Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goiorani, Ciro - Goiske - Goito - Gokhale, Gopal Krischna - Gokstadskibet - Goktscha - Gokula - Golaa Højfjeldssanatorium - Golcar - gold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Poesi: politisk-satiriske Digte i Giusti’s Manér,
politiske Pjecer, pædagogiske Afh. m. m.
(E. G.). E. M-r.
Goiske, se Rosenstand-Goiske.
Goito [’gåito], By i Norditalien, Prov.
Mantova, ligger 7 km S. f. Volta paa højre Bred af
Mincio. (1911) 6700 Indb. G., der ligger paa et
vigtigt strategisk Punkt, blev 1814 befæstet og
spillede 1848 en Rolle i Kampen mellem
Piemonteserne og Østerrigerne.
H. P. S.
Gokhale, Gopal Krischna, indisk
Nationalpolitiker, f. 1867, d. i Bombay 20. Febr
1915, tilhørte Mahrattafolkets Braminklasse,
men oplærtes tillige i vesteuropæisk Kultur.
Han valgtes 1900 ind i Bombay-Provinsens
lovgivende Raad, 1902 ind i Indiens øverste
lovgivende Raad, hvor han i mange Aar indtog en
ledende Plads bl. de »uofficielle« Medlemmer.
Skønt dette væsentlig maatte give ham en
Kritikers Rolle, vandt dog hans store Indsigt, hans
fine Menneskevæsen og hans rene. uselviske
Karakter ham usædvanlig Anseelse, ikke blot bl.
hans Race- og Trosfæller, men bl.
Muhammedanerne og i eng. Regeringskredse. I
Modsætning til mange af Nationalisterne lagde han
mindre Vægt paa det politiske end paa det
sociale Arbejde; til Bedste for dette stiftede
han 1904 The Servants of Indian Society, og
han var en utrættelig Talsmand, ogsaa paa
Agitationsrejser rundt i Landet, for at gøre
Skridt hen imod tvungen
Elementarundervisning. 1913—14 virkede han i en kgl.
Kommission for øget Deltagelse af Indere i Landets
Administration. Virkeligt Selvstyre ventede han
kun i Kraft af en gradvis Udvikling, der ogsaa
maatte regne med de forsk. Egnes
Særegenheder, og han advarede mod at lade abstrakte
Teorier og voldsomme Metoder faa Overhaand.
Hans Død var da et stort Tab for den
eng.-ind. Forsoningspolitik, men hans politiske
Testamente, der offentliggjordes i Times 15. Aug.
1917, gav et vægtigt Bidrag til Drøftelsen af
Indiens kommende Forfatning.
P. L. M.
Gokstadskibet, et søgaaende Sejl- og
Rofartøj fra Vikingetiden, fremdraget 1880 ved
N. Nicolaysen i en Gravhøj ved Gokstad i
Nærheden af Sandefjord i Sydnorge, hvorfra det
efter Udgravningen førtes til Kria og er
opstillet ved Univ.’s Oldsagssamling. Ogsaa efter
at et andet Skib fra Vikingetiden er fremdraget
i lige saa velbevaret Stand (Osebergskibet), er
G. endnu det, der giver den bedste Forestilling
om Vikingeskibene. Det er klinkbygget af Eg,
nær 24 m langt, over Midten 5 m bredt, med
Mast til et Raasejl og med 16 Par Aarer (en
»sekstánsessa«). Rælingen er forholdsvis høj,
Aarehullerne indrettede til at dækkes i Søgang.
Udførelsen er fortrinlig, men det hele af en vis
spartansk Karakter, mandigt i Sammenligning
med det mere for indenskærs Sejlads og
Magsvejr egnede Osebergskib. Det havde svært
Sideror og fandtes med adskilligt Udstyr, Aarer,
Landgangsplanke, Blokke, Tailler. Vindskier til
Telte, rigt udskaarne, 3 Smaablade, en Slæde,
samt en Del Løsøregenstande, Kar og Bøtter,
Skaale, Drikkekar etc.
Skibet var i Oldtiden bragt op paa Land,
anbragt i en flad Udgravning og dækket af en
stor Høj af Blaaler. Det havde tjent til
Gravleje for en Mand, for hvem der midt paa Skibet
var rejst et Slags Kammer, dannet af Træstokke,
anbragte mod hinanden i Vinkel som paa et
Tag. Et rigt Udstyr havde fulgt den Højlagte,
men ved et Indbrud i gl Tid er det
værdifuldeste deraf blevet borttaget; kun Rester var
tilbage. Der fandtes Skeletdele af den
Gravlagte, tilstrækkeligt til at bestemme denne som
en Mand; endvidere af 12 ofrede Heste og 6
Hunde (samt en Paafugl).
Gravlægning i Skib ell. Baad er en i Norge
i Vikingetiden vidt udbredt Skik. der vel maa
staa i Sammenhæng med Troen paa en Rejse
for den Døde til et Land hinsides Havet.
Baade Mænd og Kvinder er fundne højsatte
saaledes; sikkert var det dog alene af de
højeststaaende Ætter. G. er fra c. 900 efter Kristus.
(Litt.: N. Nicolaysen, »Langskibet fra
Gokstad ved Sandefjord« [Kria 1882]).
H. A. K.
Goktscha [’gåkt∫a], Göktscha, Sevanga,
Indsø i russ. Armenien, Guv. Erivan, 1390 km2,
1925 m o. H. Den største Dybde er 110 m. G.
ligger omsluttet af høje vulkanske Bjerge.
Afløbet sker gennem Sanga til Aras.
M. V.
Gokula (»Kohjord«, »Hyrdestation«), en
Landsby paa venstre Bred af Yamunā (Jumna),
ikke langt fra Mathurā, i den Egn, hvor Kṛishṇa
havde tilbragt sin Barndom. Her tog
Vallabhācārya Ophold efter sine lange Rejser,
og derfor kaldes den af ham grundede Sekts
Gejstlighed og efter den hele Sekten sædvanlig
Gokulastha Gosain’erne.
(S. S.). D. A.
Golaa Højfjeldssanatorium — ogsaa skrevet
Gaalaa — ligger ved Fjeldvandet Golaan
paa Fjeldplateauet mellem Gudbrandsdalen og
Gausdal, omtr. 900 m o. H., i Ly af en mod N.
beskyttet Skovli. Det naas lettest fra
Harpefossens Jernbanestation, hvorfra god, 12 km
lang Kørevej. Stedet er betydelig udvidet 1896
med en større Logibygning og fl. mindre
Villaer (se Søndre Fron Herred).
(J. F. W. H.). M. H.
Foruden af Turister og Rekreationssøgende er
Stedet, som har et udpræget Højfjeldsklima,
mest søgt af Patienter med
Svækkelsestilstande, Overanstrengelse, Neurasteni, Blodmangel,
Astma. Sæson 16. Juni—31. Aug.
E. F
Golcar [’gå£ka.ə], se Huddersfield.
gold bet. vel egl. ufrugtbar, men anvendes
hyppig i Husdyrbruget for at betegne, at et
Hundyr (oftest en Ko) har ophørt at give Mælk.
Dette indtræder paa forsk. Tidspunkter efter
Fødslen for de forsk. Husdyrs Vedk., men som
Regel nogen Tid, inden Dyret, saafremt det
er drægtigt, føder paa ny. Det hænder dog ikke
sjælden, at gode Malkekøer vedbliver at give
Mælk lige tii Drægtighedsperiodens Afslutning.
Men Landmanden ser dog helst, at Koen er g.
1 à 2 Maaneder inden Kælvningen; i modsat
Fald vil den nemlig blive afmagret i høj Grad,
og Mælkeudbyttet vil blive forringet. Man søger
derfor at g. Koen. Goldningen iværksættes
ved, at man knapper noget af paa Foderet,
samt ved at malke Koen sjældnere og
sjældnere, for til sidst helt at ophøre dermed.
Goldtiden — den Tid, i hvilken Koen staar
g. — strækker sig gerne over c. 6 Uger, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
