Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldsmith, Oliver - Goldstein, Eugen - Goldstücker, Theodor - Goldzieher, Wilhelm - Goldziher, Ignacz - Golea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stiller G. ved Siden af hans berømte Samtidige
som Richardson og Fielding. 1768 opførtes G.’s
første Komedie The Good-Natured Man (opført
paa Dagmarteatret som, »Den godmodige
Mand«). Den indbragte G. ikke mindre end 500
£; men Følgen heraf var blot, at G. troede sig
rig og snart havde forbrugt Pengene, saa at
han maatte paatage sig alt Slags Arbejde for
Boghandlere for at tjene Penge. Den Tid, disse
Arbejder levnede ham, anvendte han til
Digtning, og 1770 udkom hans andet kendte Digt
The Deserted Village, der er en følt
Beskrivelse af en landlig Idyl og Sorgen over dens
Ophør. 1773 blev hans Komedie She stoops to
conquer opført og gjorde megen Lykke (opført
paa det kgl. Teater i Kbhvn under Titlen
»Fejltagelserne«). Skønt G. tjente godt ved disse
Værker, levede han dog i stadig Trang p. Gr.
a. sin Letsindighed og urimelige Godgørenhed.
G.’s Indskud i eng. Litt. er betydeligt. Hans
keltiske Naturel giver sig Udslag i det
yndefuldt idylliske og mildt erotiske i hans
Skildringer. Ogsaa for den europ. Litt. i Alm. har
G. haft Betydning, hovedsagelig ved sin Vicar
of Wakefield, der er oversat paa en Mængde
Sprog og endnu i vore Dage virker frisk og
fornøjelig. G.’s Værker er ofte udgivne. En
samlet Udgave besørgedes af Prior (4 Bd,
London 1836). Poems and Plays er udgivne af
Dobson (2 Bd, 1891). (Litt.: Imellem de mange
Biografier af G. kan nævnes: Forster, O.
G.’s Life, Adventures, and Time [London 1848,
6. Opl. 1877]; Washington Irving, O.
G. [London 1849], samt W. Black, O.
G. i Serien English Men of Letters [London
1879, ny Udg. 1887]).
(T. L.). I. O.
Goldstein [’gålt∫ta^in], Eugen, tysk Fysiker,
f. 5. Septbr 1850 i Gleiwitz, studerede 1869—74
i Breslau og Berlin, tog Doktorgraden i Berlin
1881, siden 1888 Fysiker ved Berlins
Observatorium. G. har udført Undersøgelser over
elektriske Udladninger i fortyndet Luft og er
særlig bekendt ved Opdagelsen af Kanalstraalerne
1886.
E. S. J.
Goldstücker [’gålt∫tykər], Theodor, tysk
Sanskritforsker, f. 1821 i Königsberg, d. 1872.
Han studerede i Königsberg og (1838—40) i
Bonn, derefter indtil 1846 i Paris, hvor han
gennemforskede de derværende
Sanskrithaandskrifter, siden opholdt han sig lang Tid i
Berlin. 1851 drog han til London, hvor Wilson
overdrog ham den ny Bearbejdelse af sin
Sanskrit-Dictionary og fik ham udnævnt til Prof. i
Sanskrit, en Stilling, han beholdt til sin Død.
Han grundede et Selskab til Udgivelse af
Sanskrittekster (1866), deltog i Styrelsen af det
asiatiske Selskab og det filologiske Selskab og
var en Slags Konsulent for den anglo-indiske
Regering, da han gjaldt som Autoritet i
indiske, navnlig juridiske, Spørgsmaal. Han
hævdede stærkt (overfor den Skole af
Sanskritister, der nærmest sluttede sig til Roth) den
indfødte indiske Tradition, som han havde en
meget indgaaende Forstaaelse af, og øvede
ogsaa ellers en skarp, trods ubestridelig
Overlegenhed i Enkeltheder, i det hele ubillig Kritik
af Samtidiges Arbejder, f. Eks. Böhtlingk’s
Udgave af »Pāṇini« og Böhtlingk og Roth’s
»Sanskrit Wörterbuch«. Værker:
»Mānava-Kalpa-Sūtra« (1861; Fortalen er ogsaa udgivet
særskilt under Titlen Pāṇini, his place in
Sanskrit Literature; den vidner om et
overordentlig indgaaende Kendskab til »Pāṇini« etc., men
drager yderst vidtgaaende og ganske
uholdbare Konsekvenser); A Dictionary, Sanskrit
and English (1856—64, ufuldendt, kun 6 Hefter
udkomne, som standser midt i Bogstavet A;
ganske fortrinligt, men umuligt at gennemføre i
en Mands Levetid); Udgave af
»Jaiminīya-nyāyamālā-vistara« (1865—67, ufuldendt, kun 5
Hefter) On the deficiencies in the present
adminitration of Hindu law (1871); Faksimileudgave
af »Mahabhashya« i 3 Bind (1874, efter hans
Død), Literary Remains (1879). Anonymt havde
han udgivet en Oversættelse af
»Prabodha-Candrodaya« (1842).
(S. S.). D. A.
Goldzieher [’gå£tsi.ər], Wilhelm, tysk
Øjen- og Nervelæge, f. 1. Jan. 1849 i Kitsee
(Ungarn), studerede i Heidelberg og Wien og
blev Dr. med. 1871 (»Zur Kenntniss des
Elektrotonus«, 1870). Fra 1872 studerede han
Ofthalmologi, var Assistent hos Becker i
Heidelberg og slog sig ned som Øjenlæge i Buda-Pest
1875 efter en større Studierejse. Privatdocent
1878. Hans »Geschwülste des Sehnerven« (1873)
er meget anset, og i Ȇber Implantation in die
vordere Augenkammer« (1874) indførte han en
ny Teknik af betydelig Rækkevidde. G. udgav
1881 »Therapie der Augenheilkunde«. 1883
udnævntes han til Overlæge ved Røde Kors’
Øjenafdeling, grundlagde senere Allg. Poliklinik i
Buda-Pest og blev 1895 Prof. i Ofthalmologi
smst. G. er nu Læge ved ofthalmologisk
Afdeling af Allg. Krankenhaus. Han udgav 1894
»Die Physiologie der Thränensekretion«, i
hvilken han viste, at Facialis var Taarekirtelens
sekretoriske Nerve, og ikke Trigeminus, hvad
man tidligere troede.
J. S. J.
Goldziher [’gåltsi.ər], Ignacz, ung.
Orientalist, f. 22. Juni 1850 i Stuhlweissenburg. G.
blev Privatdocent i Buda-Pest 1872 og foretog
de flg. to Aar en længere Studierejse i Syrien
og Ægypten. G. har udg. en lang Rk. Værker
paa den hebraiske og arabiske Filologis
Omraader; navnlig som Kender af den klassiske
arabiske Litteratur staar han bl. de mest
fremragende af Europas Lærde. Religionens og
Videnskabens Historie har fortrinsvis været
Genstand for hans Arbejder, der er fremkomne
dels paa Ungarsk og dels paa Tysk. Bl. disse
sidste maa nævnes: »Der Mythos bei den
Hebräern« (1876), »Die Zahiriten« (1884),
»Muhammedanische Studien« (2 Bd, 1889—90),
»Vorlesungen über den Islam« (1910). Ved
Orientalistkongressen i Sthlm 1889 modtog han den
ene af de store Guldmedailler, som uddeltes af
Kong Oscar for de i de sidste Aar udgivne
bedste Arbejder over semitisk Filologi.
J. Ø.
Golea, El G., Oase i det algierske Sahara,
350 km SV. f. Ouargla paa Karavanevejen fra
Algier til Tuat og Timbuktu. C. 2000 Indb.,
Arabere og Negre, som dyrker de førstes
Marker. Der avles særlig Byg og Hvede samt
Dadelpalmer, af hvilke Oasen har c. 12000 Stkr, og
andre Frugttræer; Vandingen sker fra Brønde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
