey und der Ursprung des
Königsgesangs« i »Jahrbücher für musikalische
Wissenschaft« [1 Bd, Leipzig 1863]).
(T. L.). I. O.
Godscham, Landskab i det sydlige
Abessinien (Amhara), begrænset mod S. og Ø. af den
Blaa Nils ell. Abais Krumninger; det er et højt,
for største Delen i Dega-Regionen liggende
Plateau med gode Græsgange, men uden
Agerbrug. Det staar under en Negus undergiven
Vicekonge, der residerer i det befæstede
Moncorer.
C. A.
Godscheb, Godefo, Flod i Landskabet
Kaffa i det sydlige Abessinien, forener sig med
Gibie og danner Omo, der udmunder i
Nordspidsen af Rudolf-Søen.
C. A.
Godsforvalter er den alm. Benævnelse paa
den, der bestyrer et Gods.
H. Gr.
Godsinspektør bruges undertiden som
Benævnelse for den, der bestyrer et Gods.
H. Gr.
Godskalk (Gudskalk), Venderfyrste, d.
1066, Søn af Prinbinjew, som var døbt og gift
med en dansk Kvinde, blev oplært i
Mikaels-Klostret i Lüneburg. For at hævne sin Faders
Død fejdede han mod Sachserne, men faldt i
Fangenskab. Senere var han i England ved
Knud den Store’s Hof. Som Venderfyrste
samlede G. alle de vestvendiske Stammer under sig
og ægtede Sven Estridsøn’s Datter Sigrid.
Kristendommen havde Fremgang i hans Lande,
og G. selv optraadte som Forkynder. Men
pludselig rejste Hedningerne sig og dræbte G. o. a.
Kristne i Lenzen. Sigrid blev mishandlet og
flygtede med sin Søn Henrik til Danmark.
Senere ægtede hun vistnok Markgrev Udo III af
Stade.
H. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
