Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goya y Lucientes, Francisco José de - Goyaz - Goyazit - Goyen - Gozlan, Léon - Gozzi, Carlo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sanchez Brieges, G. [Madrid 1895];
Lafond, G. [Paris 1907]).
A. Hk.
Goyaz [gu’ja∫] udgør den ene af Brasiliens
to store Centralstater Mato Crosso og G. (690000
km2 med [1900] 255284 Indb.; 1912 beregnedes
Folketallet til 428661 ell. 0,6 pr km2). Den
grænser mod Ø. til Maranhão, Bahia og Minas
Geraës, adskilt fra disse Stater ved Serra do
Paraná, Serra de São Domingos, Serra do
Duro og flere lave Højdedrag. Mod N. og V.
adskilles G. ved Amazon-Flodens Tilløb, Rio
Araguaya fra Pará og Mato Grosso, mod S.
ved Paraná-Floden fra Minas’ sydvestlige Del.
G. tilhører det store bras. Højland og bestaar
af vidtstrakte Sletter og Plateaubjerge, der
mod S. i Serra dos Pyreneos naar en Højde af
1385 m o. H. I klimatisk Henseende veksler
Sommerens hede Regntid (Novbr—Apr.) med
den køligere Tørtid (April—Oktbr). Mod Nord
er Klimaet særdeles hedt og usundt. Floddalene
er bevoksede med frodig Urskov; men i øvrigt
er G. væsentlig Savanneland (campos). I den
nordlige Del findes store ørkenagtige
Strækninger (sertão), bevoksede med
uigennemtrængelige Krat af tørre tornede Buske (især Kaktus
og lave Palmer); stor Udbredelse har ogsaa de
aabne Skove (caatinga) med tornede,
løvfældende Træer. Den græsrige Campos yder
fortrinlige Betingelser for Kvægavl, særlig hvor
den lerede Jordbund er saltholdig; der
eksporteres mange Heste og Muldyr til Nabostaterne.
Agerbruget er ubetydeligt og dækker næppe
nok Forbruget i det tyndt befolkede Land; der
er glimrende Muligheder for Tobaksavl og
Kaffedyrkning, især i den sydlige skovrige Del
af G. Landet er rigt paa værdifulde Mineraler
(Guld, Marmor, Jern, Serpentin, Diamanter),
men Bjergværksdriften er uudviklet og hæmmet
af Manglen paa Samfærdselsmidler. Kvæg og
Huder, Tobak og Kautschuk er de vigtigste
Udførselsartikler. Udviklingen af Jernbaner og
Veje hæmmes af Bjergene; der findes i G. kun
een Jernbane, som fører fra Minas Geraës over
Gatalão til Hovedstaden G. og videre til
Leopoldina ved Araguaya, der ligesom Tocantins
befares af Floddampere. Utvivlsomt rummer G.,
der hidtil har været en af Brasiliens mest
uudviklede og tyndest befolkede Stater, store
Muligheder for en fremtidig Kolonisation. Det
har været paatænkt afgøre en Del af det
sydlige G. til et Forbundsdistrikt og flytte den bras.
Regerings Sæde dertil. Byerne i G. er alle
smaa; den eneste betydelige er
Hovedstaden G. (c. 13000 Indb.), som ligger i en dyb
Dalkedel ved Rio Vermelho (Biflod til
Araguaya) i den sydlige Del af Staten; den har
med sine ubrolagte Gader og smaa hvidkalkede
etetages Huse samme Udseende som enhver
anden bras. Indlandsby.
G. Ht.
Goyazit [guja’sit], et Mineral af gulhvid
Farve, bestaar af et vandholdigt basisk Fosfat
af Aluminium og Kalcium og forekommer i
smaa afrundede Korn i Diamantlejerne i Minas
Geraës i Brasilien.
(N. V. U.). O. B. B.
Goyen [’gåjə(n)], se Goijen.
Gozlan [gåz’lã], Léon, fr. Forf. (1803—66).
Efter ganske ung at have været i Algier og
Senegal ved Handelen kom han 20 Aar gl til
Paris og blev Medarbejder ved fl. Blade. Af
hans lange Række Romaner, der delvis har
socialistiske Tendenser, kan nævnes: Le
notaire de Chantilly (1836), Le médecin du Pecq
(1839), Le dragon rouge (1843), Aristide
Froissart (1843), Les nuits du Père-La-Chaise (1846),
La comtesse de Brennes (1849), La famille
Lambert (1856) o. s. v. Af hans mange Dramaer og
Vaudeviller gjorde La main droite et la main
gauche (1842) Lykke paa Odéon; desuden kan
nævnes Éve (1843), Le lion empaillé (1848), Une
tempête dans un verre d’eau (1850), Dieu mercil
le couvert est mis o. s. v. G. skrev klogt,
aandrigt og ironisk, men i en noget billedoverlæsset
Stil.
S. Ms.
Gozzi [’gåt.si], Carlo, Greve, ital. Digter,
f. i Venedig 13. Decbr 1720, d. smst. 6. Apr.
1806. Af den gl. aristokratiske, men lidet
velhavende Slægt, hvortil han hørte, fik han tidlig
indprentet et
stolt Sindelag
og konservativ
Vedhængen ved
det nedarvede.
Han var af
Naturen
indesluttet og
stivsindet; og den
litterære
Begavelse, hvorpaa
han allerede i
en ung Alder
viste
Kendetegn, fandt sin
udelukkende
Tilfredsstillelse
i Syslen med
den ældre
Nationallitteratur
og Efterligning af den, idet han følte sig
som en Fremmed i sin fr. paavirkede
Samtid. Som Følge af Familiens derangerede
Pengeforhold maatte den unge Digter, der allerede
havde frembragt et helt Bjerg af Poesier, drage
til Dalmatien 1738 for at blive Officer. Han førte
et noget uregelmæssigt Garnisonsliv i Zara,
spillede Komedie med sine Kammerater, men kun
i kort Tid vedblev han at være Militær. Derpaa
begav han sig hjem til Venedig, hvor Familien
G. førte en forstyrret Tilværelse i sit halvt
ruinerede Palads under indbyrdes Skænderier
og alskens Ekscentricitet. Efter Faderens Død
1745 paatog han sig at bringe de ødelagte
G.’ske Finanser paa Fode igen, saa vidt gørligt,
og det lykkedes ham virkelig til Dels. Sin
digteriske Virksomhed holdt han imidlertid stadig
ved lige, og især blev han Bannerfører i den
poetiske Polemik mod Goldoni’s i hans Øjne
overfladiske og alt for franskagtige
Komedieskriveri, der flammede op i 1740’erne og
navnlig udkæmpedes af »Granellescherne«’s halvt
burleske Akademi, hvor G. og hans Broder
Gaspare var de ledende Aander. En Række
digteriske Stridsskrifter mod Goldoni og hans
langt ringere Medbejler Chiari var Frugten af
hans Kampiver i de paafølgende Aar, navnlig
den vittige Almanak Tartana degli influssi (1757)
og det skarpt satiriske, parodiske Heltedigt La
 |
| C. Gozzi. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
