Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldschmidt, Meïr Aaron
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opretholdelse af en Helstat med borgerlig Frihed
og fl. lgn. politiske Aktstykker, og han
forsvarede den dertil knyttede Politik i »Nord og
Syd«, heftig angrebet af Ejder-Partiets Presse.
Man vil imidlertid i Tidsskriftet ogsaa finde en
Række Artikler om Arbejderstanden og de
sociale Forhold, som G. vedblivende nærede varm
Interesse for — han rejste bl. a. 1855 i Østerrig
med Understøttelse af det Reiersen’ske Fond
for at gøre sig kendt med Fabriksskoler, og
senere vil man finde en Række Artikler om
eng. Skoler af samme Art, — og skønt hans
Virksomhed i denne Retning ogsaa var
Genstand for hidsige Angreb, navnlig af den unge
Socialist Fred. Drejer (»M. A. G., et
Litteraturbillede«, 1852), vil man ikke kunne frakende
G. det skarpeste Syn i Samtidens danske Presse
for, hvad Fremtiden her vilde bringe.
Forbindelsen med Godsejerne kølnedes i Tidens Løb,
men Pressens Angreb vedvarede med
uforandret Hidsighed, og efter Ejder-Politikkens
foreløbige Sejr ophørte »Nord og Syd« at
udkomme 1859, idet navnlig de sidste Bd helt
havde været udfyldte af den 1853 paabegyndte,
i Omfang betydelige Roman »Hjemløs«, hvis
Hovedinteresse Fremtiden vistnok — afset fra
dens fortræffelige Skildringer af det
provinsielle Liv i Heltens Barndom — vil se i dens
Fortælling om det sejrende politiske Partis
Tilblivelse, Vækst og endelige Erobring af Magten.
Et 1861 paabegyndt Tidsskrift »Hjemme og
Ude« opgav G. kort efter og rejste, utilfreds
med de hjemlige Forhold, til England, vistnok
halvt bestemt paa at tage fast Ophold der.
Han deltog imidlertid et Aars Tid efter i en
dansk Arbejderfest under Udstillingen i
London, og de hjemlige Minder, som den vakte
hos ham, bevægede ham til dog at vende
tilbage til Danmark 1862.
G.’s Forfattervirksomhed vender sig nu bort
fra Politikken. Han udfolder i de flg. 10 Aar
1863—73, som han hovedsagelig tilbragte i
Hjemmet, idet han dog ogsaa stadig færdedes
paa Rejser, en meget betydelig Produktion, der
med Undtagelse af det politiske kan siges at
være en Fortsættelse af Behandlingen af de
mange Emner, som han sysselsatte sig med i
»Nord og Syd«. Samtidig kulminerede han som
Roman- og Novelleforfatter. Han udgav
saaledes 1863—65 »Fortællinger og Skildringer«,
som bl. a. omfatter Romanen »Arvingen«, 1865:
»Dagbog fra en Rejse paa Vestkysten af
Vendsyssel og Thy«, 1866: »En Hederejse i
Viborgegnen«, 1867: »Kærlighedshistorier fra mange
Lande«, »En Roman i Breve«, »Den
Vægelsindede paa Graahede«, og »Ravnen«, 1868—69;
»Smaa Fortællinger«, 1873: »Avromche
Nattergal« og desuden en Del Skuespil, af hvilke »En
Skavank« (1867), »I den anden Verden« og
»Rabbien og Ridderen« (1869) er opførte paa
det kgl. Teater, medens »Svedenborgs Ungdom«
(1863) næppe er bestemt for Scenen, i ethvert
Fald ikke er opført.
G.’s Ejendommelighed og Fortrin som Forf.
viser sig tydeligst i »Ravnen« og dens lille
Fortsættelse »Maser, en Episode af Simon Levi’s
Liv«. Efter mange Aars Forløb fremtræder her
en egl. dansk Roman paa hjemlig Grund og
omfattende den betydningsfulde Periode i Slutn. af
Christian VlII’s og Beg. af Frederik VII’s Tid.
Den fortæller 3 Brødres Historie, som
udgaaede fra Folket udvikler sig til dygtige og
»fornemme« Personligheder i Kamp mod gl og
ny Uret, tilføjet dem af overmægtige
Modstandere og overmægtig Kapital. G. udfolder her
hele sin Fortællerkunst, sin klare og ægte Stil
— f. Eks. i den uforglemmelige Skildring af
Troppernes Indtog —, medens et vist fantastisk
Element som ofte hos G. danner Baggrunden,
og Fortællingen gennemstrømmes af den Tanke,
som allerede fra tidlig Tid optog ham stærkt,
og som former sig som hans Livsanskuelse i
hans ældre Aar: Nemesis-Tanken.
Kompositionen er fastere i denne Bog end i »En Jøde«
ell. »Hjemløs«, og hans Mangel paa Evne til at
skildre egl. Mandskarakterer er iflg.
Fortællingens Gang ikke her saa fremtrædende som i
disse, ligesom Heltenes Deltagelse i Krigen
1848—50 i denne Bog er mere naturlig begrundet
end i de øvrige Romaner, hvor han har en
mærkelig Lyst til umotiveret at sende sine
Helte i Krig, saa at deres Blod saa at sige
væder alle Europas Slagmarker 1830—50. Han
indfører i denne Fortælling Jøden Simon Levi,
hans bedst lykkede Figur af denne Art.
Medens man tidligere i hans jød. Skildringer
sporer en vis Ufrihed over for Emnet, som om
han endnu ikke har arbejdet sig ud af sit nære
Forhold baade til de ham tiltrækkende og
frastødende Elementer hos Jøderne og
Jødedommen, hæver han sig i Skildringen af denne
Figur, navnlig i »Maser«, hans ypperste Værk,
i hvilket intet Ord er skrevet forgæves, til den
sande Menneskegengivelse. Sympatien er
umiskendelig, men Forstaaelsen tillige saa
indtrængende, at det kan siges, at noget nyt her er
tilført den danske Litt., som næppe vil kunne
gøres bedre, og til hvilket den udenlandske ikke
viser noget Sidestykke.
1877 udgav G. en Selvbiografi
»Livserindringer og Resultater« i 2 Bd, af hvilke det sidste
kaldes »Nemesis«. De to Bd skal for saa vidt
supplere hinanden og danne Slutstenen paa
hans Forfatterskab, som han i Skildringen af
sit Liv overalt vil finde Nemesis-Tanken
udtrykt, et Syn paa Tilværelsen som et
vidunderligt Fornuft- og Ordensrige, saaledes at hans
Skr og hans Liv som al Leven og Virken i
Verden skulde være under Nemesis, Tingenes
Naturfornuft og Ordensmagten inden for
Tilværelsens Horisont. Denne Verdensanskuelse,
som gennemstrømmer hans hele senere
Forfatterskab, saavel »Ravnen« som navnlig
Skuespillet »En Skavank«, søges videnskabelig
begrundet i 2. Del, hvor han vil føre dens
Udspring tilbage til den ægypt. Gudsdyrkelse.
Lærens videnskabelige Begrundelse er bestridt fra
sagkyndig Side, men det bet. for saa vidt
mindre, som dens Livsbegrundelse og Værdi kan
søges i hans Værker. Som egl. Biografi vil
Livserindringerne ikke kunne benyttes;
Sandheden er, som det hedder i Fortalen, sagt »mit
Euphemismus«, og Bogen er meget mere en
Art Filosoferen over hans Livsskæbne, set i
Nemesis-Tankens Lys, end en nøgtern
Meddelelse af Fakta. Den er imidlertid skrevet med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
