- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
886

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goodrich, Samuel Griswold - Goodsir, John - Good-Templar-Ordenen - Goodwill

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Recollections of a life-time (2 Bd 1857, ny Udg. 1880).
Ved sin Død efterlod han en Story of my own
life
, der blev udg. af Freeman 1862.
I. O.

Goodsir [’gudsə], John, skotsk Læge, født
1814 i Anstruther, Skotland, d. 11. Marts 1867
i Edinburgh, den By, hvor han havde studeret,
og hvor han 1839 begyndte at praktisere. Fra
1842 var han lecturer ved College of surgeons,
1844 blev han Prosektor ved Edinburghs Univ.
og 1846 Prof. i Anatomi. Hans litterære
Arbejder har stor Værdi, navnlig On the
development of the teeth
(1839). G.’s Navn knyttes alm.
til Opdagelsen af Sarcina ventriculi (s. d.), som
han beskrev i History of a case in which a
fluid periodically ejected from the stomach
contained vegetable organisms of an
undescribed form
(Edinb. med. and surg. journal, 1842),
men Sarcina var dog tidligere beskrevet og
afbildet, omend under et andet Navn
(Merismopoedia). Desuden skrev G. Anatomical and
physiological observations
(Transact. of the R.
Soc. of E.
), On the patholpgy of bone, on the
morphology of vertebrate and invertebrate
og
andre mindre Afh. — Hans Broder Harry
G.
var Konservator ved Surgeons Mus. og
deltog i Franklin-Ekspeditionen.
J. S. J.

Good-Templar-Ordenen [gud-’temp£ə-] er
et internationalt Selskab, hvis Formaal er
Afskaffelse af Brugen af berusende Drikke (se
Afholdssagen). Ordenens Oprindelse
skriver sig fra Staten New York, hvor der 1851
fandtes en Forening, som kaldte sig Knights
of Jericho
. En Underafdeling (Loge) af denne
Forening i Byen Utica antog Navnet The good
Templars
, og denne Loges Formand, Coon,
udskilte sig 1852 med en Del Medlemmer og
dannede The independent Order of good
Templars
(I. O. G. T.). Ordenen voksede hurtig, talte
allerede 1853 15000, 1863 60000 og 1868 390000
Medlemmer, spredte over en stor Del af
Nordamerika. 1868 oprettede Joseph Malins
den første europ. Loge i England, 1869
forplantede Bevægelsen sig til Skotland. 1875 talte
Ordenen 735000 Medlemmer, men det næste
Aar indtraadte en Spaltning, som skyldtes det
saakaldte Negerspørgsmaal. En Del af den
amer. Gren under Ledelse af Hickmann
vilde ikke optage Negre og anerkende disses
Ligeberettigelse med de Hvide, hvilket derimod
forfægtedes af Malins og hans Tilhængere
(Hickmannitter og Malinitter).
Denne Strid medførte et stort Tab af Medlemmer.
1887 var deres Tal kun 275000, men i dette
Aar afsluttedes et Kompromis, som førte til en
Genforening, og siden da er Medlemsantallet
atter vokset, saa at det 1911, da der i Hamburg
afholdtes et Verdenslogemøde, var naaet op til
735000 Medlemmer; ved Verdenskrigens
Udbrud talte Ordenen henved 1 Mill. Medlemmer
(i 12000 Loger og c. 80 Storloger). I Norge
indførtes G.-T.-O. 1877 af Reynolds, i
Sverige 1879 af Bergström og i Danmark
1880 af Selmer (d. 1893). Medlemsantallet
er nu i Norge c. 60000, i Sverige c. 200000 (en
amer, og en eng. Gren). I Danmark var
Tilslutningen mindre (1891: 6000), og 1892 udskilte
3/4 af Medlemmerne sig fra Verdensordenen og
oprettede Nordisk G.-T.-O. (N. I. O. G. T.),
som tillader sine Medlemmer Nydelsen af
skattefrit Øl (indtil 2 1/4 % Alkohol), efter at
Moderlogen i Amerika havde erklæret dette
for utilladeligt. Denne sidste Orden er siden da
vokset meget betydeligt (Juli 1917: 32900
Medlemmer); men ogsaa det opr. Selskab er atter
i Fremgang og tæller nu (1917) op imod 10000
Medlemmer. I Norge findes ogsaa den af den
udenlandske Organisation uafhængige »Den
norske G.«, som 1913 talte 9300 Medlemmer,
og i Sverige findes foruden Verdensordenen en
»national G.-T.-O.« med c 40000 Medlemmer.
Til Tyskland bredte G.-T.-O. sig fra Danmark,
idet den første Loge dannedes i Haderslev 1883
med dansk Forretningssprog. Derfra gik
Bevægelsen S. paa, og før Verdenskrigen talte
Ordenen over 60000 Medlemmer i det tyske
Rige. I England, hvor Ordenen har haft en
udmærket Forkæmper i Charlotte Gray, findes
3 Storloger af G.-T.-O. (den eng., skotske og
irske) med tilsammen 250000 voksne
Medlemmer. I Schweiz dannede H. Forel 1908 den
»neutrale G.-T.-O.«, som foruden de sædvanlige
Ordensregler kræver ubetinget Neutralitet paa
religiøst og politisk Omraade. I de kat. Lande
hemmes Ordenens Udbredelse ved et paveligt
Forbud. — G.-T.-O. kræver af sine
Medlemmer Afhold fra berusende Drikke, den stiller
som Betingelse for Optagelsen Tro paa en
personlig Gud og fordrer Lydighed mod Ordenens
Love. Den virker ved udsendte Agitatorer,
holder festlige Sammenkomster under Benyttelse
af et højtideligt Ceremoniel, uddeler
Værdigheder og »Grader« og tildeler Straffe for
Overtrædelser. Ordenens Styrke er en fast
Organisation, hvis Virkemaade hemmeligholdes.
Kvinder og Mænd har lige Rettigheder; desuden er
der oprettet Ungdomsforeninger. Til Ordenen
er knyttet gensidige Hjælpeforeninger og
Livsforsikringsselskaber. Ordenen har sin egen
Presse med Organer for hvert Land, i
Danmark »Nordisk Good Templar« og
»Templar-Bladet« (udg. af Templar-Ordenen), i Sverige
»Reformatorn«, i Norge »Good Templaren«. —
Der findes fl. beslægtede Selskaber med lgn.
Formaal og Organisation, som af en ell. anden
Grund har udskilt sig fra G.-T.-O. Til disse
hører Templar-Ordenen (T.-O.), stiftet i
Amerika 1883; dens Medlemsantal er i Sverige
henimod 50000, i Danmark c. 3500. Der findes
ogsaa en »Dansk Templar-Orden« (D. T.-O.) og
en »Danmarks G.-T.-O.« (D. G.-T.-O.). Om den
internationale G.-T.-O. findes en stor Litt. paa
alle Verdenssprog. Udførlige Oplysninger
findes paa Dansk i »Afholdsbevægelsens
Verdenshistorie« af Anton Schmidt (4 Bd, Kbhvn
1911—14) og i »I.-G.-T. O.’s Historie i Danmark«
af J. P. Pedersen-Fredsbjerg (Kbhvn
1913).
Axel Ulrik.

Goodwill [’gudwi£] (eng.) betyder egl.
Velvillie, men bruges sædvanlig som Betegnelse
for det Aktiv, som en Virksomheds Kundekreds
ell. Forretningsforbindelser repræsenterer for
denne. Det er klart, at denne G. kan have en
meget betydelig Værdi, undertiden udgør den
endog Virksomhedens væsentligste Aktiv,
medens den paa den anden Side er afhængig af
mange tilfældige Omstændigheder og derfor er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0917.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free