Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goeree-en-Overflakkee - Goes - Goës, Axel Theodor - Goës, Benedikt - Goës, Damião de - Goes, Hugo van der - Goethals, George Washington
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Øen Overflakkee dannet af 3 Øer; dernæst
blev 1780 begge Øerne Goeree og Overflakkee
forbundne. Sin nuværende Form har G. først
faaet i 19. Aarh. Paa Øens Nordvestkyst ligger
den meget gamle By Goeree ell. Goedereede
(1909: 1150 Indb.), hvis Havn efterhaanden
sander til.
G. Ht.
Goes [gu.s], By i den nederlandske Provins
Zeeland, Hovedby paa Øen Zuid-Beveland, 19
km Ø. f. Middelburg ved Jernbanelinien
Roosendaal—Vlissingen og forbunden ved en Kanal
med Ooster-Schelde. (1909) 7617 Indb.
Baadebyggeri, Bryggeri og Cigarfabrikation er de
vigtigste Virksomheder. Der findes en smuk
gotisk Kirke fra 15. Aarh., et Raadhus med
interessante Materier samt Ruinerne af en Borg,
der har tilhørt Grevinde Jacoba af Holland,
som gav Byen dens første Privilegier i 15.
Aarh.
G. Ht.
Goës, Axel Theodor, sv. Læge og
Naturforsker (1835—1897), blev 1854 Student i
Upsala og tog 1864 Eksamen som medicine
licentiat. Allerede som ganske ung gennemstrejfede
han Syd- og Mellemsverige og studerede dets
Søer og Vandløb. 1861 deltog han som Læge og
Naturforsker i Torell’s Ekspedition til
Spitzbergen, hvorefter han senere s. A. studerede
Faunaen omkr. norsk Finmarken. Følgende Aar
foretog han lign. Studier paa Sveriges
Vestkyst. 1865 udnævntes han til Læge paa St
Barthélemy, hvorfra han gjorde rige
Undersøgelser af det karaibiske Havs Natur og sendte
betydelige Samlinger hjem til Statens Mus.
1871—1895 virkede han som Embedslæge i Sverige.
Ved Kbhvn’s Universitets Jubilæumsfest i 1879 i
blev G. Æresdoktor i Medicin.
A. M. D.
Goës [’gåi∫], Benedikt, jesuitisk Missionær,
der under Navnet Abdallah gennemrejste store
Strækninger af Centralasien i Aarene 1602—07.
Fra Indien besøgte han Kabul og Badachschan,
drog over Pamirs Højslette til Yarkand og
Aksu og kom i Slutn. af 1605 til Su-tschou. Her
blev han af Kineserne holdt tilbage i over et
Aar og døde der i Apr. 1607. Det lykkedes
hans Ledsager, Armenieren Isak, at naa de
portugisiske Kolonier ved Kysten. Beretningen
om hans Rejse foreligger i Nic. Trigautii, de
expeditione christiana apud Sinas, suscepta a
soc. Jesu [Leyden 1616].
C. A.
Goës [’gåi∫], Damião de, portugisisk
Historieskriver og Diplomat, f. 1501, d. c. 1573.
Han var af ædel Byrd og knyttedes tidlig nøje
til Hoffet, hvor han blev til Kong Emanuel’s i
Død (1521). Efterfølgeren Johan III anvendte
ham til forsk. diplomatiske Sendelser, saaledes
til Flandern og Polen, til Danmark og Sverige
(1531). Derpaa opholdt han sig 6 Aar i Italien,
hvor han knyttede Venskabsforbindelser med
mange af Tidens Lærde, drog senere til Løwen
og blev der, efter at have virket som Ingeniør,
taget til Fange af de Franske. Byens Belejring
har han skildret i et interessant Værk Urbis
Lovanii obsidio (1546). Udnævnt til Rigsarkivar
og Historiograf i sit Fædreland vendte han c.
1558 tilbage til Lissabon, men blev 1571
afskediget fra sine Embeder p. Gr. a. sine
frisindede religiøse og filos. Anskuelser og en Tid
holdt fangen af Inkvisitionen. Hans
Ungdomsarbejder handlede om Ætiopien og er samlede i
Fides, religio moresque Æthiopium (1544); mere
Værd har hans Skr om Portugisernes
Erobringer i Indien, men hans Hovedværk er dog
Chronica do felicissimo rey D. Emanoel
(1565—67), der efterfulgtes af Chronica do Principe de
Ioão (1567).
(M. M.). Chr. H.
Goes [gu.s], Hugo van der, flamsk Maler,
vistnok f. i Goes i Zeeland, d. 1482 i Rooden
Clooster ved Soignies nær Bryssel. Han virkede
i Gent (af hvis Malergilde han 1465 blev
Medlem, og hvis Formand han var c. 1473—75)
og i Bryssel; hans ital. Navn Ugo d’Anversa
kunde tyde paa, at han ogsaa har været
sysselsat i denne By; 1476 gik han i Kloster. I
øvrigt er det svært at finde Sandhedstraaden i
Legendeudsmykningen om ham; der fortælles
saaledes, at Anledningen til, at han gik i Kloster
(hvor han døde som sindssyg), var Tabet af
den Hustru, han havde faaet til Ægte ved saa
smukt at pryde hendes Faders, J. Weyten’s,
Hus med en Fremstilling af Abigael’s Historie,
naturligvis med Abigael i Datterens Lignelse.
Af tilbageblevne autentiske Værker er det
berømteste Fløjalteret, med Hyrdernes Tilbedelse,
og Donator samt Hustru og Værnehelgene m. fl.
paa Sidefløjene i Firenze, bestilt af Familien
Portinari (nu Uffizi). Særlig ved
Fremstillingen i Fløjene er dette Arbejde et fremragende
Værk i Kunstens Historie, v. Eyck’sk i
Holdning, af en fortræffelig individualiserende
Karakteristik i Forening med en monumental
Opfattelse af Figurerne, der tilsammen synes at
have virket initiativvækkende paa italiensk
Portrætkunst. Et andet Hovedværk, der
sammen med Portinari-Billedet og v. Eyck’ernes
Gent-Alter betegner Højdepunktet i gl nederl.
Kunst, er »Kongernes Tilbedelse«, erhvervet
1913 til Kaiser-Friedrich-Mus. (fra Spanien);
samme Mus. ejer bl. a. det kostelige
»Hyrdernes Tilbedelse« (malet c. 1480) med den
straalende v. Eyck’ske Kolorit, den fine Lysvirkning
og den genremæssig friske Gengivelse af
Hyrderne. I Münchens Pinakotek ses »Bebudelsen«;
andre, mere ell. mindre sikre, Værker, i
Brügge, Wiens Hofmus., Städel’ske Mus. i Frankfurt
a. M., German. Mus. i Nürnberg etc. (Litt.:
A. Wauters, H. v. d. G., sa vie et ses œuvres
[Bryssel 1872]).
A. Hk.
Goethals [’gu.ta£s], George
Washington, amer. Ingeniør og Militær, f. i Brooklyn 29.
Juni 1858, studerede paa et College i New York,
gik derefter ind paa Militærakademiet og blev
Ingeniørofficer; var i nogle Aar indtil 1888
Lærer i civil og milit. Ingeniørkunst paa
Militærakademiet og derefter i Forbindelse med sin
Militærtjeneste beskæftiget ved forsk. Ingeniør-,
navnlig Kanalarbejder. Han udnævntes 1909 til
Oberst og 1915 til Generalmajor. Under den
sp.-amer. Krig var han Chef for
Ingeniørafdelingen. Stor Fortjeneste har han indlagt
sig ved Ledelsen af Arbejdet ved Bygning af
Panama-Kanalen (1907—14) og blev efter
dennes Fuldendelse udnævnt til Guvernør over
Panama-Kanal-Zonen ɔ: den 10 miles brede
Zone, der strækker sig 5 miles paa hver Side
af Kanalens Midtlinie, og som paa visse
Betingelser er overladt de forenede Stater af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
