Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goluchovski, Agenor og Agenor - Gomal - Gomarister - Gomartgummi - Gomarus, Frants - Gomberg, Moses - Gombert, Nicolaus - Gomberville, Martin Leroy de - Gomel - Gomera - Gomes, João Baptista - Gomes de Amorim, Francisco
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som saadan var han en trofast Hævder af
Tremagtsforbundet, medvirkede til dets
Fornyelse Juni 1902 og ledsagede sin Kejser paa
gentagne Besøg i Berlin (1896 og 1900).
Ligeledes stræbte han at komme til Forstaaelse med
Rusland om fælles Optræden paa
Balkan-Halvøen og Fastholdelse af den her gældende
Landefordeling, særlig under Tsarens Besøg
Septbr 1903 i Mürzsteg ved Wien, hvor der
blev truffet Aftaler om de fornødne Skridt til
Genoprettelse af Ro og Orden i Makedonien.
Da han paa Algeciras-Konferencen 1906 havde
støttet Tyskland efter bedste Evne, fik han 13.
Apr. det Skudsmaal af den tyske Kejser, at
han havde været »en brillant Sekundant«.
Derimod maatte han allerede 1899 høre ilde af
Tschecherne for sin venlige Holdning over for
Tyskland og for den formentlige Skyld, han
havde i Sprogforordningens Tilbagetagelse, og
blev 1903 stærkt angreben af Ungarerne, fordi
han mentes at staa bag ved den østerr.
Regerings strenge Fastholden ved det tyske
Kommandosprog i Hæren. Ny Angreb fra samme
Side fremtvang hans Fjernelse Oktbr imod
Kejserens Ønske.
E. E.
Gomal, Gumal, Flod i det østlige
Afghanistan, udspringer i Distriktet Ghazni,
gennembryder Soliman-Bjergene og falder i Indus’
højre Bred. Langs Floden fører G. Passet,
der er den vigtigste Vej fra Dera Ismail Khan
i NV. Provinsen i Forindien til Quetta i
Belutschistan.
C. A.
Gomarister, Tilhængere af Gomarus.
Gomartgummi, se Bursera.
Gomarus, Frants, reformert Teolog, født
1563 i Brügge, d. 1641 i Groningen. Efter at
have været Præst ved den flamske Kirke i
Frankfurt a. M. blev han 1594 teologisk Prof.
i Leyden. Her blev han Leder for det strengt
ortodokse Parti imod Arminianerne, men da
disse fik for stor Indflydelse ved Univ.,
nedlagde han sit Professorat 1611 og levede i
Middelburg, indtil han 1614 blev Professor i
Saumur. 1618 blev han Professor i Groningen, og
det var som saadan, at han førte de ortodokse
paa Synoden i Dordrecht, hvor han fik
Arminianerne udviste af den reformerte Kirke. G.’s
»Opera« er udgivne 1645 og 1664 i Amsterdam.
L. M.
Gomberg [’gåmbəg], Moses, født 1866 i
Elizabetgrad i Rusland, studerede Kemi i
München og Heidelberg samt i Michigan i Amerika,
hvor han nu virker som Prof. i organisk Kemi
ved Univ. G.’s Undersøgelser omfatter særligt
Studier over Tautomerier inden for
Tetrafenylmetaner, Trifenylmetyl, over
Kinokarboniumsalte og over »Radikalers« Eksistens.
R. K.
Gombert [’gombært], Nicolaus, nederlandsk
Kontrapunktiker, Musicus imperatorius hos Karl
V, 1530 ansat som Sangmester i Kapellet i
Madrid. Som Elev af Josquin de Près besad han
dennes kontrapunktiske Overlegenhed, staar i
det hele som en af de betydeligste
Repræsentanter for det sidste Afsnit af den
»nederlandske Skole«’s Tidsalder i Musikken. Enkelte af
hans Værker findes i Commer’s Musica sacra
og i Ambros’ Musikgesch. V.
A. H.
Gomberville [gåbær’vil], Martin Leroy de,
fransk Forfatter (1600—74); har foruden
lyriske Digte skrevet nogle bindstærke Romaner,
Polexandre (1633) og La Cithérée (1640—42),
der nærmest hører ind under den
historiskgalante Retning, hvis fornemste Repræsentant
er Madeleine de Scudéry.
Kr. N.
Gomel, se Homel.
Gomera [gå’mæra], en af de mindre Øer
bl. Canarerne ved Afrikas Vestkyst, ligger 27
km SV. f. Teneriffa og er 374 km2 med (1913)
16000 Indb. Den danner en vulkansk Højslette,
hvis Skrænter, der paa alle Sider falder brat
ned mod Havet, gennemfures af dybe Kløfter,
hvorigennem smukke Bække søger ned til
Kysten. Det højeste Punkt er Alto de
Garajona. Jordbunden er meget frugtbar; der
avles Dadler, Grønsager og Kartofler, hvorimod
den tidligere betydelige Dyrkning af
Sukkerrør og Vin samt Cochenilleavlen omtrent er
ophørt. Der opdrættes en Mængde
Dromedarer. Den vigtigste By er San Sebastian
paa Østsiden, hvorfra Columbus sejlede ud 7.
Septbr 1492 paa sin første Rejse.
C. A.
Gomes [’gåmi∫], João Baptista, portug.
Dramatiker, f. mellem 1770 og 1780 i Oporto, d.
20. Decbr 1803. Som Bogholder i et større
Handelshus digtede han Tragedien Nova Castro,
som omhandler Inez de Castro’s sørgelige
Skæbne og hedder Nova »ny« med Hentydning
til Ferreira’s berømte dramatiske Behandling
af samme Emne. 1803 spilledes Stykket, 1806
udkom det; ved den deri fremtrædende
Opposition mod den hidtil forgudede franske
Klassicisme fik det megen Betydning og vurderes
stadig højt af Digterens Landsmænd. Det er
oversat paa Tysk af Wittich (1841), paa Fransk
af Ferd. Denis (i Chefs d’œuvre des théâtres
étrangers, 1823).
(E. G.). Chr. H.
Gomes de Amorim [’gåmiз-di-əmu’ri],
Francisco, portugisisk Forf., f. 13. Aug. 1827 i
Avelomar (Prov. Minho), d. 4. Novbr 1891. I
sin Ungdom levede han en Tid i Brasilien, hvor
han lærte Handelen. Han kom derude i
Urskovene i Berøring med Amazon-Flodens vilde
Indianere og lærte deres Sprog og Sæder at
kende; Emner herfra har han siden ofte
benyttet i sin Digtning. Men allerede 1846 kom
han tilbage til Portugal, hvor han 2 Aar efter
første Gang optraadte som Lyriker med
Digtene Garibaldi, A queda de Hungria og A
liberdade. 1859 blev G. Bibliotekar ved
Marineministeriet, med hvilken Stilling han forenede
den som Inspektør ved Marinemuseet. Den
berømte Almeida-Garret tog sig meget af den
begyndende Forf., der væsentlig er at betragte
som Dramatiker. Han hører som saadan til den
talrige Skare af romantiske Digtere, der i
Løbet af 20—30 Aar overfyldte den portugisiske
Scene med Skuespil, og hans Stykker er at
anse som det værdifuldeste bl. denne Produktion.
G.’s dramatiske Arbejder er 12 i Tallet, og af
dem gjorde Odio de raça, Ghigi (1852), Aleijões
sociaes og Figados de tigre mest Lykke. Flere
er oversatte paa Fransk af Ferd. Denis.
Imidlertid er G.’s bedste Værk vistnok hans
Skildring af Garret’s Liv og Samtid (3 Bd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
