Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gonzaga, Thomaz Antonio - Gonzales - Gonzalès, Louis Jean Emmanuel - González Bravo - González Carvajal, Tomás José - González de Clavijo, Ruy - Gonzalo de Berceo - Gonzalo de Cordoba - Gonzen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og J. N. de Souza Silva’s (2 Bd, 1862). Ogsaa
Oversættelser paa de europæiske Hovedsprog
eksisterer der af dem, saaledes en fransk, med
Titelen Marilie, af E. de Montglave og P.
Chalais (1825).
(E. G.). Chr. H.
Gonzales [gən"za.£is], By i U. S. A., Stat
Texas, ligger 205 km VSV. f. Houston ved
Guadalupe River. (1910) 4500 Indb. G. driver
Handel med Korn og Kvæg.
H. P. S.
Gonzalès [gåza’læ.s], Louis Jean
Emmanuel, fr. Romanforfatter (1815—87), af
sp. Herkomst, slog tidlig ind paa
Forfatterbanen og skrev Feuilletoner til forsk. Blade, for
hvilke ogsaa hans Romaner for en stor Del er
skrevne. Til de bekendteste hører: Les
mignons de la lune (1839), Les frères de la côte
(1843, dramatiseret 1856), Les francs-juges
(1847), Ésau le lépreux (1850), Les chercheurs
d’or (1857), Les sabotiers de la Forêt-Noire
(1861), La maîtresse d’un proscrit (1862),
L’hôtesse du connétable (1863), L’épée de Suzanne
(1865), La belle novice (1869), Les gardiennes
du trésor (1872), Les danseuses du Caucase
(1876), Les trois fiancées (1877), La vierge de
l’opera (1879), o. s. v. G. var fl. Gange
Præsident for Société des gens de lettres.
S. Ms.
González Bravo [gån’þalæþ - ’brawå], se
Bravo, L.
González Carvajal [gån’þalæþ-karwa’kal],
Tomás José, sp. Statsmand og Forfatter, f.
21. Decbr 1753 i Sevilla, d. 9. Novbr 1834. Efter
sine Studeringer ansattes han i forsk.
Embeder; 1795 blev han saaledes Intendant ved de
ny Kolonier i Sierra Morena og Andalusien.
Under Uafhængighedskrigene beklædte han fra
1809 en Post som Intendant ved den nationale
Hær, siden (1812) var han Præsident for
Finansjunta’en og virkede en kort Tid (fra 1813)
som Statssekretær i Finansministeriet. Denne
Stilling ombyttede han snart med den som
Direktør for San-Isidro-Universitetet i Madrid,
men det reaktionære Parti fik ham forjaget,
hvorpaa han levede i Sevilla, privatiserende og
studerende, til 1820, da den politiske
Revolution kaldte ham tilbage til hans tidligere
Direktørplads. En Gang endnu (1823) maatte han
forlade Madrid, men 4 Aar efter indsattes han
paa ny i sine Embeder, og i sine sidste Aar
forenede han fl. af Landets højeste
Værdigheder i sin Person. — G. C. har som Skribent
især vundet Navn ved en smuk metrisk
Oversættelse fra Grundsproget af Bibelens poetiske
Bøger, navnlig Salmerne, Jeremias’ Klagesang,
Højsangen, Job’s Bog og Esaias (Los libros
poéticos de la Santa Biblia, 7 Bd, 1827—32). G. C.’s
originale Digte er optrykte i 67. Bd af Biblioteca
de autores españoles. Som Prosaiker var han
anset.
E. G.
González de Clavijo [gån’þalæþ-ðæ-kla’wikå],
Ruy, sp. Forf., d. 1412. Da den berømte
mongolske Erobrer Tamerlan havde ladet
Sendebud drage til Kastilien, besluttede dette Lands
Konge, Henrik III, at indlede en Forbindelse
med den østerlandske Hersker. Han lod G.
rejse af Sted som Gesandt, med to Ledsagere,
hvoraf den ene var en Munk. De forlod Spanien
i Marts 1403 og naaede Samarkand,
Tamerlan’s Hovedstad, i Septbr 1404; de steg atter
i Land paa den spanske Kyst 1. Marts 1406
(den ene af G.’s Ledsagere var imidlertid død
paa Vejen). Af denne Sendefærd og alt det
mærkelige, de saa undervejs, har G. givet en
interessant Beskrivelse, naiv, men vistnok i det
hele troværdig, med Titel: Historia del gran
Tamorlan, e Itinerario y enarrocion del viaje,
y relacion dela embaxada; 1852 blev den første
Gang trykt, siden i 3. Bd af Crónicas españolas
(Madrid 1782), og 1881, ved J. Streznevski, i
Petrograd-Akademiets Skrifter, 28. Bd, med
russ. Oversættelse og Noter.
E. G.
Gonzalo de Berceo [gån’þalå-ðæ-wær’þæå],
sp. Digter, levede i 13. Aarh.’s 1. Halvdel Han
var født omtr. 1180 i den lille By Berceo (i
Gammelkastilien nær Navarras Grænse) og fik
af den sit Tilnavn. Sin Opdragelse fik han i
Klostret San Millán de la Cogolla, blev Præst
og 1221 Diakon; 1247 maa han vistnok være
død. Det er ikke lidt, vi har tilbage af G.’s
Digterværker. Saa godt som alle hans
Arbejder er skrevne i syvføddede Vers, inddelte i
firliniede Strofer med samme Rim i alle 4
Linier; deres Indhold er religiøst, og det er
fortællende Digte om de hellige Mænd og Kvinder
og om Kirkens Mysterier. De omhandler den
hellige Domingo fra Silos, den hellige Millán og
den hellige Oria — disse tre Helgenlegender er
temmelig lange —, endvidere Madonna’s
Mirakler, Madonna’s Pris, Messen, Tegnene forud
for Dommedag, den hellige Laurentius’
Martyrdød og Madonna’s Smerte ved Christi
Korsfæstelse. From Enfold og Inderlighed,
undertiden blandet med folkeligt Lune,
karakteriserer disse gl. Levninger af Spaniens
Middelalderslitteratur; men original er han
ingenlunde: tidt sætter han kun andres Prosaskrifter i
Vers. I den nyere Tid er man desuden bleven
omtr. enig om at tilskrive ham Forfatterskabet
til den lange sp. Digtning om Alexander den
Store, Ei libro de Alixandre, med et større
Indskud om Trojas Belejring, altsammen efter
de samme Kilder, hvorpaa lgn. Værker i andre
Landes middelalderlige Litteratur beroede. G.’s
tidligere kendte Digte er udgivne af T. A.
Sanchez i 2. Bd af Colección de poesias castellanas
anteriores al siglo XV (1779 ff.), siden — paa
Grundlag heraf — ved F. Janer i Biblioteca de
autores españoles, 57. Bd. Vida de Santo
Domingo udg. af J. D. Fitz-Gerald (Paris 1904,
149. Bd af Bibliothèque de l’École des Hautes
Études). Af Alexanderdigtet er der en
Udgave i Biblioteca de aut. esp. 57. Bd, men
vigtigere er den ved Morel-Fatio (Dresden 1906).
E. G.
Gonzalo de Cordoba [gån’þalå-ðæ-kår’ðåwa],
se Cordoba, G. H. de A. y de.
Gonzen [’gontsən], Bjerg i
Appenzeller-Alperne i det schweiziske Kanton Skt Gallen,
danner Endepunktet for de sydøstlige Udløbere af
Churfirstengebirge, er 1833 m højt, bestaar af
Kalksten fra Juraformationen og er mærkeligt
ved sit indtil 1,5 m mægtige Lag af Rød
jernsten, der sandsynligvis allerede blev udnyttet i
Romertiden. G. er Sædet for det eneste
betydelige Jernstensbrud i de schweiziske Alper.
Driften lønner sig dog kun ved høje Jernpriser og
har fl. Gange været indstillet.
G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
