Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gould, John - Gould, S. - Goulette, La - Gounod, Charles François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
the Himalaya mountains (1832). Ved dette
Arbejde, hvortil hans Hustru udførte Afb.,
grundlagdes hans Berømmelse som Ornitolog.
1832—37 udgav han et andet Pragtværk: The birds
of Europe. De to flg. Aar benyttede han til
videnskabelige Rejser i Australien og nedlagde
Resultaterne af disse i The mammals of
Australia (3 Bd, 1845—63) og i det store
Pragtværk The birds of Australia (8 Bd, 1842—69),
der indeholder Beskrivelser og Afb. af over
600 Arter. Endvidere udgav han: The birds of
Great Britain (5 Bd, 1862—73), The birds of
New Guinea and the adjacent Papuan islands
(5 Bd, 1875—88) og desuden talrige Monografier
af forsk. Fuglegrupper, saaledes: Monogr. of
the Trochilidæ or Humming birds (5 Bd,
1849—61), Monogr. of the fam. of Rhamphastidæ or
Toucans (3 Bd, 1833—35), Monogr. of the
Odontophorinæ or Partrigdes of America (3 Bd, 1850),
og det store Værk, hvis sidste Del først udkom
efter hans Død, The birds of Asia (7 Bd,
1850—83).
O. H.
Gould [gu£d eller gou£d], S., se
Baring-Gould.
Goulette, La [la-gu’læt], se Goletta.
Gounod [gu’no], Charles François,
fr. Komponist, f. 17. Juni 1818 i Paris, d. 18.
Oktbr 1893 i St Cloud. Hans Moder, en meget
søgt Klaverlærerinde, meddelte G. den første
musikalske
Undervisning. Da
hans Evner
viste sig sjælden
fremragende,
kom G. (1836)
ind i
Konservatoriet, og her
var Halévy.
Lesueur og Paër
bl. hans
Lærere. 1839
opnaaede G. Prix
de Rome og
opholdt sig
derefter 3 Aar i
Italien. Dette
Ophold havde
ikke ringe Bet.
for ham; dels
studerede han den gl. italienske Kirkemusik
(Palestrina), dels paavirkedes han, der, skønt
han havde valgt Musikken som Livskald, ogsaa
havde drevet videnskabelige Studier, til at
beskæftige sig med kat. Teologi. Under Opholdet
i Rom lærte G. endvidere Mendelssohns Søster,
Fanny Hensel, at kende og førtes atter derved
til et nærmere Studium af den klassiske, tyske
Musik, der yderligere fortsattes, da G. fra
Italien rejste hjem over Tyskland (1843), hvor
særlig Schumann’s (da i Frankrig lidet kendte)
Musik fangede hans Opmærksomhed. Efter
Hjemkomsten var G. fyldt af det Indtryk,
Schumann’s og den endnu forkætrede Berlioz’ Musik
udøvede paa ham, og han, der hidtil mest
havde skrevet Kirkemusik (uden synderlig Bet.) og
endog tænkt paa at blive gejstlig, vendte sig nu
til den profane Musik, særlig til Operaen. S. A.,
1851, som G., der imidlertid havde faaet en
beskeden Stilling som Organist, i London fik
opført Brudstykker af en Messe solonelle, spilled«
den store Opera i Paris hans første Opera
»Sappho«, som dog trods adskill. mus. Skønheder,
for hvilke Gluck’s Musik synes at have været
Forbilledet, ikke opnaaede nogen synderlig
Scenevirkning (ej heller ved senere forsk.
Omarbejdelser). Endnu ringere Held fik Musikken;
til den kedsommelige Ponsard’ske Tragedie
»Ulysse« ell. til den femakts »romantiske« Opera
La nonne sanglante, der opførtes 1854. G., der
1852 var bleven Hoveddirigent for
»Orphéonisternes« Sangkor, beskæftigede sig i de flg.
Aar ikke med scenisk Musik; derimod skrev
han tre Symfonier, Messer og andre Kor for
Mandsstemmer samt den bekendte Méditation
sur le premier prélude de Seb. Bach
(»Wohltemperirtes Klavier«). 1858 optraadte G. atter
som Operakomponist med Le médicin malgré
lui (efter Molière), uden at hans fine og
elskværdige, men lidet »komiske« Musik dog ret
slog an; — i det flg. Aar løste han sig atter fra
Forholdet til Orphéonisterne, og 19. Marts
opførtes G.’s Hovedværk, »Faust« (Marguerite) paa
Théâtre lyrique. Ved første Opførelsen gjorde
vel kun Dele af Operaen Lykke, men længe
varede det ikke, før den arbejdede sig op til at
blive en af Paris-Publikumets Yndlingsoperaer.
Efter at være gaaet over paa den store Operas
Repertoire (1869) naaede den 14. Decbr 1894 sin
tusinde Opførelse og spilles endnu. »Faust«
forblev vel ikke uantastet af Kritikken, særlig i
Tyskland, fordi man i denne Operabehandling
vilde se en Nedværdigelse af Goethe’s Digtning,
men den skabte et Verdensnavn for sin
Komponist og gik snart sin Rundgang paa alle store
og smaa Operascener; i Kbhvn opførtes »Faust«
første Gang 1864. Det saaledes vundne Ry
formaaede G. imidlertid kun at hævde i eet senere
Værk, nemlig Operaen Romeo et Juliette,
opført 27. Apr. 1867 ligeledes paa Théâtre lyrique,
hvorfra den først 1888 gik over til den store
Opera. »Romeo og Julie« staar hos Pariserne
omtr. i samme Gunst som »Faust«; ogsaa den
er spillet rundt om i Verden (i Kbhvn 1888),
men har p. Gr. a. sin noget ensformige og
lovlig sødladne Tone ikke kunnet hævde sig som
»Faust«. — Imellem disse to berømte Operaer
havde G. skrevet forsk. Operaer uden blivende
Værd. Philémon et Baucis (1860), et
antikiserende Forsøg ligesom »Sappho« og »Ulysse«,
der faldt ret livløst ud, La Calombe (s. A. i
Baden-Baden), La reine de Saba (1862 paa den
store Opera) og Mireille (1864 paa Théâtre
lyrique), hvilken G. skrev, efter at den kølige
Modtagelse, »Dronningen af Saba« fandt, havde
fordrevet ham fra Paris til Provence, hvorfra
Stoffet til Mireille er hentet. Med sine lyriske
Skønheder og sit brillante Hovedparti vandt
Mireille (efter gentagne Omarbejdelser) større
Yndest og Udbredelse end de andre nysnævnte
Arbejder. Under den fr.-tyske Krig (1870) tog
G. Ophold i London, hvor han levede over 3 Aar,
dels mus. virksom, dels optaget af et
ejendommeligt Forhold til Sangerinden Fru Georgina
Weldon, hvilket senere endte med et Brud,
efterfulgt af en da megen Opsigt vækkende
Proces og en hel lille Litt. Bl. Kompositionerne
 |
| C. F. Gounod. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
