Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gopler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Meduser, som man efter Bygningen vilde henføre til
samme Slægt, hidrøre fra helt forsk.
Polypformer; de Systemer, man vilde danne paa
Grundlag af Polyp- og Medusegenerationerne,
er altsaa langtfra identiske. Simplest bygget er
Hydra, alm. i Ferskvand, fæstet med en
Fodskive f. Eks. til Undersiden af Andemad; den
er ganske nøgen med en Kreds af 4—10 lange
Fangearme. Den er i Stand til at flytte sig,
den skyder Knopper, men disse løsner sig
snart fra Moderindividet. Medusegenerationen
er blot repræsenteret ved smaa Forhøjninger,
der indeholder Kønsstofferne, de hanlige og
hunlige paa samme Individ. Protohydra er
tentakelløs og formerer sig ved Tværdeling;
beslægtet er desuden Polypodium hydriforme, der
lever i Sterlettens Æg (i Volga); de angrebne
Æg sprænges, og Snylteren udføres af Støren
sammen med Æggene, den deler sig og lever
derpaa frit som Polyp; de af dens Æg
fremkomne Planulæ synes at trænge ind i Støren.
Kølle- og Rørpolypperne (Tubulariæ) er
en talrig Afdeling, kun Fællesgrenene er
beklædte med Cuticula, medens Polyphovederne er
nøgne (Athecata). Er Meduserne fri, bliver de
til saakaldte Authomeduser, i Reglen stærkt
hvælvede, med Øjepletter og Kønsorganerne
paa Knebelen. Hertil hører af danske Former:
Clava squamata, en af de Arter, der gaar længst
ind i vore Farvande, Brakvandsformen
Cordylophora lacustris, Coryne med Gonophorer, den
beslægtede Syncoryne Sarsii med fri Meduser
(Sarsia); Hydractinia echinata er meget alm.
paa Sneglehuse, der er beboede af
Eremitkrebs, Fællesgrenene danner et tæt Netværk
paa Skallen, hvorfra Polypperne enkeltvis
hæver sig i Vejret; den nærbeslægtede Podocoryne
har fri Meduser, begge Former har som
omtalt stærk Arbejdsdeling mellem
Polypindividerne. Tubularia har store, smukke Polypper og
krybende Fællesgrene, Kønsindividerne
kommer frem fra Mundskiven, og Ungerne forlader
disse i en ret fremskreden Udvikling forsynede
med en øvre og nedre Armkreds; beslægtet er
den enlige Corymorpha med endnu større
Polypper og fri Meduser og ligeledes Kæmpen bl.
Goplepolypperne, den indtil meterlange
Brachiocerianthus imperator paa dybt Vand ved Japan.
Klokkepolypperne (Campanulariæ) har
stærkt udviklet Cuticula, som afsondres af hele
Overfladen, og om Polyphovederne
klokkeformede Huse, ofte med Laag; denne Afdeling
benævnes da de dækkede Goplepolypper (Thecata).
Kønsindividerne opstaar næsten altid paa
reducerede Polypper uden Mund og Tentakler. De fri
Meduser (Leptomeduser) er fladere, med
Ligevægtsorganer og Kønsorganerne paa
Radiærkanalerne. Kolonierne er i Reglen stærkt
forgrenede, tit store og skønne, Individerne oftest
smaa. Hertil hører bl. a. Campanularia, Obelia
med fri Meduser, Laomedea o. a.
Fjerpolypperne (Sertularia, Plumularia) har alle
siddende Medusegeneration. Trychymeduserne er
ejendommelige ved at mangle
Polypgenerationen, Ægget udvikler sig direkte til en ny
Meduse. Hydrocorallia (s. d.) er en stærkt
afvigende Afdeling med forkalket Cuticularskelet,
adskillige Former bidrager stærkt til Dannelsen
af Koralrevene (hertil Millepora, Stylaster
o. a.). En anden afvigende Afdeling er
Rørgoplerne (Siphonophora) (s. d.), der ofte opstilles
som Orden sideordnet med Smaagoplerne. Det
er fritsvømmende Kolonier med saa stor
Arbejdsdeling baade inden for Meduse- og
Polypgenerationen, at Kolonien nærmest er at
opfatte som et Individ af højere Orden, og de
enkelte Individer som Organer.
Hos Storgoplerne (Acalephæ) er der
hyppigst en lignende Generationsveksel mellem
en ukønnet Polypform og en kønnet
Meduseform, men mens de første er smaa og af en
ret ensformet Bygning, er Meduserne ret
anselige Dyr og af en mangfoldig Udvikling.
Polypformen, Scyphopolyp (Scyphistoma) har
16 Arme, Munden sidder i Spidsen af
Mundkeglen. Modsat Hydroidpolyppen er Maven ikke
udelt, men, som omtalt, ved 4 Længdefolder
(Tænioler) delt i 4 Mavelommer; de staar ud
for Hjørnerne af den firkantede Mund
(Mundkorset) i Radierne (af første Orden);
Tæniolerne staar da i Interradierne. Polypperne kan
danne Knopper, men disse løsnes som hos
Hydra og sætter sig fast ved Siden af; kun en
enkelt Form danner en vedvarende Koloni.
Efterhaanden forlænges Dyret og bliver mere
cylinderformet, og derpaa sker en Tværdeling,
hvorved det skilles ad i en hel Stabel af
Individer, det kaldes nu Strobila; de øverste Individer
er de mest udviklede, og de løsnes
efterhaanden fra oven og nedad; de løsnede,
fritsvømmende Dyr (Ephyra) udvikles nu til Vandmænd.
Den udviklede Meduse er klokke- ell.
skiveformet (Discomeduserne). Mellemlaget er stærkt
udviklet, og modsat Smaagoplerne er talrige
Celler vandrede ind deri; de kan være
stjerneformigt forbundne og kan udvikle
bindevævsagtige elastiske Fibriller, og Mellemlaget
virker ved sin Elasticitet mod den stærke
Ringmuskel, som findes paa Klokkens Underside og
hvælver den, ogsaa Radiærmuskler findes. Ved
den rytmiske Bevægelse svømmer Dyret
langsomt i Retning modsat Munden. I Randen findes
enten smaa Lapper afvekslende med
Randtentaklerne ell. 8 Lappepar som hos Ephyra
mellem de 8 første Tentakler; midt i hvert
Lappepar findes da en Sansekolbe, der er en
omdannet Tentakel, altsaa ialt 8, hos andre
Storgopler er de til Stede i ringere Tal ell.
mangler. De findes paa Randens Underside og er
dækkede af en lille Lap, der udgaar fra
Skærmranden, ved Grunden findes paa Oversiden en
lille Grube, der betegnes som Lugtegrube;
Sansekolben er ellers en Kombination af Syns- og
Ligevægtsorgan, det sidste sidder i Spidsen og
bestaar af Celler, der hver indeholder en
Krystal, ved Grunden af dette findes en lille
pigmenteret Øjeplet (ell. 2). Linse er sjælden til
Stede. Mundaabningen sidder paa Spidsen af
det nedhængende Maverør, den har den
sædvanlige Korsform (Mundkorset), i Korsets
Grene er Røret ofte trukket ud til 4 kraftige
Mundarme, hos mange mangler de dog. Hos
Rhizostomerne er de gentagne Gange gaffeldelte, her
vokser Mundaabningen tidlig sammen ligesom
den inderste Del af de Furer, der ellers findes
paa Armenes Inderside, saaledes at der dannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
