Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gotter, Friedrich Wilhelm - Gottesberg - Gottfried von Strassburg - Gotthelf, Jeremias - Gotti, Aurelio - Gottlieb, Johan Ludvig - Gottlund, Karl Axel - Gottorp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alt, hvad dets var. Han skrev selv nogle dram.
Forsøg og ledede et Dilettantteater. I sin
Fødeby blev han ansat som Underarkivar,
fungerede senere som Legationssekretær i Wetzlar,
men da denne Bane ikke tilfredsstillede ham,
vendte han tilbage til Göttingen, hvor han
sammen med Boie blev Udgiver af den første
tyske »Musenalmanach« (1769). Men han havde
Uro og Vandrelyst i Blodet og kom i Aarene
1770—72 tilbage til Wetzlar, hvor han lærte
Goethe og den unge Jerusalem at kende. Han
slog sig nu ned i sin Fødeby, hvor han som
Geheimesekretær levede for sin af fr. Forbilleder
prægede Digtning: Operatekster, Lystspil og
Skuespil, af hvilke Melodramaet »Medea« (1775),
som Benda satte i Musik, især er blevet bekendt.
Hans »Gedichte« udk. samlede i to Bd (Gotha)
1787—88, hvortil der efter hans Død føjedes et
Supplement.
C. B-s.
Gottesberg [’gåtəsbærk], By i Preussen. Prov.
Schlesien, ligger 5 km V. f. Waldenburg 592 m
o. H. ved Banen Kohlfurt—Glatz. (1910) 10644
Indb. G. har Stenkulminer og Porfyrbrud. Den
blev Købstad 1499.
G. Ht.
Gottfried von Strassburg [’gåtfri.t-fån-
’∫tra.sburk], tysk Digter i Middelalderen, levede
i Slutningen af 12. Aarhundrede og døde
mellem 1210 og 1220. Han var saaledes
samtidig med Hartmann von Aue, Walter von der
Vogelweide og Wolfram von Eschenbach. Man
mener, han var Rhinlænder af Fødsel og af
borgerlig Herkomst. Han skal have været
Stadtschreiber i Strassburg. I Lærdom
overgaar han sine Samtidige i Ridderdigtningen.
Hans Hovedværk, som dog forblev ufuldendt,
er det episke Digt »Tristan und Isolde«, hvor
Kærlighedens altbesejrende Magt er glødende
fremstillet. Baade i formel og sproglig
Henseende staar dette Værk, der er en
Bearbejdelse af det gl. keltiske Sagn, meget højt. Det
fuldendtes 1240 af Ulrich von Türheim og 1300
af Heinrich von Freiberg, men begge benytter
andre Kilder end Gottfried. I vore Dage har W.
Golther udgivet Digtningen (i Kürschners
»Deutsche Nationallitteratur« 1889), Kurz, Simrock og
Wilh. Hertz (Stuttgart 1901) har oversat det.
Digtet danner Grundlaget for Rich. Wagner’s
Musikdrama. Fra G.’s Haand gives endvidere
nogle lyriske Digte, medens »Lobgesang auf
die Jungfrau Maria« urigtig er tillagt ham.
(Litt.: R. Bechstein, »Tristan und Isolt
in deutschen Dichtungen der Neuzeit« [Leipzig
1877]).
C. B-s.
Gotthelf, Jeremias, se Bitzius.
Gotti [’gåt.i], Aurelio, italiensk Forf., f. i
Firenze 16. Marts 1834, d. i Rom 7. Jan. 1904.
Gino Capponi, den bekendte florentinske
Stormand, tog sig af ham i hans unge Aar og
skaffede ham allerede 1857 ind paa Accademia della
Crusca. Sin Forfatterbane havde han begyndt
1854 med et Tillæg til Giusti’s Samling af ital.
Ordsprog. Pædagogik interesserede ham særlig
— ved Siden af hist. og kunsthist. Studier —
og fra 1861 beklædte han et højere Embede i
Undervisningsministeriet. 1864—78 var G.
Direktør for Firenzes Kunstmuseer. Bl. hans Skr kan
fremhæves: Discorsi di urt maestro di scuola
(1860), Giudizio e Lavoro (1871), Le gallerie e
musei di Firenze (2. Udg. 1875, 1. Udg. 1872),
Vita di Michel Angelo Buonarroti (2 Bd, 1875),
Vocabolario metodico della lingua italiana (1883),
Vita di Vittorio Emmanuele II, scritta per i
giovanetti (1883), La corona di casa Savoia (1887),
Storia del Palazzo Vecchio di Firenze (1889).
Vita di B. Ricasoli (ny Udg. 1895), Pagine
staccate della mia vita (2. Udg. 1896). Sammen med
M. Tabarrini udgav han Ricasoli’s Lettere e
documenti (11 Bd, 1886—96). I det af ham selv
stiftede Tidsskrift La Famiglia e la Scuola har
G. skrevet et Antal Afh. angaaende Skolevæsen.
(E. G.). E. M-r.
Gottlieb [’gåtli.p], Johan Ludvig, dansk
Søofficer, f. 11. Aug. 1809, d. 18. Novbr 1886,
blev Sekondløjtnant 1827, avancerede til
Kommandør 1868 og afskedigedes med
Admiralskarakter 1874. Efter en Del Togter med
Marinens Skibe og til Koffardis anvendtes G. fra
1858 ret hyppigt som Skibschef. 1864 var han
Flagkåptajn og Chef for Fregatten »Niels Juel«
og deltog som saadan i Kampen ved Helgoland,
senere s. A. var han Chef for Panserkorvetten
»Dannebrog«. G. var en kundskabsrig og
intelligent Officer, der godt forstod at følge med
Marinens hurtige Udvikling; han har udgivet en
»Lærebog i Dampmaskinlære«, der bærer
Vidnesbyrd herom, uagtet den nu ikke længere er
tidssvarende.
C. W.-S.
Gottlund [’gåtlund], Karl Axel, finsk Forf.
og Banebryder for Finskheden (1796—1875). G.
er den første, som har udg. finske »Runer«
(gl. Sange). Han boede en Tid i Sverige, hvor
han blev de i Värmland boende, i alle
Henseender forsømte Finners Talsmand og endelig
fik i Stand Forbedringer — skønt af mange
Svenskere beskyldt for at være en af Russerne
købt Folkeagitator. Han udgav 1831—32 i Sthlm
det første skønlitterært-videnskabelige Værk
»Otava« paa Finsk.
Eva M.
Gottorp, Slot ved Byen Slesvig. Det ældste
G., der tjente til Bispeborg og ødelagdes 1161
af Valdemar den Store i hans Strid med
Ærkebisp Eskil, til hvem Bispen sluttede sig, laa c.
4 km N. f. Byen ved den nuv. Herregaard
Falkenberg, hvor Voldstedet endnu findes. Nogen
Tid efter maa der være opført et yngre G. paa
det nuv. Slots Plads paa en lille Ø NV. f. den
store Sliendæmning. Bisp Bonde mageskiftede
1268 saavel det ældre som det yngre G. med
Hertug Erik af Sønderjylland, og fra denne Tid
 |
| Gottorp. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
