Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gossner'ske Mission, Den - Gosson, Stephen - Gossypium - Gostyn - Gostynin - Goszczyński, Seweryn - Got, Edmond François Jules
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærk tyskfjendtlig Stemning, lod Regeringen
alle Tyskere internere, deriblandt ogsaa de
Gossner’ske Missionærer, og ved Slutn. af Aaret
blev de sendt hjem til Europa. Den eng.
Regering opretholdt Den G. M.’s Skoler og overdrog
Tilsynet med dem til den anglikanske Biskop i
Chota Nagpur. Missionens indfødte Præster
overtog Ledelsen af Menighederne, og den
anglikanske Biskop har trofast hjulpet dem med
Raad og Daad. Ved eng. og amer.
Pengemidler er det lykkedes at opretholde Arbejdet.
Hvorledes det vil gaa Missionen efter Krigen,
lader sig endnu ikke afgøre. (Litt.: H.
Dalton, »Johannes Gossner«, 3. Udg. [Berlin 1898],
S. 434 ff.; L. Nottrott, »Die Gossnersche
Mission unter den Kolhs«, 2. Udg., I—II [Halle
1895]; F. Hahn, »Einführung in das Gebiet
der Kolsmission« [Gütersloh 1907]; »Allgem.
Missions-Zeitschrift«, 1874, S. 24 ff.; 1889, S.
257 ff.; 1896, S. 307 ff.; 1905, S. 3 ff.; 1912, S.
78 ff.; 1916, Beiblatt, S. 33 ff.).
L. B-n.
Gosson [’gåsən], Stephen, eng. Forf.
(1555—1624), kom til London som ung Student og
skrev fl. — nu tabte — Skuespil for Teatrene.
Senere, da Teatrene blev stærkt angrebne af
Puritanerne, sluttede han sig fuldstændig til
disse og skrev fl. hidsige Angrebsskrifter mod
Skuespil o. a. Forlystelser. Saaledes udkom
1579 hans The School of Abuse og 1582 Plays
confuted in Five Actions, begge særlig rettede
mod Skuespillene som profane og umoralske.
1591 blev G. Præst og optraadte ikke senere
som Forf.
(T. L.). I. O.
Gossypium, se Bomuldsplanten.
Gostyn [’gåstin]. By i Preussen, Prov. Posen,
ligger 12 km N. f. Kroben ved Jernbanen
Lissa—Jarotschin. (1910) 6280 Indb., hvoraf
Flertallet Polakker. G. har en Sukkerfabrik og et
Teglværk.
G. Ht.
Gostynin, By i russ. Polen, Guv. Varszava,
21 km N. f. Kutno, har c. 6000 Indb. og nogen
Industri.
G. Ht.
Goszczyński [gå’∫t∫ynjski], Seweryn, polsk
Digter, f. 1803 i Ilińce i Ukraine, d. 25. Febr
1876 i Lwów (Lemberg). I Latinskolen i
Humań gjorde han Bohdan Zaleski’s Bekendtskab
og mødtes med ham i Ønsket om at skabe en
ny Poesi, der i Modsætning til den herskende
klassiske Retning skulde søge sin Kilde i
Folkepoesien. 1828 udgav G. et episk Digt »Zamek
Kaniowski« (»Slottet i Kaniów«), der viser hans
inderlige Forstaaelse for og Gaaen op i den
russinske Almues Individualitet. Digtet virker
betagende ved en opr. Kraft, de dram. bevægede
Situationer har et i Datidens Litt. ukendt
Virkelighedspræg, men det grufulde Emne — den
hist. kendte Nedsabling af polske Adelsmænd i
Byen Humań 1768 — er udnyttet alt for
umaadeholdent, og Versene drypper for stærkt af
Blod. Revolutionen 1830 gjorde G. til en tapper
Soldat og tændte i hans fyrige Sind en Række
Krigssange, fulde af Begejstring, Energi og
fnysende Harme mod Undertrykkerne. Saa
fulgte Landflygtighedens Aar. I Galizien
virkede han som revolutionær Agitator og maatte
for at bjerge Livet flygte op i Karpaternes
Udørk, som han senere besang i »Sobótki« (ɔ:
»Skt Hansfest«) og beskrev i sin »Rejsedagbog
fra Karpaterne« (1853). I Paris sluttede han
sig til Mickiewicz’s Kreds og lod sig ogsaa
snart drage over til Towiański’s mystiske Lære;
denne Paavirkning er kendelig i hans
Prosafortælling »Król zamczyska« (»Slotsruinens
Konge«) (1842), trods al Uklarhed et
mærkværdig genialt Arbejde, et fuldbyrdigt Udtryk for
Patriotens Smerte over Nutiden og usvigelige
Tillid til Fremtiden. En samlet Udg. af G.’s
Digte er udkommet i Leipzig 1875.
(St. R.). H. C-e.
Got [go], Edmond François Jules,
fr. Skuespilter, f. 1. Oktbr 1822 i Lignerolles
(Orne), d. 20. Marts 1901 i Paris. Han var opr.
ansat hos Seinepræfekten, men kom 1841 ind
paa
Konservatoriet i
Provost’s Klasse.
Da han 1843
havde faaet 1.
Karakter i
Komedie, blev der,
efter at han
havde aftjent
sin Værnepligt,
allerede 17. Juli
1844 givet ham
Lejlighed til at
debutere paa
Théâtre-français som Alexis
i Les Héritiers
og som
Mascarille i Les
précieuses
ridicules. Nu tilfaldt i de flg. Aar de klassiske
Komedieroller ham — han spillede f. Eks. Sganarelle,
Harpagon, Figaro og vandt navnlig en stor
Sejr som Abbeden i Musset’s »Man skal ingen
Ting forsværge«, en Fremstilling, der blev
monstergyldig ved sin Karakteristik af den
enfoldige Landsbypræst. G. befæstede nu sin
Position, han blev 30. Juni 1850 Sociétaire, og
stod snart som Scenens mest fremragende
Karakterfremstiller, der som den første fr.
aktive Skuespiller hædredes med Æreslegionen.
Han blev Skuespillernes Ældste (deres Doyen),
øvede i denne Egenskab stor Indflydelse, lagde
sin Kunstinteresse og varme Følelse for
Teatrets Trivsel og Værdighed atter og atter med
Eftertryk for Dagen, dog ikke uden at vise
nogen Herskesyge og overdreven Konservatisme.
20. Apr. 1895 fandt hans Afskedsforestilling Sted.
— G. indtager i fr. Skuespilkunst en særlig
Plads som Augier-Fremstiller, som denne i sine
Skuespil saaledes var G. i sit Spil sund og
djærv, ærlig og solid, rettænkende og bred, og
med aandsbeslægtet Lydhørhed forstod og
fremstillede han Augier’s Skikkelser, først og
fremmest Giboyer, der i Kampen for det daglige
Brød og sin Søns Fremtid tilsætter sin
personlige Værdighed, og Poirier, der i sin honnette
Ambition trods sine Penge krummer Ryg indtil
Ydmyghed for blot at faa Foden paa
Rangstigens nederste Trin; G.’s eget Livsindhold gav
disse Skikkelser en Baggrund af aldrig
trættet Arbejdsomhed og hidsig Fremadstræben.
Bl. G.’s øvrige Repertoire kan nævnes Mercadet
i Balzac’s Komedie af samme Navn, Sganarel i
 |
| E. F. J. Got. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
