Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Golovnin, Vassilij Michailovitsch - Golovtshin - Golskirken - Goltermann, Georg Eduard - Golther, Wolfgang - Goltz, August Friedrich Ferdinand, Grev v. der - Goltz, Bogumil - Goltz, Colmar, Friherre v. der - Goltz, Friedrich Leopold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han holdtes fangen i Japan 1811—13. 1817—19
foretog han en anden Jordomsejling paa
Korvetten »Kamschatka«. Han døde som
Viceadmiral og Generalintendant for den russ. Flaade.
C. A.
Golovtshin [ga£a’fi∫in] (Holovczin), Flække
i russ. Guv. og Kreds Mohilev, med c. 1000 Indb.
Her vandt Karl XII 10. Juli 1708 sin sidste
Sejr over Russerne under Menschikov.
G. Ht.
Golskirken, se Norge (Kunst).
Goltermann [’gål-], Georg Eduard, tysk
Musiker, (1824—98), lagde sig særlig efter
Violinspil, hvori Prell var hans Lærer, og foretog
i nogle Aar Virtuosrejser; 1874 blev G.
Kapelmester i Frankfurt a. M. Hans Navn er knyttet
til en Række velklingende og praktiske
Kompositioner for Violoncel (Koncerter, Sonater),
der stadig benyttes saavel til Studie- som til
Koncertbrug.
W. B.
Golther [’gåltər], Wolfgang, tysk Germanist,
f. 1863; efter absolveret Doktoreksamen blev
han Docent i Germanistik i München 1888 og
Prof. i Rostock 1895. Meget tidlig viste G.
videnskabelige Evner, saaledes i sine første Afh.:
»Das Rolandslied« (1887), »Die Sage von Tristan
u. Isolde« (s. A.), og »Studien zur germ.
Sagengeschichte« (1888); i den sidste behandlede han
paa en frugtbringende Maade Valkyrie-Myten.
1888 behandlede G. Vølund-Sagnet og søgte at
godtgøre dets Oprindelse fra de klassiske
Dædalus-Sagn. Det er heraf klart, at Sagn og
Myter i en særlig Grad har været Genstand for
G.’s Studier. En overmaade righoldig og
velskreven sammenfattende Fremstilling af hele
den »germanske« Mytologi gav han i sit
Hovedværk: »Handbuch der germanischen
Mythologie« (1895); her, ligesom i de tidligere Afh.,
viste han sig som en Elev af S. Bugge som
Mytolog, hvilket ikke var til Gavn for
Opfattelsen. Værdifuld er Afh. om »Færeyingasaga« i
»Germanistische Abhandlungen« (1893). I
»Altnord. Sagabibliotek«, I, har han udg. »Ares
Islendingabók« (1892) med Kommentar. Endelig
har han skrevet fl. Afh. i Tidsskr og alle Vegne
lagt for Dagen Redelighed i sin Forskning
og dybtgaaende Studier.
F. J.
Goltz, August Friedrich
Ferdinand, Grev v. der, preuss. Diplomat
(1765—1832), var f. i Dresden, men traadte 1787 i
Preuss. Tjeneste og var 1792—94 Sendemand i
Kbhvn og 1802—07 i Petrograd. Da Napoleon
ikke vilde underhandle med Hardenberg, blev
han 1807 Udenrigsminister, sluttede Freden i
Tilsit og deltog 1808 i Kongressen, i Erfurt.
1812 traf han Aftalen med Frankrig om Toget
mod Rusland og forblev 1813 i Berlin som
Formand for Regeringskommissionen, men afgik
1814 som Minister og blev Overhofmarskal.
1816—24 var han Sendemand ved Forbundsdagen og
overtog derefter igen sin Hofstilling.
E. E.
Goltz, Bogumil, tysk Forf., f. i Varszava
20. Marts 1801, d. i Thorn 12. Novbr 1870, var
opr. Landmand, men hans litterære Interesser
fik Overmagten. Han bosatte sig i Thorn, gik
senere paa lange Rejser gennem Europa og til
Afrika, og fik her Stof til Bøger af kulturhist.
Indhold. Hans mest kendte Værk er den af
Hebbel saa højt beundrede »Buch der
Kindheit« (1847). G. var paa engang Sværmer og
Satiriker, der revsede Tidens Unatur og
begejstredes for mere patriarkalske og opr.
Former, end det moderne Samfundsliv bød ham.
C. B-s.
Goltz, Colmar, Friherre v. der, preussisk
Generalfeltmarskal og Militærforfatter, Pasha,
f. 12. Aug. 1843 i Bielkenfeld i Østpreussen, d.
i Lilleasien 19. Apr. 1916. Han udnævntes 1861
til Sekondløjtnant og gennemgik 1864—66
Krigsakademiet i Berlin, hvornæst han deltog i
Felttoget mod Østerrig og saaredes ved Trautenau.
1868 indtraadte han i Generalstabens
topografiske Afdeling og ansattes ved Krigens
Udbrud 1870 ved Overkommandoen for II Armé,
med hvilken han deltog i Kampene omkring
Metz, dennes Indeslutning og Kampene ved
Orléans, Loire og Le Mans. Efter
Fredsslutningen blev han 1871 Lærer ved Krigsskolen i
Potsdam, men ansattes s. A. i Generalstabens
krigshistoriske Afdeling og blev senere Lærer
i Krigshistorie ved Krigsakademiet. 1883 fik han
Orlov og begav sig til Konstantinopel for at
overtage Organisationen og Ledelsen af de
tyrkiske Militærskoler. Han udarbejdede sammen
med den tyrk. General Mouzaffer Pasha en ny
Hærplan for Tyrkiet, hvor han udfoldede en
ganske overordentlig Virksomhed, navnlig i
Retning af Uddannelse af Officerskorpset. 1895
vendte han tilbage til Preussen og var imidlertid
avanceret til tyrk. Feltmarskal og preuss.
Generalløjtnant. 1896 blev han Chef for 5. Division
og 1898 Generalinspektør for Ingeniør- og
Pionerkorpset samt for Fæstningerne. 1899 fik han
Graden General af Infanteriet og stod 1901—07
i Spidsen for 1. Armékorps. Han stilledes da
à la suite og blev udnævnt til Generalinspektør
for 6. Arméinspektion. 1908 forfremmedes han
til Generaloberst og 1911 til preuss.
Feltmarskal. Fra 1908 var han livsvarigt Medlem af
Landdagens Herrehus. Aug. 1914 fik han
overdraget Forvaltningen af Belgien, men allerede
Novbr forlod han denne Plads, idet han efter
Sultanens Ønske rejste til Konstantinopel for
at bistaa med Raad og for at være Bindeled
mellem de tyske og tyrk. Hære. Han
overværede Kampene paa Gallipoli, stilledes
Foraaret 1915 i Spidsen for 1. tyrk. Armé og drog
til Bagdad for at optage Kampen mod
Englænderne. I denne Stilling døde han af
Plettyfus. Som Forf. har G. udfoldet en
overordentlig Virksomhed. Af hans Skr skal
fremhæves »Die Operationen der 2. Armée bis zur
Kapitulation von Metz«, »Die sieben Tagen vor
le Mans«; »Die Operationen der 2. Armée an
der Loire«, »Leon Gambetta und seine Armée«,
»Das Volk in Waffen«, »Rossbach und Jena«,
»Kriegsführung«, »Kriegsgeschichte
Deutschlands im 19. Jahrhundert«, »Bilder ans der
turkischen Armée«. Desuden har han forfattet
en Del Lærebøger paa det tyrk. Sprog.
B. P. B.
Goltz, Friedrich Leopold, tysk
Fysiolog, f. 14. Aug. 1834 i Posen, d. 9. Maj 1902
i Strassburg. G. studerede under Helmholtz i
Königsberg 1853—57, var Prosektor der og blev
Privatdocent 1861, Prof. extraord. 1865. Han
kaldtes til Professoratet i Fysiologi i Halle 1870,
i Strassburg 1872. I »Beiträge zur Lehre von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
