Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gopler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der svarer til, at det overvejende Antal er
fastsiddende Dyr, de mange fri Former ell.
Udviklingsstadier er afledede af disse og har
næsten alle beholdt den straaleformede Bygning,
hvad der lettere har kunnet gøres, da de er
fritsvømmende, næsten ingen krybende.
Grundtallet er hos næsten alle 4; der er hovedsagelig 4
Symmetriplaner til Stede, der skærer
hverandre i en Hovedakse; der kan dog ogsaa
optræde andre af mindre Bet. De 2 Planer, som
gaar gennem de først anlagte Mavesække, og
som ogsaa gaar igennem den korsformede
Munds Grene, kaldes Radier af første Orden
(ell. blot Radier), de er de vigtigste og halveres
af Radierne af anden Orden (Interradierne).
Organer, som ligger i Hovedaksen, er til Stede
i Ental (Mundaabning o. a.), Organer i en af
Planerne gentages 4 Gange, og Organer mellem
dem i Reglen mindst 8 Gange. G. optræder i 2
Hovedformer: Polypformen og Meduseformen
(G. i snævrere Forstand); typisk optræder
begge Former hos samme Art og er forbundne i
et regelmæssigt Generationsskifte, saaledes at
Polypformen er den ukønnede og
Meduseformen den kønnede Generation; i talrige Tilfælde
udvikles nu ingen selvstændig
Medusegeneration, men den synker ned til et blot Organ
for Polyppen, i andre (sjældnere) Tilfælde er
det Polypgenerationen, der mangler, idet
Medusens Æg ikke udvikler sig til en Polyp, men
direkte under Forvandling til en ny Meduse.
Mange Meduser kan ogsaa formere sig
ukønnet. Man kan da skelne mellem a) de G.-Dyr,
der kun optræder i Meduseformen, b) de, der
kun optræder i Polypformen, og c) de, hvor
begge Former er forbundne i et
Generationsskifte af ukønnede Polypper og kønnede
Meduser. Denne Inddeling siger dog intet om
G.’s indbyrdes Slægtskab, og navnlig de 2
sidste Tilfælde findes selv hos meget nærstaaende
Former. Polypformen er den simpleste, den er
cylinderformet, fastsiddende ell. fastvokset med
Basis og i den modsatte Ende forsynet med
en Mund, der føres ned til Maven og er den
opr. Urmund. Legemet bestaar af 2 Cellelag:
Yderlag (Ektoderm) og Inderlag (Entoderm),
mellem disse findes et tyndt, strukturløst
Mellemlag. Inderlaget beklæder Maven og
strækker sig ud i Fangearmene (Tentaklerne), der
i Reglen sidder i en Kreds et Stykke fra
Munden, Maven er hos Smaa-G. (Hydroidpolypper)
udelt; hos Stor-G. (Scyphopolypper) danner
Mellemlaget interradialt 4 Længdefolder
(Tænioler), beklædte med Inderlaget, som
indeholder en Længdemuskelstreng, der udgaar
fra Yderlaget. De 2 Polypformer svarer
til de 2 Hovedgrupper af G., og svarende
hertil har vi 2 Meduseformer, der kan
afledes af hver sin Polypform og ogsaa maa
tænkes at have udviklet sig sideordnet af disse;
de er skærmformede, mere ell. mindre
hvælvede. Skærmens Ryg- ell. Yderside benævnes
sædvanlig Exumbrella, den modsatte
Subumbrella; her findes Munden; Mellemlaget er
geléagtigt, elastisk, meget vandholdigt, paa
nogle Steder tyndt, men især i Exumbrella
meget tykt og betinger disse Dyrs uhyre
Vandindhold, 95 % ell. mere. I Ekto- og
Entodermen er udviklet et Antal Celletyper, men
mange af disse bærer endnu tydeligt Spor af at
være opstaaede af Epithelceller, der i
Ektodermen danner de egl. Overhudsceller, hyppigt
cylindriske, forsynede med et ell. fl.
Fimrehaar; i andre Tilfælde fladtrykte. Inderlagets
Celler er højere, i Reglen stærkt fyldte med
Saftrum (Vakuoler), og med stærke Fimrehaar,
der besørger Vædskestrømningerne. Der findes
nu dels Epithelmuskelceller ɔ: normale
Epithelceller, der i den nedre Endre har udviklet en
kontraktil, i begge Ender tilspidset
Muskelfiber, dels dybere liggende simple Muskelceller
med en kernebærende Rest af Protoplasma paa
Siden af Fibren; baade glat og tværstribet
Muskulatur findes. Paa samme Maade er der
dels Epithelceller, fra hvis Basis der udgaar
Nervetraade, dels egl. Nerveceller dybere inde;
endvidere Sanseceller, der udad bærer en fin
Stift og indad løber ud i lgn. Forlængelser som
Nervecellerne, med hvis Udløbere de er
sammenflettede, dernæst slimafsondrende
Kirtelceller (Bægerceller), som kan være lysende, og
endelig de ejendommelige Neldeceller, der
indeholder en saakaldet Neldeblære, i hvis Indre
ses en sammenrullet Traad; fra Cellen rager en
fin Stift frem, der ved Berøring udløser
Mekanismen; Traaden, der næsten altid er besat
med Modhager, slynges ud og medfører Giften,
der oftest indeholder Myresyre. Den lammer
ell. dræber Byttet; ogsaa paa Menneskets Hud
kan Giften af visse Arter virke stærkt, Rør-G.
Physalia kan foraarsage Krampe og Lamhed.
Giflen kan ogsaa udslynges ved kem.
Paavirkning. Visse Dele af Yderlaget kan afsondre en
Cuticula, snart tynd hindeagtig, snart
kalkagtig. Mellemlaget er forsk. i de 2
Hovedgrupper. Organer er næsten slet ikke udviklede.
Nervesystemet er hovedsagelig et Fletværk af
Traade og en Sammenhobning af Nerveceller
visse Steder, tydelig Adskillelse mellem
Centralnervesystem og Nerver mangler; helt
mangler Kredsløbsorganer, vist ogsaa Aandedræts-
og Urinorganer; endvidere Krophule. G. deles
naturligt i 2 Hovedgrupper: Smaa-G.
(Hydroidea) og Stor-G. (Acalephæ, Acraspeda).
Smaa-G. har Mellemlag uden Celler,
Polypformen (Hydroidpolyp) har udelt
Maverum og er i det simpleste Tilfælde
cylinderformet og sidder fast med Basis, modsat sidder
Munden paa en kegleformet Fremragning
(Mundkeglen) og ved Grunden af denne en
Krans af Fangearme (Tentakler). Tubularia har
en anden Krans lige ved Mundaabningen,
andre, især Køllepolypper, har dem mere
uregelmæssigt spredt over det opsvulmede Parti af
Legemet (»Hovedet«). Enkelte har kun 4
Tentakler. Protohydra er helt tentakelløs.
Tentaklerne hule i Forlængelse af Mavehulen, eller
Inderlaget kan rage op i dem som en solid
Streng af Celler; de er særlig rige paa
Neldeceller, navnlig den knopformede Endedel, der
findes hos mange Køllepolypper, medens
Klokkepolyppernes er lige tykke over det hele.
Mellemlaget er kun en tynd Lamel, i Yderlaget findes
glatte Længdemuskler, i Inderlaget
Ringmuskler. Polyppen formerer sig udelukkende ved
Knopskydning, enkelte Former er hele Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
